Ordsprogene 10
1 En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
Ordtøke av Salomo. Ein vis son er til gleda for far sin, men ein dårleg son er mor si til sorg.
2 Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
Ragn-fegne skattar gagnar inkje, men rettferd frelser frå dauden.
3 Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
Herren let ikkje rettferdig mann hungra, men giren hjå gudlause viser han burt.
4 Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
Lat-hand skaper armod, men strevsam hand gjer rik.
5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
Ein klok son sankar um sumaren, ein skjemdar-son søv um hausten.
6 Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Velsigningar kjem yver hovudet på den rettferdige, men munnen åt dei gudlause gøymer vald.
7 Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
Minnet um den rettferdige ert til velsigning, men namnet åt dei gudlause morknar.
8 Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Den vise tek imot påbod, men gapen gjeng til grunns,
9 Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
den som ferdast i uskyld, ferdast trygt, men den som gjeng krokvegar, skal verta kjend.
10 Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
Den som blinkar med auga, valdar vondt, men gapkjeften gjeng til grunns.
11 Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
Rettferdig manns munn er ei livsens kjelda, men munnen åt gudlause gøymar vald.
12 Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
Hat yppar trætta, men kjærleik breider yver alle brot.
13 Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
På vitug manns lippor er visdom å finna, men riset høver åt ryggen på dåren.
14 De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
Dei vise gøymer kunnskapen sin, men or narremunn kann ein venta fåre.
15 Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
Rikmanns eiga er hans faste by; fatigfolks ulukka er deira armod.
16 Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
Det den rettferdige tener, gjeng til liv, det den gudlause vinn, gjeng til synd.
17 At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
Den som på tukt tek vare, gjeng til livet, men den fer vilt som ikkje agtar age.
18 Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
Den som løyner hat, hev ljugarlippor, og den som breider ut baktale, er ein dåre.
19 Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
Der d’er mange ord, vil synd ikkje vanta, men den som set lås for lipporn’, er klok.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
Rettferdig manns tunga er utvalt sylv, men gudløysings vit er lite verdt.
21 Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
Rettferdig manns lippor læskar mange, men dårarne døyr for dei vantar vit.
22 Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
D’er Herrens velsigning som gjer rik, og eige stræv legg inkje til.
23 Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
Dåren finn moro i skjemdarverk, men den vituge mannen i visdom.
24 Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
Det den ugudlege gruar for, kjem yver han, og det rettferdige ynskjer, vert deim gjeve.
25 Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
Der stormen hev fare, er den gudlause burte, men den rettvise stend på æveleg grunn.
26 Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
Som edik er for tennerne og røyk for augo, so er letingen for den som sender han.
27 Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
Otte for Herren lengjer livet, men gudløysings år vert stytte.
28 De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
Rettferdige kann venta gleda, men voni åt gudlause vert til inkjes.
29 En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Herrens veg er vern for den skuldfri, men øydeleggjing for illgjerningsmenner.
30 Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
Rettferdig mann skal aldri rikkast, men gudlause skal ei få bu i landet.
31 Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
Rettferdig manns munn ber visdoms frukt, men avskori vert den falske tunga.
32 Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
Rettferdig manns lippor søkjer hugnad, men munnen på gudlause berre fals.
