< Ordsprogene 1 >
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
The proverbs of Solomon, the son of David, king of Israel:
2 for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
That one may learn wisdom and instruction, And receive words of understanding;
3 for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
That one may gain the instruction of prudence, Justice, equity, and uprightness;
4 for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
Which will give caution to the simple, To the young man wisdom and discretion;
5 Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
Let the wise man hear, and he will increase his knowledge, And the man of understanding will gain wise counsels;
6 for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
So as to understand a proverb and a deep maxim, The words of the wise and their dark sayings.
7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
The fear of the LORD is the beginning of knowledge; Fools despise wisdom and instruction.
8 Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
Hear, O my son! the instruction of thy father, And neglect not the teaching of thy mother!
9 thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
For they shall be a graceful wreath for thy head, And a chain around thy neck.
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
My son, if sinners entice thee, Consent thou not!
11 Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
If they say, “Come with us, Let us lie in wait for blood, Let us lurk secretly for him who is innocent in vain;
12 vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol )
Let us swallow them up alive, like the underworld, Yea, in full health, as those that go down into the pit; (Sheol )
13 vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
We shall find all kinds of precious substance, We shall fill our houses with spoil;
14 du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
Thou shalt cast thy lot among us; We will all have one purse;”—
15 Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
My son, walk thou not in their way, Refrain thy foot from their path!
16 thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
For their feet run to evil, And make haste to shed blood.
17 thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
For as the net is spread in vain Before the eyes of any bird,
18 og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
So they lie in wait for their own blood; They lurk secretly for their own lives.
19 Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
Such are the ways of every one greedy of unjust gain; It taketh away the life of the possessor thereof.
20 Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
Wisdom crieth out in the highway; In the market-place she uttereth her voice;
21 paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
At the head of the noisy streets she crieth aloud; At the entrances of the gates, throughout the city, she proclaimeth her words [[saying]]:
22 Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
How long, ye simple ones, will ye love simplicity? How long will scoffers delight themselves in scoffing, And fools hate knowledge?
23 Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
Turn ye at my reproof! Behold, I will pour out my spirit to you; I will make known my words to you!
24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
“Because I have called, and ye have refused, —Because I have stretched out my hand, and no one hath regarded.
25 og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
Because ye have rejected all my counsel, And have slighted my rebuke, —
26 Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
I also will laugh at your calamity, I will mock when your fear cometh;
27 naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
When your fear cometh upon you like a storm. And destruction overtaketh you like a whirlwind, When distress and anguish come upon you.
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
Then will they call upon me, but I will not answer! They will seek me early, But they shall not find me!
29 Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
Because they have hated knowledge, And have not chosen the fear of the LORD, —
30 fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
Because they would not attend to my counsel, And have despised all my reproof, —
31 Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
Therefore shall they eat of the fruit of their own way, And be filled to the full with their own devices;
32 Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
Yea, the turning away of the simple shall slay them, And the carelessness of fools shall destroy them.
33 Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
But whoso hearkeneth to me shall dwell securely, And shall not be disquieted with the fear of evil.”