< 4 Mosebog 20 >

1 Og Israels Børn, den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der og blev begraven der.
Israel rangpuinawk Zin praezaek phakhaih khrah to naah, Kadesh ahmuen ah oh o; Miriam loe to ahmuen ah duek moe, aphum o.
2 Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.
To ahmuen ah kaminawk naek hanah tui om ai pongah, kaminawk mah Mosi hoi Aaron to zoeh hanah amkhueng o.
3 Og Folket kivedes med Mose, og de sagde: Gid vi dog havde opgivet Aanden, dengang vore Brødre opgave Aanden for Herrens Ansigt.
Kam nawkamyanawk Angraeng hmaa ah duek o naah, kaicae doeh ka duek o nahaeloe hoih han tomah!
4 Og hvorfor førte I Herrens Menighed ind i denne Ørk, at vi skulle dø der, vi og vore Dyr?
Tih hanah kaicae hoi ka pacah o ih moinawk dueksak hanah, Angraeng ih kaminawk hae praezaek ah na caeh hoi haih loe?
5 Og hvorfor førte I os op af Ægypten for at bringe os til dette slemme Sted, som ikke er et Sted til Sæd og Figen og Vin og Granatæble, og hvor der ikke er Vand at drikke?
Tih hanah Izip prae thung hoiah nang tacawthaih moe, lawksak han kahoih ai, thaiduet thaih kaom ai, misurkung kaom ai, pomogranat thai doeh kaom ai, naek han tui doeh kaom ai, hae ahmuen kasae ah nang caeh haih loe? tiah kasae pakung o moe, a zoeh o.
6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed viste sig for dem.
Mosi hoi Aaron loe amkhueng kaminawk hmaa hoiah angthawk hoi moe, kahni im thok taengah a caeh hoi pacoengah, long ah akuep hoi; to ah Angraeng lensawkhaih to nihnik khaeah amtueng pae.
7 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
8 Tag Staven, og saml Menigheden, du og Aron, din Broder, og I skulle tale til Klippen for deres Øjne, saa skal den give Vand af sig; og du skal lade Vand af Klippen komme ud til dem og give Menigheden og deres Dyr at drikke.
cunghet to la ah loe nam nawk Aaron hoi nawnto kaminawk to amkhuengsak ah; nihcae hmaa ah kaom lungsong khaeah lok to thui ah; lungsong thung hoiah tui to tacawt tih, lungsong thung hoi tacawt tui to kaminawk khaeah sin paeh loe, kaminawk hoi moinawk to naesak ah, tiah a naa.
9 Da tog Mose Staven bort fra Herrens Ansigt, som han havde befalet ham.
Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Mosi mah Angraeng hmaa ih cunghet to lak.
10 Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Hører dog, I genstridige! monne vi kunne lade Vand komme ud til eder af denne Klippe?
Mosi hoi Aaron mah kaminawk to lungsong hmaa ah nawnto amkhuengsak; Mosi mah nihcae khaeah, Nangcae lok aek karah kaminawk, vaihi tahngai oh; hae lungsong thung hoiah nangcae han tui kang tacawt hoi sak han, tiah a naa.
11 Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Stav to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak og deres Dyr.
To naah Mosi mah ban payangh moe, a cunghet hoiah lungsong to vai hnetto boh; to naah pop parai tui to tacawt, kaminawk hoi a tawnh o ih moinawk mah tui to naek o.
12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, til at helliggøre mig for Israels Børns Øjne, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg har givet dem.
Toe Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah, Nanghnik loe, Israel kaminawk hmaa ah Ka ciimcaihaih amtuengsak hanah kai nang tang hoi ai pongah, nihcae khaeah ka paek ih prae thungah hae kaminawk hae na caeh hoi haih thai mak ai, tiah a naa.
13 Dette er Kivevandet, hvor Israels Børn kivedes med Herren; og han helliggjorde sig paa dem.
Israel kaminawk mah to ahmuen ah Angraeng ih lok aek o cadoeh, Angraeng mah nihcae khaeah a ciimcaihaih amtuengsak pongah, to ih tui to Meribah, tiah kawk o.
14 Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge, saalunde: Saa siger din Broder Israel: Du ved al den Møje, som os er vederfaren,
Mosi mah Kadesh ahmuen hoiah Edom siangpahrang khaeah laicaehnawk to patoeh moe, Nam nawk Israel mah, Kaicae nuiah angzo raihaihnawk to na panoek boih boeh.
15 at vore Fædre droge ned til Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre.
Kaicae ampanawk loe Izip prae ah caeh o tathuk moe, to ah saning sawk parai ah khosak o; Izip kaminawk mah kaicae hoi kaicae ampanawk to pacaekthlaek o;
16 Og vi raabte til Herren, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og udførte os af Ægypten, og se, vi ere i Kades, Staden ved det yderste af dit Landemærke.
Toe Angraeng khaeah ka qah o naah, anih mah kaicae qahhaih lok to tahngaih pae, angmah ih van kami to patoeh moe, Izip prae thung hoiah loisak; khenah, kaicae loe vaihi nangcae ramri taeng, Kadesh ahmuen ah ka oh o.
17 Kære, lad os gaa igennem dit Land, vi ville hverken gaa igennem Ager eller Vingaard og ej drikke Vand af nogen Brønd, vi ville gaa ad Kongevejen, vi ville hverken bøje til den højre eller til den venstre Side, indtil vi ere komne igennem dit Landemærke.
Kaicae hae na prae thung hoiah na caehsak raeh; nangcae ih lawk ah maw, to tih ai boeh loe misur takha thungah maw ka caeh o mak ai; na tuipuek tui doeh ka nae o mak ai; Siangpahrang ih Manglaih Lampui hoiah ni ka caeh o han; na prae ka poeng o ai karoek to, banqoi bantang kam khraeng o mak ai, tiah a naa o.
18 Og Edom sagde til ham: Du maa ikke gaa igennem mit Land, at jeg ikke skal drage ud mod dig med Sværd.
Toe Edom mah anih khaeah, Hae ahmuen hoiah angzo o hmah; nang zoh o nahaeloe, sumsen hoiah kang takroek o han, tiah a naa.
19 Og Israels Børn sagde til ham: Vi ville gaa op ad den alfare Vej, og dersom vi drikke af Vandet hos dig, jeg og mit Kvæg, da vil jeg give Betaling derfor; jeg vil slet intet gøre uden at gaa igennem til Fods.
Israel kaminawk mah anih khaeah, Lampui hoiah ni ka caeh o han; kaicae mah maw, ka tawnh o ih moi mah maw, na tui to nae moeng nahaeloe, atho kang rong o han hmang; tidoeh ka sah o mak ai, khok hoi khue ni ka caeh o han, tiah a naa.
20 Men han sagde: Du maa ikke gaa igennem; og Edom drog ud imod ham med et svart Folk og en stærk Haand.
Toe nihcae mah, Hae ahmuen hoiah na caeh o mak ai, tiah a naa o let bae. Edom loe nihcae tuk hanah thacak pop parai kaminawk hoiah angzoh o.
21 Saa vægrede Edom sig ved at tillade Israel at gaa igennem sit Landemærke; og Israel bøjede af Vejen for ham.
Edom mah Israel caehhaih loklam to pahoe pae ai pongah, Isarael kaminawk loe amlaem o let.
22 Og de rejste fra Kades; og Israels Børn, al Menigheden kom til det Bjerg Hor.
Israel kaminawk loe Kadesh ahmuen hoiah angqoi o boih moe, Hor mae ah caeh o.
23 Og Herren talede til Mose og til Aron ved det Bjerg Hor, ved Edoms Landemærke, og sagde:
Edom prae ramri, Hor mae ah Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah,
24 Aron skal samles til sit Folk, thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg har givet Israels Børn, fordi I vare genstridige mod min Mund ved Meribas Vand.
Aaron loe angmah ih kaminawk khaeah la tih boeh; Meribah ahmuen ih tui kawng pongah ka thuih ih lok to nang aek hoi pongah, Aaron loe Israel kaminawk khaeah ka paek ih prae thungah akun mak ai.
25 Tag Aron og Eleasar, hans Søn, Og før dem op paa det Bjerg Hor.
Aaron hoi a capa Eleazar to kawk ah loe, Hor mae ah caeh haih ah;
26 Og før Aron af sine Klæder, og før Eleasar, hans Søn, i dem; og Aron skal samles til sit Folk og dø der.
Aaron ih khukbuennawk to khring paeh loe, a capa Eleazar to angkhuksak ah; Aaron loe angmah ih kaminawk khaeah la ueloe, to ah dueh tih boeh, tiah a naa.
27 Da gjorde Mose, som Herren havde befalet; og de gik op paa det Bjerg Hor for den ganske Menigheds Øjne.
Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, Mosi mah sak; nihcae loe rangpui kaminawk mikhnuk ah Hor mae ah dawh o.
28 Og Mose førte Aron af sine Klæder og førte Eleasar, hans Søn, i dem; saa døde Aron der oven paa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned ad Bjerget.
Mosi mah Aaron ih khukbuennawk to khring pae moe, a capa Eleazar to angkhuksak; Aaron loe mae nuiah duek; to pacoengah Mosi hoi Eleazar loe mae nui hoiah anghum hoi tathuk.
29 Og der al Menigheden saa, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.
Aaron duek boeh, tito kaminawk mah panoek o naah, Israel imthung takoh boih mah Aaron hanah ni qui thumto thung palungset o haih.

< 4 Mosebog 20 >