4 Mosebog 21
1 Der Kananiten, Arads Konge, som boede i Sydlandet, hørte, at Israel kom ind ad Spejdernes Vej, da stred han imod Israel og førte nogle af dem bort i Fangenskab.
Prae aloih bang kaom, Kanaan siangpahrang Arad mah, Israel kaminawk loe Atharim loklam bang hoiah angzo o tih, tiah a thaih naah, Israel kaminawk to a tuk moe, thoemto Israel kaminawk to a naeh.
2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver dette Folk i min Haand, da vil jeg lyse deres Stæder i Band.
To naah Israel mah Angraeng khaeah, Hae kaminawk hae ka ban ah nang paek nahaeloe, nihcae ih vangpuinawk to ka phraek pae boih han, tiah lokkamhaih sak.
3 Og Herren hørte Israels Røst og overgav Kananiterne, og man bandlyste dem og deres Stæder og kaldte det Steds Navn Horma.
To naah Israel lawkthuihaih to Angraeng mah tahngaih pae moe, Kanaan kaminawk to nihcae ban ah a paek; nihcae hoi nihcae ih vangpuinawk to Israel kaminawk mah phraek pae o boih; to pongah to ahmuen to Hormah, tiah kawk o.
4 Saa rejste de fra det Bjerg Hor paa Vejen til det røde Hav, for at drage omkring Edoms Land; og Folkets Sjæl blev utaalmodig paa Vejen.
Hor mae hoi tacawt o moe, tuipui kathim bangah caehhaih loklam hoiah, Edom prae takui hanah a caeh o naah, loklam to set pongah kaminawk palungboeng o.
5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor førte I os op af Ægypten for at dø i Ørken? thi her er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kedes ved denne ringe Mad.
To naah kaminawk mah Sithaw hoi Mosi khaeah, Tipongah kaicae praezaek ah dueksak hanah Izip prae hoiah nang tacawt haih loe? Caak han takaw doeh om ai, tui doeh om ai; kakhraem ai hae takaw doeh ka panuet o boeh, tiah laisaep o thuih.
6 Da sendte Herren giftige Slanger iblandt Folket, og de bed Folket, og der døde meget Folk af Israel.
To naah Angraeng mah kasoetui thacak pahuinawk to kaminawk khaeah patoeh, pahui mah kaminawk to patuk pongah, Israel kaminawk loe paroeai duek o.
7 Da kom Folket til Mose, og de sagde: Vi have syndet, thi vi have talet imod Herren og imod dig, bed til Herren, at han vil tage de Slanger fra os; og Mose bad for Folket.
To pongah kaminawk loe Mosi khaeah angzoh o moe, Angraeng hoi nang kang laisaep o thuih pongah ka zae o boeh; Angraeng mah pahuinawk hae kaicae khae hoiah lak let hanah, lawk na thui paeh, tiah a naa o. To pongah Mosi mah kaminawk hanah lawkthuih pae.
8 Da sagde Herren til Mose: Gør dig en Slange, og sæt den paa en Stang; og det skal ske, at hver som er bidt og ser den, han skal leve.
Angraeng mah Mosi khaeah, Kasoetui thacak pahui maeto sah ah loe, cungkui tadong ah bang ah; pahui mah patuk ih kami boih mah, pahui to khet naah, hing o tih, tiah a naa.
9 Da gjorde Mose en Kobberslange og satte den paa en Stang; og det skete, naar en Slange havde bidt nogen, og han saa til den Kobberslange, da blev han i Live.
To pongah Mosi mah sum kamling hoiah pahui to sak moe, cungkui pongah a bangh; pahui mah patuk ih kami mah, sum kamling hoiah sak ih pahui to khet naah a hing.
10 Og Israels Børn rejste derfra, og de lejrede sig i Oboth.
Israel kaminawk loe hmabang caeh o poe moe, Oboth ah anghak o.
11 Og de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abirams Høje i Ørken, som er lige foran Moab, mod Solens Opgang.
Oboth hoi amsak o let moe, ni angyae bang ih Moab pha ai naah kaom, Iye-Abarim ahmuen ah atai o.
12 Derfra rejste de og lejrede sig ved den Bæk Sered.
To ahmuen hoiah amsak o let bae moe, Zered azawn ah anghak o.
13 Derfra rejste de og lejrede sig paa denne Side Arnon, som er i Ørken, og som gaar ud fra Amoriternes Landemærke; thi Arnon var Moabs Landemærke imellem Moab og imellem Amoriterne.
To ahmuen hoiah amsak o moe, Amor kaminawk ohhaih prae taeng ih praezaek ah kaom, Arnon vapui taeng ih ahmuen maeto bangah anghak o; Arnon vapui loe Moab hoi Amor prae salakah oh.
14 Derfor siges i Herrens Stridsbog: „Vaheb i Sufa og Arnons Bække,
To pongah, Tuipui kathim hoi Arnon vacongnawk ah a sak ih hmuen kawng loe Angraeng ih misatukhaih cabu thungah oh,
15 og Bækkenes Løb, som strækker sig til Ars Bolig og støder paa Moabs Landemærke.
Ar prae ah longh tathuk moe, Moab prae ramri taengah kaom vacong tui ah oh, tiah thuih ih lok to oh.
16 Og derfra rejste de til Beer, det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Saml Folket, og jeg vil give dem Vand.
Arnon vapui hoi Beer tuipuek ah caeh o moe, to ih tuipuek ahmuen ah Angraeng mah Mosi khaeah, Kaminawk to nawnto amkhuengsak ah, nihcae to tui ka paek han, tiah a naa.
17 Da sang Israel denne Sang: „Stig, Brønd! sjunger om den.
To naah Israel kaminawk mah hae laa hae sak o; Aw tuipuek nang, tacawt tahang ah; tacawt tahang hanah laa to sah o boih ah;
18 Brønd, som er graven af Fyrsterne, kastet af de ædle iblandt Folket, med Fyrstespir, med deres Herskerstave!‟ Og fra den Ørk rejste de til Matthana,
ukhaih kaalok sahkung mah thuih ih lok baktih toengah, Angraeng ih caanawk mah tuipuek to takaeh o moe, kami zaehoikungnawk mah doeh angmacae ih cunghet hoiah tuipuek to takaeh o boeh, tiah laa to sak o. To praezaek ahmuen hoiah Mattanah ah a caeh o;
19 og fra Matthana til Nahaliel, og fra Nahaliel til Bamoth,
Mattanah ahmuen hoiah Nahaliel ah, Nahaliel hoiah Bamoth ah,
20 og fra Bamoth til den Dal, som er paa Moabs Mark, mod Toppen af Pisga, der skuer ud over Ørken.
Bamoth hoiah Moab prae thung ih azawn ah caeh o moe, Jeshimon vangpui danhaih Pisgah maesom nuiah a caeh o.
21 Og Israel sendte Bud hen til Sihon, Amoriternes Konge, og lod sige:
Israel kaminawk mah Amor siangpahrang Sihon khaeah laicaehnawk to patoeh moe,
22 Lad mig gaa igennem dit Land, vi ville ikke bøje ind paa Ager eller paa Vingaard, vi ville ikke drikke Vand af nogen Brønd, vi ville drage ad Kongevejen, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke.
na prae thung hoiah na caehsak raeh; na lawk thungah maw, to tih ai boeh loe na misur takha thungah maw, ka caeh o mak ai; na tuipuek thung ih tui doeh ka nae o mak ai; na prae ka poeng o ai karoek to, Siangpahrang ih Manglaih Lampui hoiah ni ka caeh o han, tiah thuih pae o.
23 Og Sihon vilde ikke tilstede Israel at gaa igennem sit Landemærke; men Sihon samlede alt sit Folk og drog ud mod Israel i Ørken og kom til Jaza; og han stred imod Israel.
Toe Sihon mah Israel kaminawk to a prae thung hoiah caehsak ai; anih mah angmah ih misatuh kaminawk to kok boih moe, Israel kaminawk tuk hanah praezaek ah a caeh; Jahaz ahmuen ah caeh moe, Israel kaminawk to a tuk.
24 Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Ejendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn; men Ammons Børns Landemærke var fast.
Toe Israel kaminawk mah anih to sumsen hoiah takroek o moe, anih ih prae to Arnon hoi Jabbok karoek to, Ammon kaminawk ohhaih ahmuen karoek to lak pae o; Ammon kaminawk ih ramri loe kacak ah pakaa o.
25 Saa indtog Israel alle disse Stæder, og Israel tog Bolig i alle Amoriternes Stæder, i Hesbon, og alle dens tilliggende Byer.
Israel kaminawk mah Amor kaminawk ih vangpuinawk to lak o boih moe, Heshbon hoi a taengah kaom avangnawk doeh a lak pae o boih.
26 Thi Hesbon var Sihons, Amoriternes Konges, Stad; og han havde stridt mod Moabiternes forrige Konge og taget alt hans Land fra ham indtil Arnon.
Heshbon loe Armor kaminawk ih siangpahrang, Sihon ohhaih vangpui ah oh; anih mah hmaloe ah kaom Moab siangpahrang to tuk moe, anih khae hoiah a prae to Arnon vapui khoek to a lak pae.
27 Derfor sige de, som tale Ordsprog: „Kommer til Hesbon! Sihons Stad skal bygges og grundfæstes.
To pongah palungha lokthui kaminawk mah, Heshbon vangpui ah angzo oh, Sihon ih vangpui hae sah o si;
28 Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad, den har fortæret Ar i Moab, Herrerne over Arnons Høje.
Sihon siangpahrang ohhaih, Heshbon hoiah hmai to tacawt moe, Moab prae thungah kaom Ar vangpui hoi Arnon vapui taengah kaom, maesang ukkung siangpahrangnawk to kangh boih boeh.
29 Ve dig, Moab! du, Kamos Folk, er fortabt! han har givet sine Sønner som Flygtninge og sine Døtre som Fanger til Sihon, Amoriternes Konge.
Aw Moab prae, khosak na bingh! Aw Khemosh kaminawk, nam ro o boih boeh! Kacawn a capa to misa mah naeh boeh moe, a canunawk to Amor kaminawk ih siangpahrang Sihon khaeah misong ah caehsak boeh.
30 Og vi have nedskudt dem; Hesbon er tabt indtil Dibon; og vi have lagt dem øde indtil Nofa, som naar indtil Medba.‟
Kaicae mah Amor kaminawk to ka tuk o pongah, Heshbon prae loe Dibon vangpui khoek to amro boih boeh; Medeba taengah kaom, Nophah vangpui khoek to nihcae to kam ro o sak boih boeh, tiah a thuih o.
31 Saa tog Israel Bolig i Amoriternes Land.
To pongah Israel kaminawk loe Amor kaminawk ih prae thungah khosak o.
32 Og Mose sendte ud at bespejde Jaeser, og de indtoge dens tilliggende Byer; og han fordrev Amoriterne, som vare der.
Mosi mah Jaazer vangpui to khet hanah kaminawk to patoeh moe, a taengah kaom vangtanawk to a lak o, to ah kaom Amor kaminawk doeh a haek o.
33 Og de vendte sig og droge op ad Vejen til Basan; da drog Og, Kongen af Basan, ud imod dem, han og alt hans Folk til Strid, til Edrei.
To pacoengah nihcae loe amlaem o moe, Bashan bang caehhaih loklam bangah caeh o tahang; to naah Bashan siangpahrang Og mah, angmah ih misatuh kaminawk boih hoiah Edrei ahmuen ah nihcae to tuk hanah a caeh o.
34 Og Herren sagde til Mose: Frygt ikke for ham; thi jeg har givet ham i din Haand, og alt hans Folk og hans Land; og du skal gøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
To naah Angraeng mah Mosi khaeah, Anih to zii hmah; anih doeh, anih ih misatuh kaminawk boih hoi anih ih prae doeh, na ban ah kang paek boeh; to pongah Heshbon ah kaom, Amor kaminawk ih siangpahrang Sihon nuiah na sak ih hmuen baktih toengah, anih nuiah doeh sah ah, tiah a naa.
35 Og de sloge ham og hans Sønner og alt hans Folk, saa at man ikke lod nogen blive tilovers for ham, og de indtoge hans Land til Ejendom.
To pongah anih to, a capanawk hoi a misatuh kaminawk boih hoiah nawnto, maeto doeh kahing ah loisak ai ah a hum bit; to pacoengah anih ih prae to lak pae o.
