Filipperne 2
1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
Aa naho eo ty fañosihañe amy Norizañey, ke eo ty fañohòañe an-koko, ke eo ty fitraofan-kina amy Arofoy, he eo ty halèm-po naho fiferenaiñañe,
2 Da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
le henefo’ ty haehako am-piharoan-drehake naho am-pikokoañe raike vaho mifampipiteha arofo naho fivetsevetse.
3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
Ko manao inoñe am-patitiañe naho firengeañe kòake, fe mifampiasia an-trentram-po;
4 og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.
Ko sindre mañambeñe o azeo avao, fe ampiraoraò ondatio.
5 Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus,
Itsakoreo an-troke ao i tam’ Iesoà Norizañeiy, te
6 han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
Ie nihambam-bintañ’ aman’ Añahare, tsy naereñere’e te hitavane ty fihambañañe aman’ Añahare,
7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig;
fe finao’e ty fañòva’e, le nandrambe ty vinta' ondaty, vaho nampihambañeñe ami'ty mpitoroñe.
8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
Ie tendreke te hambam-bintañe ama’ ondaty, le nirè-batañe, nivohotse an-kavilasy— eka navetrake amy hatae ajaley!
9 Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
Toly ndra nonjonen’ Añahare, vaho tinolo’e ty tahinañe ambone’ ze kila añarañe,
10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden,
soa te hitongaleke amy Iesoà ze kila ongotse an-dikerañe añe naho an-tane atoy vaho ambane’ tane ao,
11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
vaho hiantoke te Iesoà Norizañe ro Talè ze hene fameleke handrenge an’Andrianañahare Rae.
12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
Ie amy zao, ry rañetseo, ie mivohotse nainai’e, tsy ami’ty fiatrefako avao, fa àntsake henane te tsy eo, le mifanehafa ami’ty fandrombahañe anahareo, am-pañeveñañe naho fineveneverañe;
13 thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.
toe mitoloñe ama’ areo t’i Andrianañahare hilozoha’areo toloñe amy ze satri’e soa.
14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
Hene ano, tsy miñeoñeoñe tsy mandietse,
15 for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
soa tsy hanan-kakeo, tsy hanan-tahiñe, fa ho anan’ Añahare tsy aman-kandra añivo’ ty tariratse mengoke naho miola toy, mipelatse hoe failo ami’ty voatse toy,
16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
mivontititse amy tsaran-kaveloñey, hampirebeke ahy an-tsa’ i Norizañey t’ie tsy nilay tsi-vente’e vaho tsy nilesa te nifanehake.
17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
Eka, ndra t’ie ampidoañeñe hoe ènga-rano ami’ty fisoroñañe naho fitoloñañe amo fatokisa’ areoo, le mbe mifale naho mitrao-pirebeke ama’ areo iaby.
18 Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!
Aa le mifalea ka vaho miharoa firebeke amako.
19 Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder.
Misalala am’ Iesoà Talè ao iraho, te hampihitrifeñe mb’ama’ areo mb’eo aniany t’i Timoty, hampanitsiñe ahy t’ie mitsanoñe ty ama’areo.
20 Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder;
Fa tsy amako ty mañirinkiriñe aze ami’ty fahimbaña’e miatrake anahareo,
21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
toe mipay ty aze avao i maroy, fa tsy ty a’ Iesoà Norizañey.
22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet.
Fohi’ areo ty namentea’e vatañe, ie hoe anake aman-drae’e te nitraoke amako amy fitoroñañe i talili-soaiy.
23 Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag.
Aa le salalaeko ty hañitrike aze aniany naho fa fantako ty amako.
24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.
Le iantofako amy Talè te homb’eo aniany ka iraho.
25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
Toe sinafiriko ty hampihitrike i Epafrodito rahalahiko mb’ama’ areo mb’eo, mpifanehake naho lahindefo mpiamako, ie toe ìra’ areo naho mpiatrak’ ahiko,
26 efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
ie nijagobo ty ama’areo, naho nalovilovy te jinanji’ areo ty amy fatindri’ey.
27 Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
Toe niheta’e re ho nivetrake, fe niferenaiñan’ Añahare, le tsy ie avao fa izaho, hera ho nanahelo an-kontoke.
28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I atter kunne glædes, naar I se ham, og jeg være mere sorgfri.
Aa le nihavoa iraho te nampolieñe ama’areo, soa t’ie isa’ areo indraike ro handia taroba, vaho hampanintsiñe ahy ka.
29 Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære;
Aa le rambeso amy Talè an-kaehake vaho onjono ondaty hoe zaio;
30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.
amy te ho nametrake aze i fitoloña’e amy Norizañeiy, ie namoy-ay hañeneke i tsy nilefe’ areo amy fiatrahañe ahikoy.
