< Salme 132 >
1 Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
“A psalm of the steps, or the goings up.” O LORD! remember David, And all his affliction!
2 ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
How he sware to Jehovah, And vowed to the Mighty One of Jacob:
3 „Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
“I will not go into my house, Nor lie down on my bed,
4 jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
I will not give sleep to my eyes, Nor slumber to my eyelids,
5 førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
Until I find a place for Jehovah, A habitation for the Mighty One of Jacob.”
6 Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
Behold, we heard of it at Ephratah; We found it in the fields of the forest.
7 Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
Let us go into his habitation; Let us worship at his footstool!
8 Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
Arise, O LORD! into thy rest, Thou, and the ark of thy strength!
9 Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
Let thy priests be clothed with righteousness, And thy holy ones shout for joy!
10 For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
For the sake of thy servant David, Reject not the prayer of thine anointed!
11 Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
Jehovah hath sworn in truth unto David, And he will not depart from it: “Of the fruit of thy body will I place upon the throne for thee.
12 Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
If thy children keep my covenant, And my statutes, which I teach them, Their children also throughout all ages Shall sit upon thy throne.”
13 Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
For Jehovah hath chosen Zion; He hath desired it as his dwelling-place.
14 „Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
“This is my resting-place for ever; Here will I dwell, for I have chosen it.
15 Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
I will abundantly bless her provision; I will satisfy her poor with bread.
16 Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
I will also clothe her priests with salvation, And her holy ones shall shout aloud for joy.
17 Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
There will I cause to spring forth a horn for David; I have prepared a light for mine anointed.
18 Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.
His enemies will I clothe with shame, And the crown shall glitter upon his head.”