< Ordsprogene 15 >
1 Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
Blag odgovor ublažava jarost, a riječ osorna uvećava srdžbu.
2 De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
Jezik mudrih ljudi proslavlja znanje, a usta bezumnih prosipaju ludost.
3 Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
Oči su Jahvine na svakome mjestu i budno motre i zle i dobre.
4 Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
Blaga je besjeda drvo života, a pakosna je rana duhu.
5 Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
Luđak prezire pouku oca svog, a tko ukor prima, pametno čini.
6 I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
U pravednikovoj je kući mnogo blaga, a opaki zarađuje propast svoju.
7 De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
Usne mudrih siju znanje, a srce je bezumnika nepostojano.
8 De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
Žrtva opakog mrska je Jahvi, a mila mu je molitva pravednika.
9 De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
Put opakih Jahvi je mrzak, a mio mu je onaj koji ide za pravicom.
10 Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
Oštra kazna čeka onog tko ostavlja pravi put, a umrijet će tko mrzi ukor.
11 Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol )
I Šeol i Abadon stoje pred Jahvom, a nekmoli srca sinova ljudskih. (Sheol )
12 En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
Podsmjevač ne ljubi onog tko ga kori: on se ne druži s mudrima.
13 Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
Veselo srce razvedrava lice, a bol u srcu tjeskoba je duhu.
14 Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
Razumno srce traži znanje, a bezumnička se usta bave ludošću.
15 Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
Svi su dani bijednikovi zli, a komu je srce sretno, na gozbi je bez prestanka.
16 Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
Bolje je malo sa strahom Gospodnjim nego veliko blago i s njime nemir.
17 Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
Bolji je obrok povrća gdje je ljubav nego od utovljena vola gdje je mržnja.
18 En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
Gnjevljiv čovjek zameće svađu, a ustrpljiv utišava raspru.
19 Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
Put je ljenivčev kao glogov trnjak, a utrta je staza pravednika.
20 En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
Mudar sin veseli oca, a bezumnik prezire majku svoju.
21 Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
Ludost je veselje nerazumnomu, a razuman čovjek pravo hodi.
22 Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
Ne uspijevaju nakane kad nema vijećanja, a ostvaruju se gdje je mnogo savjetnika.
23 Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
Čovjek se veseli odgovoru usta svojih, i riječ u pravo vrijeme - kako je ljupka!
24 Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol )
Razumnu čovjeku put života ide gore, da izmakne carstvu smrti koje je dolje. (Sheol )
25 Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
Jahve ruši kuću oholima, a postavlja među udovici.
26 Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
Mrske su Jahvi zle misli, a dobrostive riječi mile su mu.
27 Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
Tko se grabežu oda, razara svoj dom, a tko mrzi mito, živjet će.
28 Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
Pravednikovo srce smišlja odgovor, a opakomu usta govore zlobom.
29 Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
Daleko je Jahve od opakih, a uslišava molitvu pravednih.
30 Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
Bistar pogled razveseli srce i radosna vijest oživi kosti.
31 Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
Uho koje posluša spasonosan ukor prebiva među mudracima.
32 Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
Tko odbaci pouku, prezire vlastitu dušu, a tko posluša ukor, stječe razboritost.
33 Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
Strah je Gospodnji škola mudrosti, jer pred slavom ide poniznost.