Galaterne 6
1 Brødre! om ogsaa et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en saadan til Rette, I aandelige! med Sagtmodigheds Aand, og se til dig selv, at ikke ogsaa du bliver fristet!
O ry longo, ie tsikapien-kakeo t’indaty, le ihe aman’ arofo ro mañareñe aze ami’ty hatsò-po, mitaoa tsy mone ho zizieñe ka.
2 Bærer hverandres Byrder og opfylder saaledes Kristi Lov!
Mifampivavea kilankañe, hañenefañe i Ha’ i Norizañeiy.
3 Thi naar nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.
Naho eo ty mieva-vatañe ho inoñe, ie tsy vente’e, le mamañahy vatañe.
4 Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;
Ee te songa hamente o fitoloña’eo, hanaña’e ty ho rengè’e an-troke fe tsy ami’ty ila’e,
5 thi hver skal bære sin egen Byrde.
fa sindre hinday ty kilanka’e.
6 Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt godt med den, som underviser ham.
Handìva’ i mioke amy tsaray amy mpañokey ze hene hasoa.
7 Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.
Asoao tsy ho fañahieñe, tsy verevereñe t’i Andrianañahare, fa ho tatahe’ ondatio i nitongise’ey.
8 Thi den, som saar i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som saar i Aanden, skal høste evigt Liv af Aanden. (aiōnios g166)
I mitongy amy haondati’eiy, ro hanatake hamomohañe amy haondati’ey; fa i mitongy amy Arofoy, le i Arofoy ty hanataha’e haveloñe nainai’e. (aiōnios g166)
9 Men naar vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, saafremt vi ikke give tabt.
Asoao tika tsy hilesa ami’ty fanoan-tsoa, fa hamokatse an-tsa mañeva naho tsy mamoe aiñe.
10 Saa lader os altsaa, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!
Aa kanao mbe mete, antao hañasoa ze hene ondaty, àntsake o an-kasavereñam-patokisañeo.
11 Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Haand!
Hehe ty fibakabaka’ o sokin-tañako ho ama’ areoo.
12 Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors's Skyld.
O te hisenge hasoa-vintañe amy nofotseio ro manjitse anahareo hañofoke, iholiara’ iareo ty fampisoañañe ty amy hatae-ajale’ i Norizañeiy.
13 Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød.
Toe tsy ambena’ o sinavatseo t’i Hake, fa mipay anahareo hiofoke, hievoñevoña’ iareo amo nofo’ areoo.
14 Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors, ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.
Sondo’e te hirengeako naho tsy amy hatae ajale’ i Talèntika Iesoà Norizañeiy, i nampipehañe ty voatse toy amako, naho izaho ami’ty voatse toiy.
15 Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.
Songa tsy manjofake ndra o fisavarañeo ndra o tsi-fisavarañeo; fa ty fiovàn-ko vao.
16 Og saa mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
Fañanintsiñe naho fiferenaiñañe amo mañorike i fañè zaio, vaho am’ Israelen’ Añaharey.
17 Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn paa mit Legeme.
Ie henane zao, ee te tsy ho tsiborehetohe’ ondaty, izaho minday am-batako etoa o tombok’ alama’ Iesoào.
18 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand, Brødre! Amen.
Ry longo, ho amo arofo’ areoo abey ty hasoa’ i Talèntika Iesoà Norizañey. Amena.
