Ordsprogene 22
1 Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.
2 Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.
3 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.
4 Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.
5 Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.
6 Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.
7 Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.
8 Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.
9 Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.
10 Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.
11 Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.
12 Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.
13 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.
14 Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.
15 Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.
16 Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.
17 Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!
18 Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.
19 Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.
20 Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap
21 for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?
22 Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.
24 Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,
25 at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!
26 Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!
27 Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?
28 Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!
29 Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.
