Matthæus 18
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?‟
Bu qaƣda, muhlislar Əysaning yeniƣa kelip: Ərx padixaⱨliⱪida kim ǝng uluƣ? — dǝp soridi.
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
Əysa yeniƣa kiqik bir balini qaⱪirip, uni otturida turƣuzup, mundaⱪ dedi:
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
— Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, ɵz yolunglardin yenip, kiqik balilardǝk sǝbiy bolmisanglar, ǝrx padixaⱨliⱪiƣa ⱨǝrgiz kirǝlmǝysilǝr.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Əmdi kim ɵzini bu kiqik balidǝk kiqik peil tutsa, u ǝrx padixaⱨliⱪida ǝng uluƣ bolidu.
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
Bundaⱪ kiqik bir balini mening namimda ⱪobul ⱪilsa, u meni ⱪobul ⱪilƣan bolidu.
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
Lekin manga etiⱪad ⱪilƣan bundaⱪ kiqiklǝrdin birini [gunaⱨⱪa] putlaxturƣan ⱨǝrⱪandaⱪ adǝmni, u boyniƣa yoƣan tügmǝn texi esilƣan ⱨalda dengizning tegigǝ qɵktürüwetilgini ǝwzǝl bolatti.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Insanni gunaⱨⱪa putlaxturidiƣan ixlar tüpǝylidin bu dunyadikilǝrning ⱨaliƣa way! Putlaxturidiƣan ixlar muⱪǝrrǝr bolidu; lekin xu putlaxturƣuqi adǝmning ⱨaliƣa way!
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
Əgǝr ǝmdi ⱪolung yaki putung seni gunaⱨⱪa putlaxtursa, uni kesip taxliwǝt. Qünki ikki ⱪolung yaki ikki putung bar ⱨalda dozahtiki otⱪa taxlanƣiningdin kɵrǝ, qolaⱪ yaki tokur ⱨalda ⱨayatliⱪⱪa kirgining ǝwzǝldur. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Əgǝr kɵzüng seni gunaⱨⱪa putlaxtursa, uni oyup ɵzüngdin neri taxliwǝt. Ikki kɵzüng bar ⱨalda dozahtiki otⱪa taxlanƣiningdin kɵrǝ, birla kɵzüng bilǝn bolsimu ⱨayatliⱪⱪa kirgining ǝwzǝldur. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
— Bu sǝbiy kiqiklǝrning ⱨeqbirigimu sǝl ⱪaraxtin ⱨezi bolunglar. Qünki xuni silǝrgǝ eytayki, ularning ǝrxtiki pǝrixtiliri ǝrxtiki Atamning jamalini ⱨǝrdaim kɵrüp turidu.
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
Qünki Insan’oƣli ⱨalakǝtkǝ azƣanlarni ⱪutⱪuzƣili kǝldi.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
Ⱪandaⱪ ⱪaraysilǝr? Birawning yüz tuyaⱪ ⱪoyi bolup, uningdin biri ezip toptin qüxüp ⱪalsa, u toⱪsan toⱪⱪuz ⱪoyni taƣlarƣa ⱪoyup ⱪoyup, ⱨeliⱪi azƣan ⱪoyini izdǝydiƣu?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
Wǝ ǝgǝr uni tepiwalsa, mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, u ⱪoy üqün bolƣan huxalliⱪi azmiƣan toⱪsan toⱪⱪuziningkidin zor bolidu.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
Xuningƣa ohxax, bu sǝbiy kiqiklǝrning ⱨǝrⱪandiⱪining ⱨalakǝtkǝ ezip ⱪelixi ǝrxtiki Atanglarning iradisi ǝmǝstur.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
— Əmdi ǝgǝr ⱪerindixing sanga ziyan selip gunaⱨ ⱪilsa, uning yeniƣa berip ikkinglar haliy qaƣda sǝwǝnlikini kɵrsitip ⱪoy. Ⱪerindixing sɵzüngni anglisa, uni [ezixtin] ⱪayturuwalƣan bolisǝn.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.‟
Lekin anglimisa, yǝnǝ bir-ikki [guwaⱨqini] elip, uning yeniƣa barƣin. Xundaⱪ ⱪilip, ⱨǝmmǝ ix ikki-üq guwaⱨqining sɵzi bilǝn ⱪilinsun.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
Lekin ǝgǝr [ⱪerindixing] ularning sɵzigimu ⱪulaⱪ salmisa, ǝⱨwalni jamaǝtkǝ yǝtküzüp eytⱪin. Əgǝr u jamaǝttikilǝrgǝ ⱪulaⱪ salmisa, uni yat ǝllik yaki bajgir ⱪatarida kɵrünglar.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, silǝr yǝr yüzidǝ nemini baƣlisanglar, ǝrxtimu xu baƣlanƣan bolidu wǝ silǝr yǝr yüzidǝ nemini ⱪoyup bǝrsǝnglar, ǝrxtimu ⱪoyup berilgǝn bolidu.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Mǝn yǝnǝ xuni silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, yǝr yüzidǝ aranglardin ikkisi ɵzliri tiligǝn bir ix toƣruluⱪ ⱪǝlbi bir bolup ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsini tilǝp dua ⱪilsa, ǝrxtiki Atam ularning tilikini ijabǝt ⱪilidu.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.‟
Qünki ikki yaki üqǝylǝn mening namim bilǝn ⱪǝyǝrdǝ yiƣilƣan bolsa, mǝn xu yǝrdǝ ularning arisida bolimǝn.
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?‟
Andin Petrus uning aldiƣa kelip: — I Rǝb, ⱪerindiximning manga ziyan selip ɵtküzgǝn ⱪanqǝ ⱪetimliⱪ gunaⱨini kǝqürüxüm kerǝk? Yǝttǝ ⱪetimmu? — dedi.
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Əysa uningƣa mundaⱪ dedi: —Mǝn sanga xuni eytip ⱪoyayki, yǝttǝ ⱪetim ǝmǝs, yǝtmix ⱨǝssǝ yǝttǝ ⱪetim!
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
Ərx padixaⱨliⱪi qakarliri bilǝn ⱨesab-kitab ⱪilmaⱪqi bolƣan bir padixaⱨⱪa ohxaydu.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
Ⱨesab-kitabni baxliƣinida, uningƣa on ming talant pul ⱪǝrzdar bolƣan bir qakar kǝltürülüptu.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
Qakarning tɵligüdǝk ⱨeqnǝrsisi bolmiƣaqⱪa, hojisi qakarning ɵzini, hotun bala-qaⱪisi wǝ bar-yoⱪini setip, ⱪǝrzini tɵlǝxini buyruptu.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
Xunga qakar uning aldida yǝrgǝ yiⱪilip bax urup: «Hojam, manga kǝngqilik ⱪilƣayla, mǝn pütün ⱪǝrzimni qoⱪum tɵlǝymǝn» dǝp yalwuruptu.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
Qakarning hojisi uningƣa iq aƣritip, uni ⱪoyup berip, ⱪǝrzini kǝqürüm ⱪiliptu.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
Lekin qakar u yǝrdin qiⱪip, ɵzigǝ yüz dinar ⱪǝrzdar bolƣan yǝnǝ bir qakar buradirini uqritiptu. Uni tutuwelip, boynini boƣup turup: «Ⱪǝrzni tɵlǝ!» dǝptu.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
Buning bilǝn bu qakar buradiri yǝrgǝ yiⱪilip uningdin: «Manga kǝngqilik ⱪil, ⱪǝrzni qoⱪum ⱪayturimǝn» dǝp yalwuruptu.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
Lekin u unimaptu wǝ: «Pütün ⱪǝrzni tɵlimigüqǝ zindanda yatisǝn» dǝp uni zindanƣa taxlitiptu.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
Bundaⱪ ixning yüz bǝrgǝnlikini kɵrgǝn baxⱪa qakarlar intayin azablinip hojisining aldiƣa berip, ǝⱨwalni baxtin-ahir sɵzlǝp beriptu.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Buning bilǝn hojisi ⱨeliⱪi qakarni qaⱪirtip: «Əy rǝzil qakar! Manga yelinƣanliⱪing üqün xunqǝ kɵp ⱪǝrzingning ⱨǝmmisini kǝqürdüm.
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Mǝn sanga iq aƣritⱪinimdǝk, sǝnmu qakar buradiringgǝ iq aƣritixingƣa toƣra kǝlmǝmdu?!» dǝptu.
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
Buning bilǝn hojisi ƣǝzǝplinip uni pütün ⱪǝrzini tɵlǝp bolƣuqǝ adǝm ⱪiynƣuqi gundipaylarning ⱪolida turuxⱪa tapxurup beriptu.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.‟
Xuningƣa ohxax, ǝgǝr ⱨǝrbiringlar ɵz ⱪerindaxliringlarni qin dilinglardin kǝqürmisǝnglar, ǝrxtiki Atammu silǝrgǝ ohxax muamilǝ ⱪilidu.
