Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Når du sitter til bords med en fyrste, da skal du nøie akte på hvem du har for dig,
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
og sette en kniv på din strupe, hvis du er grådig.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Vær ikke lysten efter hans fine retter, for det er mat som kan svike!
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Gjør dig ikke møie for å bli rik, la sådan klokskap fare!
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Når du vender dine øine mot rikdommen, så er den borte. For den gjør sig visselig vinger, lik en ørn som flyver mot himmelen.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Et ikke den misunneliges brød, og vær ikke lysten efter hans fine mat!
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
For som han tenker i sin sjel, så er han; et og drikk, sier han til dig, men hans hjerte er ikke med dig.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Den matbit som du har ett, den vil du spy ut, og du har spilt dine vakre ord.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Tal ikke for dårens ører, for han forakter dine forstandige ord!
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Flytt ikke det gamle grenseskjell, og kom ikke inn på farløses marker!
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
For deres løser er sterk, han skal føre deres sak mot dig.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Bøi ditt hjerte til tukt og dine ører til kunnskaps ord!
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
La ikke den unge være uten tukt! Når du slår ham med riset, skal han ikke dø.
Du slår ham med riset, men du frelser hans sjel fra dødsriket. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
Min sønn! Er ditt hjerte vist, så skal også mitt hjerte glede sig,
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
og jeg skal juble i mitt indre når dine leber taler det som rett er.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
La ikke ditt hjerte være nidkjært mot syndere, men alltid nidkjært for Herrens frykt!
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Sannelig, det er en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Hør, min sønn, og bli vis og la ditt hjerte gå bent frem på veien!
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Vær ikke blandt vindrikkere, blandt dem som fråtser i kjøtt!
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
For drankeren og fråtseren blir fattig, og søvn klær mannen i filler.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Hør på din far, som gav dig livet, og forakt ikke din mor når hun er blitt gammel!
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Kjøp sannhet og selg den ikke, kjøp visdom og tukt og forstand!
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Den rettferdiges far skal juble; den som får en vis sønn, skal glede sig over ham.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
La din far og din mor glede sig, og la henne som fødte dig, juble!
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
Min sønn! Gi mig ditt hjerte, og la dine øine ha lyst til mine veier!
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
For skjøgen er en dyp grav, og den fremmede kvinne en trang brønn;
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
ja, hun ligger på lur som en røver, og hun øker tallet på de troløse blandt menneskene.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Hvem roper: Akk? Hvem roper: Ve? Hvem har trette? Hvem har klage? Hvem har sår for ingen ting? Hvem har røde øine?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
De som sitter lenge oppe ved vinen, de som kommer for å prøve den krydrede drikk.
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i begeret, hvor lett den går ned!
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
Til sist biter den som en slange og hugger som en huggorm;
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
dine øine vil se efter fremmede kvinner, og ditt hjerte tale forvendte ting,
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
og du blir lik en som sover midt ute på havet, lik en som sover i toppen av en mast.
35 “De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.”
Du vil si: De banket mig, det gjorde ikke ondt; de støtte mig, jeg kjente det ikke. Når skal jeg våkne? Jeg vil se å få tak i enda mere.
