Ordsprogene 19

1 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.

Bolji je siromah koji živi u nedužnosti nego čovjek opakih usana i k tomu bezuman.

2 Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

Revnost bez razboritosti nije dobra, i tko brzo hoda, spotiče se.

3 Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

Ludost čovjeku kvari život, a srce mu se ljuti na Jahvu!

4 Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.

Bogatstvo pribavlja mnoge prijatelje, a siromaha i njegov prijatelj ostavlja.

5 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

Lažljiv svjekok ne ostaje bez kazne, i tko širi laži, neće uteći.

6 Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.

Mnogi laskaju licu odličnikovu i svatko je prijatelj čovjeku darežljivu.

7 Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.

Na siromaha mrze sva braća njegova, još više se udaljuju od njega prijatelji njegovi: on hlepi za dobrim riječima, ali ih ne nalazi!

8 Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.

Tko stječe razboritost, ljubi sebe, a tko čuva razum, nalazi sreću.

9 Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.

Lažljiv svjedok ne ostaje bez kazne, i tko širi laži, propada.

10 Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

Ne dolikuje bezumnomu živjeti raskošno, a još manje sluzi vlast nad knezovima.

11 Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

Um čovjeka usteže od srdžbe, a čast mu je oprostiti krivicu.

12 Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.

Kraljev je gnjev kao rika lavlja, a njegova milost kao rosa bilju.

13 En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.

Nesreća je ocu svojemu bezuman sin, i neprestano prokišnjavanje svađe su ženine.

14 Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

Kuća se i bogatstvo baštine od otaca, a od Jahve je žena razumna.

15 Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.

Lijenost navlači čovjeku dubok san i nemarna duša gladuje.

16 Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.

Tko se drži zapovijedi, čuva život svoj, a tko ne pazi putove svoje, umire.

17 Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

Jahvi pozaima tko je siromahu milostiv, i on će mu platiti dobročinstvo.

18 Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

Kažnjavaj sina svoga dok ima nade, ali ne idi za tim da ga ubiješ.

19 Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.

Tko je jarostan, plaća globu, i kad ga štediš, samo uvećavaš njegov gnjev.

20 Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

Slušaj savjet i primaj pouku, kako bi naposljetku postao mudar.

21 Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

Mnogo je namisli u srcu čovječjem, ali što Jahve naumi, to i bude.

22 Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.

Dražest je čovjekova u dobroti njegovoj, i bolji je siromah od lažljivca.

23 At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

Strah Gospodnji daje život, i tko se njime ispuni, zlo ga ne pohodi.

24 Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.

Lijenčina umače ruku u zdjelu, ali je ustima svojim ne prinosi.

25 Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.

Udari podsmjehivača, i lud se opameti; ukori razumnog, i shvatit će znanje.

26 Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.

Sin je sramotan i pokvaren tko zlostavlja oca i odgoni majku.

27 Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.

Prestani, sine moj, slušati naputke koji odvode od riječi spoznaje!

28 Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.

Nevaljao se svjedok podruguje pravdi i usta opakih gutaju nepravdu.

29 Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.

Pripravljene su kazne podsmjevačima i udarci za leđa bezumnika.