4 Mosebog 16
1 Og Kora, en Søn af Jizehar, der var en Søn af Kahat, Levi Søn, tog til sig baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Peleths Søn, Rubens Børn.
Pea ko eni, naʻe kautaha ʻa Kola, ko e foha ʻo ʻIsa, ko e foha ia ʻo Kohate, ko e foha ia ʻo Livai, pea mo Tatani, mo ʻEpilami, ko e ongo foha ʻo ʻIliapi, pea mo ʻOni, ko e foha ʻo Peleti, ko e ngaahi foha ʻo Lupeni:
2 Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd.
Pea naʻa nau tuʻu hake ʻi he ʻao ʻo Mōsese, fakataha mo e niʻihi ʻi he fānau ʻa ʻIsileli, ʻae houʻeiki ʻoe fakataha, ʻae toko uangeau mo e toko nimangofulu naʻe poto ʻi he fakakaukau ʻi he kakai, ko e kau tangata ongoongo:
3 Og de samlede sig imod Mose og Aron, og de sagde til dem: Lader det være eder nok! thi den ganske Menighed er allesammen hellige, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøje I eder over Herrens Menighed?
Pea naʻa nau fakataha ʻakinautolu kia Mōsese mo ʻElone, pea nau pehē kiate kinaua, “ʻOku lahi fau ʻa hoʻomo fie pule ʻamoua, he kuo māʻoniʻoni taki taha kotoa pē ʻae kakai, pea ʻoku ʻiate kinautolu ʻa Sihova: pea ko e hā te mo hiki hake ai ʻakimoua ke mo māʻolunga ʻi he kakai ʻa Sihova?”
4 Der Mose hørte det, da faldt han paa sit Ansigt.
Pea ʻi he fanongo ki ai ʻa Mōsese, naʻe tō fakafoʻohifo ia ki hono mata:
5 Og han talte til Kora og alt hans Selskab, sigende: I Morgen skal Herren give til Kende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvem han udvælger, den skal han lade komme nær til sig.
Pea naʻa ne pehē kia Kola mo hono kakai kotoa pē, “ʻE fakahā ʻe Sihova ʻapongipongi ʻakinautolu ʻoku ʻoʻona, pea mo ia ʻoku māʻoniʻoni; pea te ne tuku ia ke ʻunuʻunu ʻo ofi kiate ia: ʻio, ko ia kuo ne fili te ne tuku ke ʻunuʻunu mai ki heʻene ʻafio.
6 Gører dette: Tager eder Ildkar, Kora og alt hans Selskab!
Mou fai eni; Toʻo homou ngaahi ipu ʻaiʻanga afi, ʻa Kola, mo hono kakai kotoa pē;
7 Og lægger Ild i dem og lægger Røgelse paa dem for Herrens Ansigt i Morgen, og det skal ske, hvilken Mand Herren udvælger, han er den hellige; lader det være eder nok, Levi Børn!
Pea tuku ki ai ʻae afi, ʻo ʻai ʻae ʻakau namu kakala ki ai ʻi he ʻao ʻo Sihova ʻapongipongi: pea ʻe hoko ʻo pehē, ko e tangata ʻe fili ki ai ʻa Sihova ko e māʻoniʻoni ia: ʻoku mou angahiki ʻaupito, ʻakimoutolu ʻae ngaahi foha ʻo Livai.”
8 Og Mose sagde til Kora: Hører dog, I Levi Børn!
Pea naʻe pehē ʻe Mōsese kia Kola, “ʻOku ou kole atu kiate kimoutolu ke mou fanongo mai, ʻae ngaahi foha ʻo Livai:
9 Er det eder for lidet, at Israels Gud har udskilt eder fra Israels Menighed for at lade eder komme nær til sig, til at besørge Herrens Tabernakels Tjeneste og til at staa for Menighedens Ansigt at tjene dem?
Ko e meʻa vaʻinga koā ia kiate kimoutolu ʻae fakamavae ʻe he ʻOtua ʻakimoutolu mei he kakai ʻo ʻIsileli, ʻo ʻomi ʻakimoutolu ke ofi ki heʻene ʻafio ke mou fai ʻae ngāue, ʻoe fale fehikitaki ʻo Sihova, pea ke tuʻu ʻi he ʻao ʻoe kakai ke ngāue kiate kinautolu?
10 Og han har ladet dig og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig komme nær, og nu søge I ogsaa Præstedømmet!
Pea naʻa ne ʻomi koe ke ofi ki heʻene ʻafio, pea mo ho kāinga ʻae ngaahi foha ʻo Livai fakataha mo koe: pea ʻoku mou kumi foki ʻae ngāue fakataulaʻeiki?
11 Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
He ko hono ʻuhinga eni ʻo hoʻomou fakataha ʻa koe mo ho kakai kia Sihova: pea ko hai ʻa ʻElone, ʻoku mou lāunga ai kiate ia?”
12 Og Mose sendte hen at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner, og de sagde: Vi komme ikke op.
Pea naʻe fekau ʻe Mōsese ke ui ʻa Tatani mo ʻEpilami, ko e ongo foha ʻo ʻIliapi: ka naʻa na pehē, “ʻE ʻikai te ma ʻalu ange:
13 Er det for lidet, at du har ført os op af et Land, som flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørken? thi du vil endog aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os.
He ko e meʻa siʻi hoʻo ʻomi ʻakimautolu mei he fonua ʻoku pito ʻi he huʻahuhu mo e honi, ke tāmateʻi ʻakimautolu ʻi he toafa, ʻo kapau ʻe ʻikai te ke nofo koe ko e ʻeiki kiate kimautolu?
14 Du har visselig ikke ført os ind i et Land, som flyder med Mælk og Honning, eller givet os Agre og Vingaarde til Arv; vil du blænde Øjnene paa disse Mænd? vi ville ikke komme op.
Ka kuo ʻikai te ke ʻomi ʻakimautolu ki ha fonua ʻoku pito ʻi he huʻahuhu mo e honi, pe tuku kiate kimautolu ha tofiʻa ʻi he ngoue mo e ngoue vaine: te ke kapeʻi koā ʻae mata ʻoe kau tangata ni? ʻE ʻikai te ma ʻalu ange.”
15 Da blev Mose saare vred og sagde til Herren: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg har ikke taget et Asen fra dem, og jeg har ikke gjort een iblandt dem ondt.
Pea naʻe tuputāmaki lahi ʻa Mōsese, ʻo ne pehē kia Sihova, “ʻOua naʻa ke ʻafio ki heʻenau feilaulau: naʻe ʻikai te u faʻao ha ʻasi ʻe taha meiate kinautolu, pea naʻe ʻikai te u fakamamahiʻi ha taha ʻiate kinautolu.”
16 Og Mose sagde til Kora: Vær du og dit ganske Selskab for Herrens Ansigt, du og de og Aron, i Morgen,
Pea naʻe pehē ʻe Mōsese kia Kola, “Ko koe mo ho kakai ke mou ʻi he ʻao ʻo Sihova ʻapongipongi, ʻa koe, mo kinautolu, pea mo ʻElone:
17 og tager hver sit Ildkar og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar frem for Herrens Ansigt, to Hundrede og halvtredsindstyve Ildkar; og du og Aron, hver med sit Ildkar!
pea ʻe taki taha ʻave ʻe he tangata ʻa ʻene ipu ʻaiʻanga afi, pea tuku ʻi ai ʻae ʻakau namu kakala, pea taki taha ʻomi ʻe he tangata ʻa ʻene ipu ʻaiʻanga afi ki he ʻao ʻo Sihova, ko e ipu ʻaiʻanga afi ʻe uangeau ma nimangofulu; pea ko koe foki, mo ʻElone, te mo taki taha ʻene ipu ʻaiʻanga afi.”
18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem og lagde Røgelse paa dem, og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, ligeledes Mose og Aron.
Pea naʻe taki taha ʻave ʻe he tangata ʻa ʻene ipu ʻaiʻanga afi, pea naʻe tuku ʻae afi ki ai, pea tuku ki ai ʻae ʻakau namu kakala, pea naʻa nau tuʻu ʻi he matapā ʻoe fale fehikitaki ʻoe kakai fakataha mo Mōsese mo ʻElone.
19 Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed viste sig for den ganske Menighed.
Pea naʻe fakataha ʻe Kola ʻae kakai kotoa pē kiate kinaua ki he matapā ʻoe fale fehikitaki ʻoe kakai, pea naʻe hā mai ʻae nāunau ʻo Sihova ki he kakai kotoa pē.
20 Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese mo ʻElone, ʻo pehē,
21 Skiller eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem, i et Øjeblik.
“Fakamavahe ʻakimoua mei he kakai ni, koeʻuhi ke u fakaʻauha leva ʻakinautolu.”
22 Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud, alt Køds Aanders Gud! om den ene Mand synder, vil du derfor blive vred paa al Menigheden?
Pea naʻa na tō ki hona mata, ʻo na pehē, “ʻE ʻOtua, ko e ʻOtua ʻoe laumālie ʻoe kakai kotoa pē, ʻe angahala ha tokotaha, pea te ke houhau ki he kakai kotoa pē?”
23 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
24 Tal til Menigheden og sig: Gaar bort trindt omkring fra Koras, Dathans og Abirams Bolig.
“Ke ke lea ki he kakai, ʻo pehē, Mou ʻalu atu ke ʻatā mei he fale fehikitaki ʻo Kola, mo Tatani, mo ʻEpilami.”
25 Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram, og de Ældste af Israel gik efter ham.
Pea naʻe tuʻu hake ʻa Mōsese ʻo ʻalu kia Tatani mo ʻEpilami; pea naʻe muimui ʻiate ia ʻae kau mātuʻa ʻo ʻIsileli.
26 Og han talede til Menigheden og sagde: Kære, viger bort fra disse ugudelige Mænds Telte, og rører ikke ved noget af det, som hører dem til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder.
Pea naʻe lea ia ki he kakai, ʻo pehē, “ʻOku ou kole kiate kimoutolu, Mou hiki atu mei he ngaahi fale fehikitaki ʻoe kau tangata angahala ni, pea ʻoua naʻa mou ala ki haʻanau meʻa, telia naʻa mou ʻauha ʻi heʻenau angahala.”
27 Og de gik bort fra Koras, Dathans og Abirams Bolig trindt omkring; men Dathan og Abiram vare gangne ud og stode i deres Teltes Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaa Børn.
Ko ia naʻa nau ʻalu ai mei he potu kotoa pē ʻoe fale fehikitaki ʻo Kola, mo Tatani, mo ʻEpilami: pea naʻe haʻu ʻa Tatani mo ʻEpilami, pea na tuʻu ʻi he matapā ʻo hona fale fehikitaki, pea mo hona uaifi mo hona ngaahi foha, pea mo ʻena fānau iiki.
28 Og Mose sagde: Derpaa skulle I kende, at Herren har sendt mig at gøre alle disse Gerninger, og at de ikke ere af mit eget Hjerte:
Pea naʻe pehē ʻe Mōsese, “Te mou ʻilo eni kuo fekau au ʻe Sihova ke u fai ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē; he ʻoku ʻikai ko hoku loto ʻoʻoku.
29 Dersom disse dø, som alle Mennesker dø, eller hjemsøges, som alle Mennesker hjemsøges, da har Herren ikke sendt mig;
Kapau ʻe mate ʻae kau tangata ni ʻo hangē ko e mate ʻae kakai kotoa pē, pea kapau ʻe hoko kiate kinautolu ʻo hangē ko e hoko ki he kakai kotoa pē; pea tā kuo ʻikai fekau au ʻe Sihova.
30 men dersom Herren skaber noget nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de fare levende ned i Helvede, da skulle I kende, at disse Mænd have opirret Herren. (Sheol h7585)
Pea kapau ʻe fai ʻe Sihova ha meʻa foʻou pea ʻe mafaʻa ʻae ngutu ʻoe kelekele, ʻo folo hifo ʻakinautolu, mo e meʻa kotoa pē ʻoku ʻiate kinautolu, pea nau ʻalu hifo fakafokifā pe ki he luo; te mou toki ʻilo ai kuo fakahouhauʻi ʻa Sihova ʻe he kau tangata ni.” (Sheol h7585)
31 Og det skete, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem,
Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he fakaʻosi ʻa ʻene fakahā ʻae ngaahi lea ni, naʻe mafahi ʻae kelekele ʻi lalo ʻiate kinautolu:
32 og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som hørte Kora til, og alt Godset.
Pea naʻe mafaʻa ʻae ngutu ʻoe kelekele, ʻo folo hifo ʻakinautolu, mo honau ngaahi fale pea mo e kau tangata kotoa pē naʻe ʻia Kola, mo ʻenau koloa kotoa pē.
33 Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte dem, og de omkom midt i Menigheden. (Sheol h7585)
Ko kinautolu, mo e meʻa kotoa pē naʻe ʻiate kinautolu, naʻe ʻalu moʻui hifo ki he luo, pea naʻe mapuni ʻae kelekele kiate kinautolu: pea naʻa nau ʻauha mei he kakai. (Sheol h7585)
34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede ved deres Skrig; thi de sagde: Blot Jorden ikke opsluger os!
Pea naʻe hola ʻi heʻenau tangi ʻae kakai ʻIsileli kotoa pē naʻe tuʻu takatakai ʻiate kinautolu: he naʻa nau pehē, “Naʻa toe folo hifo ʻe he kelekele ʻakimautolu.”
35 Og en Ild for ud fra Herren og fortærede de to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som ofrede Røgelse.
Pea naʻe haʻu ʻae afi meia Sihova, ʻo fakaʻauha ʻae kau tangata ʻe toko uangeau ma toko nimangofulu naʻe feilaulau ʻaki ʻae ʻakau namu kakala.
36 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
37 Sig til Eleasar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Ildkarrene ud af Branden og sprede Ilden langt bort; thi de ere helligede,
“Ke ke lea kia ʻEliesa ko e foha ʻo ʻElone ko e taulaʻeiki, ke ne hiko hake ʻae ngaahi ipu ʻaiʻanga afi mei he afi, he kuo tapu ia; pea ke liʻaki ʻae afi ki hena.
38 deres Ildkar, som syndede imod deres Liv, og man skal slaa dem i brede Plader at beslaa Alteret med; thi de bare dem frem for Herrens Ansigt, og de ere helligede; og de skulle være Israels Børn til et Tegn.
Ko e ngaahi ipu ʻaiʻanga afi ʻakinautolu ni kuo angahala ki honau laumālie, tuku kenau ngaohi ʻaki ia ʻae ngaahi teunga lafalafa laulahi ke ʻuʻufi ʻaki ʻae feilaulauʻanga: he kuo nau feilaulau ʻaki ia ʻi he ʻao ʻo Sihova, ko ia kuo tapu ai ia; pea ʻe hoko ia ko e fakaʻilonga ki he fānau ʻa ʻIsileli.”
39 Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de opbrændte havde ofret med, og slog dem ud til Plader til at beslaa Alteret med,
Pea naʻe ʻave ʻe ʻEliesa ko e taulaʻeiki ʻae ngaahi ipu ʻaiʻanga afi palasa, ʻaia naʻe feilaulau ʻaki ʻekinautolu kuo vela; pea naʻe ngaohi ʻaki ia ʻae ngaahi fono lafalafa laulahi ke ʻuʻufi ʻaki ʻae feilaulauʻanga:
40 Israels Børn til en Ihukommelse, paa det at ingen fremmed Mand, som ikke er af Arons Sæd, skal nærme sig for at gøre Offer af Røgelse for Herrens Ansigt; og at det ikke skal gaa ham som Kora og som hans Selskab, som Herren havde sagt ham ved Mose.
Ke tuku ia ko e fakamanatu ki he fānau ʻa ʻIsileli, koeʻuhi ke ʻoua naʻa ofi mai ha muli, ʻoku ʻikai ʻoe hako ʻo ʻElone ke feilaulau ʻaki ʻae ʻakau namu kakala ʻi he ʻao ʻo Sihova; telia naʻa tatau ia mo Kola, pea mo hono kakai: ʻo hangē ko e folofola ʻa Sihova kiate ia ʻi he nima ʻo Mōsese.
41 Men den anden Dag knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron og sagde: I have slaget Herrens Folk ihjel.
Pea ʻi he ʻaho naʻa na feholoʻi naʻe lāunga ʻae kakai kotoa pē ʻi he fānau ʻa ʻIsileli kia Mōsese mo ʻElone, ʻo pehē, “Kuo mo tāmateʻi ʻae kakai ʻo Sihova.”
42 Og det skete, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte disse sig til Forsamlingens Paulun, og se, Skyen skjulte det; og Herrens Herlighed lod sig se.
Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he fakataha ʻae kakai kia Mōsese pea mo ʻElone, naʻa nau sio ki he fale fehikitaki ʻoe kakai: pea fokifā pe kuo ʻuʻufi ʻaki ia ʻae ʻao, pea naʻe hā mai ʻae nāunau ʻo Sihova.
43 Og Mose og Aron kom frem foran Forsamlingens Paulun.
Pea naʻe haʻu ʻa Mōsese mo ʻElone ki he matafale fehikitaki ʻoe kakai.
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
45 Forføjer eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem i et Øjeblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.
“Mo ʻalu hake ʻi he kakai ni, koeʻuhi ke u fakaʻauha leva ʻakinautolu.” Pea naʻa na tō foʻohifo ki hona mata.
46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret og læg Ild fra Alteret og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden og gør Forligelse for dem; thi en Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.
Pea naʻe pehē ʻe Mōsese kia ʻElone, “Toʻo ha ipu ʻaiʻanga afi, ʻo tuku ki ai ʻae afi mei he funga feilaulauʻanga, ʻo ʻai ki ai ʻae ʻakau namu kakala, pea ke ʻalu vave ki he kakai, ʻo fai ʻae fakalelei maʻanautolu: he kuo ʻalu atu ʻae houhau meia Sihova; pea kuo kamata ʻae mahaki fakaʻauha.”
47 Og Aron tog det, ligesom Mose havde sagt, og løb hen midt i Forsamlingen, og se, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa kom han Røgelse derpaa og gjorde Forligelse for Folket.
Pea naʻe ʻave ʻe ʻElone ʻo hangē ko e fekau ʻa Mōsese, ʻo ne lele ki he lotolotonga ʻoe kakai; pea vakai kuo kamata ʻae mahaki fakaʻauha ʻi he kakai: pea naʻa ne ʻai ʻae ʻakau namu kakala ki ai, ʻo ne fai ʻae fakalelei maʻanautolu.
48 Og han stod imellem de døde og imellem de levende, og Plagen hørte op.
Pea naʻe tuʻu ia ʻi he vahaʻa ʻoe mate mo e moʻui; pea naʻe taʻofi ai ʻae mahaki fakaʻauha.
49 Men de, som døde i Plagen, vare fjorten Tusinde og syv Hundrede foruden dem, som døde for Koras Handels Skyld.
Pea ko kinautolu naʻe mate ʻi he mahaki fakaʻauha ko e tokotaha mano mo e toko fā afe ma toko fitungeau, mo kinautolu naʻe mate ʻi he meʻa ʻa Kola.
50 Og Aron kom til Mose igen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var hørt op.
Pea naʻe foki ʻa ʻElone kia Mōsese ki he matapā ʻoe fale fehikitaki ʻoe kakai: pea naʻe taʻofi ʻae mahaki fakaʻauha.
