< Ordsprogene 20 >
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
Вино је подсмевач и силовито пиће немирник, и ко год за њим лута неће бити мудар.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
Страх је царев као рика младог лава; ко га дражи, греши својој души.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
Слава је човеку да се окани свађе; а ко је год безуман, уплеће се.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
Ради зиме ленивац не оре; проси о жетви, и ништа не добија.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
Савет је у срцу човечијем дубока вода, али човек разуман црпе га.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
Највише људи хвали се својом добротом; али ко ће наћи човека истинитог?
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
Праведник једнако ходи у безазлености својој; благо синовима његовим после њега!
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
Цар седећи на престолу судском расипа очима својим свако зло.
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
Ко може рећи: Очистио сам срце своје, чист сам од греха свог?
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
Двојак потег и двојака мера, обоје је мрско Господу.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
По делима својим познаје се и дете хоће ли бити чисто и хоће ли бити право дело његово.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
Ухо које чује, и око које види, обоје је Господ начинио.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Не љуби сна, да не осиромашиш; отварај очи своје, и бићеш сит хлеба.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
Не ваља, не ваља, говори ко купује, а кад отиде онда се хвали.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Има злата и много бисера, али су мудре усне најдрагоценији накит.
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
Узми хаљину ономе који се подјемчи за туђина, узми залог од њега за туђинку.
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
Сладак је човеку хлеб од преваре, али му се после напуне уста песка.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Мисли се утврђују саветом; зато разумно ратуј.
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
Ко открива тајну, поступа неверно; зато се не мешај с оним који разваљује уста.
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
Ко псује оца свог или матер своју, његов ће се жижак угасити у црном мраку.
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
Наследство које се из почетка брзо добија, не бива на послетку благословено.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Не говори: Вратићу зло. Чекај Господа, и сачуваће те.
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
Мрзак је Господу двојак потег, мерила лажна нису добра.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
Од Господа су кораци човечји, а човек како ће разумети пут његов?
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!” og først efter Løfterne betænke det.
Замка је човеку да прождре светињу, и после завета опет да тражи.
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
Мудар цар расипа безбожнике и пушта на њих коло.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
Видело је Господње душа човечија, истражује све што је у срцу.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Милост и истина чувају цара, и милошћу подупире свој престо.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
Слава је младићима сила њихова, а старцима част седа коса.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Модрице од боја и ударци који продиру до срца јесу лек зломе.