4 Mosebog 15

1 Og Herren talede til Mose og sagde:

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som I skulle bo udi, hvilket jeg vil give eder,

“Ke ke lea ki he fānau ʻa ʻIsileli, mo ke pehē kiate kinautolu, ‘ʻOka mou ka hoko ki he fonua te mou nofo ai, ʻaia te u foaki kiate kimoutolu,

3 og I ville gøre Herren et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, for at indfri et særligt Løfte, eller som et frivilligt Offer, eller paa eders bestemte Tider, for at berede Herren en behagelig Lugt, af stort Kvæg eller smaat Kvæg:

Pea mou loto ke fai ʻae feilaulau ʻi he afi kia Sihova, ko e feilaulau tutu, pe ko ha feilaulau ʻe fai ʻi he fuakava, pe ʻi he feilaulau faʻiteliha, pe ʻi hoʻomou ngaahi kātoanga mamalu, ke ʻatu ʻae meʻa namu kakala kia Sihova, ʻi he fanga manu lalahi, pe ʻi he fanga sipi:

4 Da skal den, som ofrer sit Offer, ofre til Herren et Madoffer af en tiende Part Mel, blandet med en fjerde Part af en Hin Olie;

‌ʻE toki ʻomi ʻe ia ʻoku ne ʻange ʻene feilaulau kia Sihova ʻae feilaulau meʻakai, ko hono hongofulu ʻoe vahe ʻoe efa ʻoe mahoaʻa kuo fefiofi mo hono fā ʻoe vahe ʻoe hini ʻoe lolo.

5 og en fjerde Part af en Hin Vin til et Drikoffer skal du befede, tillige med Brændofret eller Slagtofret, til hvert Lam.

Pea te ke teuteu hono fā ʻoe vahe ʻoe hini ʻoe uaine, ki he feilaulau inu ke fakataha mo e feilaulau tutu pe ko ha feilaulau, ki he lami ʻe taha.

6 Eller er det til en Væder, saa skal du lave Madoffer af tvende tiende Parter Mel, blandet med en tredje Part af en Hin Olie;

“‘Pea ka ko ha sipitangata, te ke teuteu ki he feilaulau meʻakai ʻae oma ʻe ua ʻoe mahoaʻa kuo fefiofi mo hono tolu ʻoe vahe ʻae hini ʻoe lolo.

7 og Vin til et Drikoffer, en tredje Part af en Hin, skal du ofre til en behagelig Lugt for Herren.

Pea ko e feilaulau inu te ke ʻange ai hono tolu ʻoe vahe ʻoe hini ʻoe uaine, ko e meʻa namu kakala ia kia Sihova.

8 Og naar du vil lave en ung Tyr til et Brændoffer eller Slagtoffer, for at indfri et særligt Løfte eller gøre et Takoffer for Herren,

Pea ʻi hoʻo teuteu ha pulu ki he feilaulau tutu, pe ki he feilaulau ʻoku fai ʻi he fuakava, pe ki he feilaulau fakamelino kia Sihova:

9 da skal man ofre tillige med den unge Tyr som Madoffer tre tiende Parter Mel, blandet med en halv Hin Olie.

Te ne toki ʻomi fakataha mo e pulu ʻae feilaulau meʻakai ko e oma ʻe tolu ʻoe mahoaʻa kuo fefiofi mo hono vaeua ʻoe hini ʻoe lolo.

10 Og du skal ofre Vin til Drikofret, en halv Hin; det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.

Pea te ke ʻomi ki he feilaulau inu hono vaeua ʻoe hini ʻoe uaine, ko e feilaulau ia kuo ngaohi ʻaki ʻae afi, ko e meʻa namu kakala kia Sihova.

11 Paa denne Maade skal det ske med een Okse eller med een Væder eller med eet Lam af Faarene eller af Gederne;

‌ʻE pehē hono ngaohi ʻoe pulu ʻe taha, pe ko e sipitangata ʻe taha, pe ko e lami ʻe taha, pe ko e ʻuhiki kosi.

12 efter det Tal, som I skulle bringe, skulle I lave det paa denne Maade, for ethvert efter deres Tal.

‌ʻE fakatatau mo hono fiha ʻo ia te mou teuteu, ʻe pehē hoʻomou fai ke ʻai taki taha ʻo fakatatau ki hono lahi.

13 Hver indfødt skal gøre disse Ting paa denne Maade for at ofre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren.

Ko kinautolu kotoa pē kuo fanauʻi ʻi he fonua tenau fai ʻae ngaahi meʻa ni ʻi hono anga ni, ʻi he ʻatu ʻae feilaulau kuo ngaohi ʻaki ʻae afi, ko e meʻa namu kakala kia Sihova.

14 Og om en fremmed opholder sig hos eder, eller en, som er midt iblandt eder hos eders Efterkommere, og han vil gøre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren, saa skal han gøre, ligesom I skulle gøre.

Pea kapau ʻe ʻāunofo ʻae muli ʻiate kimoutolu, pea ko ia kotoa pē ʻe ʻiate kimoutolu ʻi homou ngaahi toʻutangata ʻoku fie ʻatu ʻae feilaulau kuo ngaohi ʻaki ʻae afi, ko e meʻa namu lelei kia Sihova; ʻe pehē ʻene fai ʻo hangē ko hoʻomou fai.

15 Du Menighed! der skal være een Skik for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder, det er en evig Skik hos eders Efterkommere; som det er for eder, saa skal det være for den fremmede, for Herrens Ansigt.

Ko e fekau pe taha ia kiate kimoutolu ʻoe fakataha, pea mo e muli foki ʻoku ʻāunofo ʻiate kimoutolu, pea ko e fekau ia ki homou ngaahi toʻutangata ʻo lauikuonga; he ʻoku tatau ʻae muli mo kimoutolu ʻi he ʻao ʻo Sihova.

16 Een Lov og een Ret skal være for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder.

Ko e fono pe taha mo e anga pe taha kiate kimoutolu, pea mo e muli ʻoku ʻāunofo ʻiate kimoutolu.’”

17 Og Herren talede til Mose og sagde:

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

18 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, hvorhen jeg vil føre eder,

“Ke ke lea ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo ke pehē kiate kinautolu, ‘ʻOka mou ka hoko ki he fonua ʻaia teu ʻave ʻakimoutolu ki ai,

19 da skal det ske, naar I æde af Landets Brød, at I skulle bringe en Offergave for Herren.

‌ʻE toki hoko ʻo pehē, ʻi hoʻomou kai ʻae mā ʻoe fonua, te mou ʻatu ʻae feilaulau hiki hake kia Sihova.

20 Det første af eders Dejg, nemlig en Kage, skulle I bringe til en Gave, ligesom Gaven fra Loen, saaledes skulle I bringe den.

Te mou ʻange ha foʻi mā siʻi ʻi hoʻomou ʻuluaki takaonga mā ko e feilaulau hiki hake ia: ʻo hangē ko hoʻomou fai ʻae feilaulau hiki hake ʻoe potu hahaʻanga koane, ʻe pehē hoʻomou hiki hake ia.

21 Af det første af eders Dejg skulle I give Herren en Gave, hos eders Efterkommere.

Mei he ʻuluaki ʻo hoʻomou takaonga mā te mou ʻange ʻae feilaulau hiki hake kia Sihova, ʻi homou ngaahi toʻutangata.

22 Og naar I forse eder og ikke gøre alle disse Bud, som Herren har talet til Mose,

“‘Pea kapau kuo mou hē, ʻo ʻikai te mou tokanga ki he ngaahi fekau ni kotoa pē, ʻaia kuo folofolaʻaki ʻe Sihova kia Mōsese,

23 alt det, som Herren har budet eder ved Mose, fra den Dag af, da Herren har befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere:

‌ʻI he meʻa kotoa pē kuo fekau ʻe Sihova kiate kimoutolu ʻi he nima ʻo Mōsese, talu mei he ʻaho naʻe fekau ai ʻe Sihova kia Mōsese, ke fai maʻu ʻi homou ngaahi toʻutangata;

24 Da skal det ske, om noget er skjult for Menighedens Øjne og er gjort af Vanvare, at den ganske Menighed skal lave en ung Tyr til Brændoffer, til en behagelig Lugt for Herren, og dens Madoffer og dens Drikoffer efter vanlig Vis, og een Gedebuk til Syndoffer.

‌ʻE hoko ʻo pehē, ʻo kapau ʻe fai ha meʻa ʻi he taʻeʻilo pea ʻoku ʻikai ʻilo ia ʻe he kakai, ʻe ʻatu ai ʻe he kakai kotoa pē ʻae pulu mui ʻe taha ko e feilaulau tutu, ko e meʻa namu kakala kia Sihova, fakataha mo ʻene feilaulau meʻakai, mo ʻene feilaulau inu, ʻo fakatatau ki hono anga, pea mo e ʻuhiki ʻoe kosi ko e feilaulau maʻae angahala.

25 Saa skal Præsten gøre Forligelse for al Israels Børns Menighed, og det bliver dem forladt; thi det er af Vanvare, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for Herren, og deres Syndoffer for Herrens Ansigt for deres Vanvares Skyld,

Pea ʻe fai ʻe he taulaʻeiki ʻae fakalelei maʻae kakai kotoa pē ʻoe fānau ʻa ʻIsileli pea ʻe fakamolemole ia kiate kinautolu; he ko e meʻa fai noa ia: pea tenau ʻomi ʻenau feilaulau, ko e feilaulau kuo ngaohi ʻaki ʻae afi kia Sihova, pea mo ʻenau feilaulau maʻae angahala ki he ʻao ʻo Sihova, koeʻuhi ko ʻenau taʻeʻilo:

26 og det bliver al Israels Børns Menighed og den fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, forladt, efterdi det er vederfaret det ganske Folk af Vanvare.

Pea ʻe fakamolemole ʻae kakai kotoa pē ʻoe fānau ʻa ʻIsileli pea mo e muli ʻoku ʻāunofo ʻiate kinautolu; koeʻuhi naʻe taʻeʻilo ʻae kakai kotoa pē.

27 Men naar en enkelt synder af Vanvare, da skal han ofre en aargammel Ged til et Syndoffer.

“‘Pea kapau ʻe angahala ha tokotaha ʻi he taʻeʻilo, te ne ʻomi ʻae kosi fefine ʻi hono ʻuluaki taʻu ko e feilaulau maʻae angahala.

28 Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, som har forset sig og syndede af Vanvare, for Herrens Ansigt; han skal gøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt.

Pea ʻe fai ʻe he taulaʻeiki ʻae fakalelei koeʻuhi ko e laumālie naʻe angahala ʻi he taʻeʻilo, ʻi heʻene angahala ʻi he taʻeʻilo, ʻi he ʻao ʻo Sihova, ke fai ʻae fakalelei koeʻuhi ko ia; pea ʻe fakamolemole ai ia.

29 For den indfødte blandt Israels Børn og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, hos eder skal være een Lov for den, som gør noget af Vanvare.

Ko e fono pe taha te mou maʻu kiate ia ʻoku angahala ʻi he taʻeʻilo, kiate ia kuo fanauʻi ʻi he fānau ʻa ʻIsileli, pea mo e muli ʻoku ʻāunofo kiate kinautolu.

30 Men den Person, som gør noget af Trodsighed, være sig en indfødt eller en fremmed, han har forhaanet Herren, og den Sjæl skal udryddes midt ud af sit Folk;

“‘Ka ka ai ha tokotaha ʻoku fai ha meʻa ʻi he fielahi, pe ʻoku fanauʻi ia ʻi he fonua, pe ko e muli, ʻoku manuki ia kia Sihova; pea ʻe tuʻusi ʻae laumālie ko ia mei hono kakai.

31 thi han har foragtet Herrens Ord og gjort hans Bud til intet; den Sjæl skal udryddes, hans Misgerning skal være paa ham.

Koeʻuhi kuo manukiʻi ʻe ia ʻae folofola ʻa Sihova, pea kuo maumauʻi ʻe ia ʻa ʻene fekau, ʻe tuʻusi ʻaupito ʻae laumālie ko ia, ʻe hoko kiate ia ʻa ʻene angahala.’”

32 Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Ved paa en Sabbatsdag.

Pea lolotonga ʻae ʻi he toafa ʻae fānau ʻa ʻIsileli, naʻa nau ʻilo ha tangata naʻe okooko ʻi he ʻaho Sāpate.

33 Og de, som fandt ham sanke Ved, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden.

Pea ko kinautolu naʻe ʻiloʻi ia ʻi heʻene tānaki fefie, naʻa nau ʻomi ia kia Mōsese mo ʻElone, pea mo e kakai kotoa pē.

34 Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gøres ved ham.

Pea naʻa nau tuku ia ki he fale fakapōpula, koeʻuhi naʻe ʻikai fakahā pe ko e hā ʻe fai kiate ia.

35 Og Herren sagde til Mose: Den Mand skal visselig dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene uden for Lejren.

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kia Mōsese, “Ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ʻae tangata ko ia: ʻe lisingi ʻaki ia ʻae maka ʻe he kakai kotoa pē ʻi he tuʻa ʻapitanga.”

36 Da førte al Menigheden ham ud uden for Lejren, og de stenede ham med Stene, og han døde; saasom Herren havde befalet Mose.

Pea naʻe ʻomi ia kituʻa mei he ʻapitanga ʻe he kakai kotoa pē, ʻonau lisingi ia ʻaki ʻae maka, pea naʻe mate ia; ʻo hangē ko e fekau ʻe Sihova kia Mōsese.

37 Og Herren talte til Mose og sagde:

Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,

38 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem, at de skulle gøre sig Kvaster paa Fligene af deres Klæder, hos deres Efterkommere, og de skulle sætte en blaa ulden Snor paa hver Fligs Kvast.

“Ke ke lea ki he fānau ʻa ʻIsileli, ʻo fekau kenau ngaohi moʻonautolu ʻae pao ʻi he kapa ʻo honau ngaahi kofu, ʻi honau ngaahi toʻutangata, pea tenau ʻai ha loufau lanumoana ki he pao ʻoe ngaahi kapa:

39 Og den skulle I have ved hver Kvast, for at I skulle se den og ihukomme alle Herrens Bud og gøre dem; og I skulle ikke søge noget efter eders eget Hjerte og efter eders Øjne, som I bole efter,

Pea ʻe tuku ia ko e pao kiate kinautolu, koeʻuhi te mou sio ki ai, ʻo manatu ki he ngaahi fekau kotoa pē ʻa Sihova, ʻo fai ki ai; kaeʻoua te mou muimui ki homou loto, pea mo homou mata, ʻaia naʻa mou muimui ki ai ʻo feʻauaki:

40 paa det I skulle ihukomme og gøre alle mine Bud; og I skulle være hellige for eders Gud.

Koeʻuhi ke mou manatu, ʻo fai ki heʻeku ngaahi fekau kotoa pē, pea mou māʻoniʻoni ai ki homou ʻOtua.

41 Jeg er Herren eders Gud, som har udført eder af Ægyptens Land for at være eder en Gud; jeg er Herren eders Gud.

Ko au ko Sihova ko homou ʻOtua, naʻe ʻomi ʻakimoutolu mei he fonua ko ʻIsipite, ke hoko ai ko homou ʻOtua: ko Sihova au ko homou ʻOtua.”