< Matthæus 13 >
1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
Nienga i anjombay amy àndro zay t’i Iesoà, le niambesatse añ’olon-driake eo
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
vaho niropadropaha’ i lahialeñey ampara t’ie nipay lakañe hijoña’e; le nizorazora an-tamboho ey i lahialeñey,
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
vaho nitaroña’e raha maro am-pandrazañañe ami’ty hoe: Teo t’indaty nañampitso boak’ añ’ anjomba ao handrarake tabiry;
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
Ie nandrarake, nirarake añ’olon-dalañe ey ty ila’e, f’ie nitsimòhe’ o voroñeo.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Nirarake am-batovatoeñe ey ty ila’e, fe natify i taney, ie nipitsike le niforejeje amy te tsy nilaleke i taney,
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
ie nafana-voho i andro ambone eiy, le nimae naho maike amy t’ie tsy amam-bahatse.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Teo ty nirarake an-kisatse ao. Nitombo o hisatseo nañaloke aze.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Ty ila’e nipoke an-tane soa vaho namokatse naho nitombo, zato ty valoha’e, enem-polo ty faharoe, naho telo-polo ty fahatelo.
9 Den, som har Øren, han høre!‟
Ze aman-dravembia hijanjiña’e, Mijanjiña!
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?‟
Nimb’eo o mpiama’eo nanao ty hoe ama’e: Akore te itaroña’o an-drazan-drehake?
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
Hoe re: Natolotse ama’areo ty hahafohiñe i Fifehean-dikerañey, fa tsy am’iareo.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Ze manañe, ty ho tompeañe; fa ze tsy manañe, le haloly ama’e ndra ty minjilite’e habohe’e.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
Zao ty itaroñako am-pandrazañañe: miisake iereo fe tsy mahaisake; mijanjiñe fe tsy mahajanjiñe,
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
hañenefañe i nampisaontsieñe Isaia mpitoky, ty hoe: Ie hijanjiñe, le hahajanjiñe fe tsy mb’ia haharendreke, Ie misamba le hahaisake fe le lia’e tsy hahaoniñe,
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
fa gañe ty arofo’ ondaty retoa, naho giñe o ravembia’eo, fa nikipeke o fihaino’eo; ke hahaisake am-pihaino, naho hahajanjiñ’ an-dravembia, he hahatsikarake añ’arofo, naho himpoly hijangañako.
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Fe haha o fihaino’ areo mahaisakeo naho o ravembia’ areo mahajanjiñeo.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Eka! to t’itaroñako te maro ty mpitoky naho ty vañoñe nisalala hahaisake o trea’ areoo fe tsy nahaisake, vaho hijanjiñe o tsanoñe’ areoo, fe tsy nahajanjiñe.
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
Inao arè ty fampalangesañe i mpandrarakey.
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
I Ana’ Ondatiy ro mpandrarake. I tabiry nirarake añ’olon-dalañey le ze hene mijanjiñe ty tsara’ i fifehean-dikerañey fe tsy maharendreke; pok’ eo ty mpañinje mitavañe an-tro’e ze nararake ama’e ao iaby, izay i tabiry nipoke an-dalañe eo.
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
I nipoke am-batovatoeñey, le ty mijanjiñe i tsaray naho mandrambe aze an-kaehake aniany,
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
f’ie tsy amam-bahatse mbore aliheñe; naho ifetsaha’ ty hasotriañe tsy ampe vaho ty hasosorañe, le ampandikofe’ i mpañìnjey ty añ’arofo’e ao.
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn )
I nirarake amo hisatseoy le ty mahajanjiñe i tsaray, f’ie mipay hanontoñe vara bey, le ampañaliñoe’ i mpañinjey aze i tsaran’ Añaharey vaho tsy mamoa. (aiōn )
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.‟
I nirarake an-tane soay, le ty mahajanjiñe i tsaray naho maharendreke vaho mamoa, toe manao sata soa; hanombo zato ty valoha’e, naho enem-polo ty faharoe, vaho telo-polo ty faha-telo.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
Nitaroña’e oha-drehake tovo’e: Hambañe amy t’indaty mitongy doria soa an-tete’e ao i fifehean-dikerañey.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
Ie nirotse ondatio, pok’eo i rafelahi’ey nandrarake vinda, an-tetem-bare’e ao vaho nibioñe.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
Ie nitovoañe vaho ho niterake i varey le niboake ka i vinday.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
Niheo mb’amy tompo-tetekey o mpitoro’eo nanao ty hoe: O talè, tsy doria soa hao ty narara’o? Boak’ aia arè o vindao?
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
Hoe ty natoi’e: Satan-drafelahiko izay. Le hoe ty asa’ o mpitoro’eo: Ho vorote’ay o vindao!
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
Aiy! hoe re, hera hombota’ areo o vareo.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!‟
Angao hey hiharo hitiry ampara’ te toly ty sabo, ie amy fitatahañey le ho volañeko amo mpanatakeo, ty hoe, Atontono hey o vindao naho feheo am-pitoboroñañe horoañe, vaho atontoño an-driha ao o vareo.
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
Intoy ka ty nandrazaña’e: I fifehean-dikerañey le añoharañe ami’ ty voa-nonoke nindese’ t’indaty vaho narara’e an-tete’e ao.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.‟
Ie ty kede amy ze hene añañe an-kodoboñe ao, fa ie mitiry, ro jabajaba amo rongoñeo vaho mbe mionjoñe ho hatae abo, kanao mitsoloke amo tsampa’eo o voron-dikerañeo.
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
Nitaroñe’e añ’ohatse ka ty hoe: I fifehean-dikerañey, le manahake ty lalivay19 najo’ ty rakemba ami’ty bom-bare telo fañaranañe ao vaho hene niazom-pamoà’e.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Nanoe’ Iesoà amy lahialeñey añ’ ohatse iaby izay; fa naho tsy am-pandrazañañe le tsy nitsarae’e,
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.‟
hañenefañe i nampisaontsieñe i mpitokiy, ty hoe: Ho sokafeko am-pandrazañañe ty vavako; le ho taroñeko tafatòño boak’an-kaehae’e.
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!‟
Nifampiria amy lahialeñey amy zao t’i Iesoà le nizilike añ’anjomba ao. Nimb’ama’e ao o mpiama’eo nihalaly ama’e te habejañe i fandrazañañe i vindaiy.
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
Nitoiña’e ty hoe: Ondatio ty mandrarake i doria soay;
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
ty voatse toy i tonday; o vantañeo i doria soay; vaho o tsivokatseo o vindao,
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn )
i mpañìnjey i rafelahy nandrarake irezay; i vare rifo mizorazora ey ro figadoña’ i sa ho aviy; vaho o anjelio ro mpanatake. (aiōn )
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn )
Manahake ty fanontona’ o mpanatakeo i vinday horoañe, ty ho fanamperañe ty sa toy. (aiōn )
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Hirahe’ i Ana’ Ondatiy o anjeli’eo hañombotse amy fifehea’ey ze atao raty naho o mitolon-katserehañeo,
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
le hafetsake an-toñake mirebareba ao; fangololoihañe naho ali-vazañe ty ho ao.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
Ie amy zay, hireandreañe manahake i àndroy, am-Pifehean-dRae’e ao, o vañoñeo. Ze aman-dravembia mahajanjiñe, Mijanjiña.
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
Hoe ka t’i Iesoà amo mpiama’eo: I Fifehean-dikerañey le manahake t’indaty mahatrea vara mikafitse le ami’ty hafalea’e ty amy hasaro’ey, fonga aleta’e o fanaña’eo vaho mivily i taney.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Tovo’e, Hambañe ami’ty mpanao balike mpipay vatosoa i fifehean-dikerañey.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Ie mahatrea ty soa, hene aleta’e o vara’eo le mipeake aze.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
Razañeñe an-karato an-driake ao i fifehean-dikerañey; mitontoñe ama’e ao ze volom-piañe iaby.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
Ie mirotrarotra le kororohe’ iereo boak’ao, le miheo mb’ama’e o mpañaratoo mijoboñe ty soa ho an-karo’ iareo, vaho aria’ iereo o ratio.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn )
Izay ty ho ie am-panampera’ o androo; Homb’eo o anjelio, hameve o tsivokatseo amo vañoñeo, (aiōn )
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
vaho havokovoko’ iareo an-toñake mirehetse ao. Lako tañy naho ali-vazañe ty ho ao.
51 Have I forstaaet alt dette?‟ De sige til ham: „Ja.‟
Hoe re am’iereo: Nirendre’ areo hao izay? Eka, hoe iareo:
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.‟
Aa le, ze fonga mahihitse amy fifehean-dikerañey ro hambañe ami’ty raen-keleiañe mañakatse ty vao naho ty haehae amo vara’eo.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Ie nagado’ Iesoà i tsara rezay, le nienga,
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
vaho nigodañe mb’an-tane’e mb’eo le nañoke ondaty am-pitontonañ’ ao. Nilatsa iareo nanao ty hoe añ’arofo: Aia ty nahazoa’ itiañe ty hihitse naho haozarañe ra’elahy zao?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Tsy ie ty ana’ i mpandrafitsey? tsy atao Marie hao ty rene’e? naho ty rahalahi’e: Iakobe, i Josefa, i Simona, naho i Jodà,
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?‟
vaho o rahavavi’eo? tsy amantika iaby v’irezay? Taia arè ty nahazoa’ itia o raha iaby zao?
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.‟
Aa le nialik’ ama’e iereo, vaho hoe t’i Iesoà tam’iereo: Tsy po-ènge ty mpitoky naho tsy an-tane’e vaho añ’akiba’e ao avao.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Le tsy nisatri’e ty hanao raha tsitantane ao ty amy haminjikitam-patokisa’ iareo.