Lukas 23
1 Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
Te, mana maꞌetuꞌ dedꞌeat agama Yahudi ra, nda raꞌena hak fo hukun risa atahori sa. Naa de ara ro Yesus nisiꞌ hofernor manaparenda Roma mana sia Yerusalem, naeni Pilatus. Ara nauꞌ a fo hofernor mana hukun Yesus.
2 Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.‟
De losa hofernor matan ma, ara dui Yesus sala nara rae, “Atahori ia, mana labꞌan mana parenda Roma mana sia Yerusalem. Ana nanori nae, atahori afiꞌ bꞌae bꞌea neu manaparenda Roma. Ana o soꞌu aon nae Eni ia, Kristus, atahori Yahudi ra manen.”
3 Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?‟ Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.‟
Hofernor rena nala, ma natane mbali E nae, “Tebꞌe, do? Ho ia atahori Yahudi ra manen, do?” Ma Yesus nataa nae, ‘Tebꞌe. Onaꞌ amaꞌ oꞌolan.”
4 Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.‟
Hofernor paresaꞌ basa, ma ana mete mbali malangga agama ra malangga nara, ro basa atahori mana sia naa ra. Boe ma ana oi, “Taꞌo ia. Au nda hambu Atahori ia salan saa sa boe.”
5 Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.‟
Te ara rahereꞌ rae, “Hokoꞌ, ama hofernor. Atahori ia neu nanori sudꞌiꞌ a sia bee-bꞌee, dꞌunggu-mbau rauinggu ra fo ramue-raanggi ro mana parenda. Ana tao nemuet mia propensi Galilea losa kota Yerusalem ia.”
6 Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
Hofernor rena nala taꞌo naa, ma natane se nae, “Mete ma taꞌo naa, na, Eni ia, atahori Galilea, do?” Boe ma rataa rae, “Tebꞌe, amaꞌ. Eni atahori Galilea!”
7 Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
Hofernor nahine onaꞌ naa, ma denu se ro Yesus nisiꞌ mane Herodes, mana parenda propensi Galilea. Leleꞌ naa, ana sia kota Yerusalem.
8 Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
Naa, mane Herodes o rena dudꞌuit naeꞌ soꞌal Yesus dꞌalan, ma ana hii nae nita Yesus eniꞌ a dooꞌ ena. Ana nae sadꞌi doo bee fo nita Yesus natudꞌu manadadꞌiꞌ mana seliꞌ esa do rua. Naa de, leleꞌ ro Yesus neu e, ma ralan namahoꞌo seli.
9 Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
Boe ma natane dalaꞌ mataꞌ-mataꞌ mbali Yesus, te Ana nda nataa saa sa boe.
10 Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
Herodes feꞌe olaꞌ no Yesus, te malangga agama ra malanggan no meser agama ra rundu seluꞌ salaꞌ mataꞌ-mataꞌ neu Yesus fai.
11 Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
Basa ma mane Herodes no soldꞌadꞌu ra raꞌaꞌeꞌeiꞌ ma raneneut raꞌamuti Yesus. Boe ma ara olu badꞌu meulauꞌ esa neu E onaꞌ maneꞌ ra badꞌun, ma raꞌaꞌeꞌeiꞌ rakandooꞌ a. Basa ma, ara haitua baliꞌ E nisiꞌ hofernor Pilatus.
12 Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
Feꞌesaꞌan, hofernor naa musu no mane Herodes. Te faiꞌ naa ma esa malole baliꞌ no esa.
13 Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
Basa ma, hofernor Pilatus noꞌe malangga agama Yahudi ra malangga nara, lasi-lasi adat laen ra, ro basa atahori hetar naa, fo rema raꞌabꞌue rena neꞌetun.
14 og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
Ana olaꞌ nae, “Hei mo Yesus nema nisiꞌ au, ma rundu salaꞌ neu E mae, Ana hiiꞌ a dꞌunggu-mbau rauinggu ra fo labꞌan manaparenda Roma. Au paresaꞌ lutuꞌ-leloꞌ sia hei mata mara, te au nda hambu salan saa sa boe.
15 og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
Mane Herodes o paresaꞌ ena boe, te nda hambu salan sa. Naa de ana haitua baliꞌ E nisiꞌ au. Atahori ia nda ma salaꞌ saa sa boe, de au nda bisa hukun mate E sa.
16 Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Dadꞌi au ae uꞌetuꞌ taꞌo ia: au denu filo E, basa fo au mboꞌi E.”
17 [Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
Rena rala taꞌo naa, ma ara randu randaa rae, “Nda bisa sa! Misa E. Mboꞌiꞌ a Barabas.” [Ara nggasi raꞌo naa, huu tungga too mete ma atahori Yahudi ra tao fefeta Paska, na, hofernor biasa mboꞌi atahori bꞌui esa tungga sira hihii-nanau nara.]
18 Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!‟
19 Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
(Barabas ia, masoꞌ bꞌui huu ana dadꞌi mana kokoe-nanasiꞌ, labꞌan mana parenda Roma sia kota Yerusalem, ma nisa atahori boe.)
20 Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
Te hofernor nae mboꞌi Yesus. Dadꞌi ana natane seluꞌ atahori hetar naa ra nae, “Mete ma au mboꞌi Yesus ia, na taꞌo bee?”
21 Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!‟
Te basa se nggasi randaa rae, “Hokoꞌ! Mbaku tisa E neu hau ngganggeꞌ a! Mbaku tisa E neu hau ngganggeꞌ a!”
22 Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.‟
Te hofernor duꞌa nae naa nda matetuꞌ sa, de natane seluꞌ se lao katelun nae, “Taꞌo bee de au musi mbaku isa E onaꞌ naa? Deꞌulakan saa? Au paresaꞌ lutuꞌ-leloꞌ te nda hambu salaꞌ nandaa no au hukun mate E sa. Dadꞌi hela fo au denu filo E, fo basa na mboꞌi E.”
23 Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
Te basa atahori naa ra nggasi rahereꞌ fai, rasuu rae mbaku risa E sia hau ngganggeꞌ. Neu mateꞌen, hofernor nda ai-baa nala se sa,
24 Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
de naꞌetuꞌ tungga hihii-nanau nara.
25 og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
Boe ma ana mboꞌi hendi Barabas, mana hiiꞌ a bꞌalabꞌan ma mana tati atahori. Ma Ana fee Yesus neu se, fo ara sudꞌiꞌ a tao E tunggaꞌ hihii-nanau nara.
26 Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
Basa naa ma, soldꞌadꞌu Roma ra lea rendi Yesus kalua mia Kota Yerusalem. Sia dalaꞌ taladꞌan ara randaa ro atahori kota Kirene esa, naran Simon. Ana feꞌe nema mia kota deaꞌ nema. Ara raꞌasusuuꞌ e nasaa hau ngganggeꞌ a nggati Yesus, boe ma laoꞌ tungga Yesus dꞌean.
27 Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
Faiꞌ naa, atahori hetar rema tungga ranilu Yesus. Hambu mama-mama ra o nggae ei-ei E boe.
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
Yesus rena ara nggae, ma Ana mete mbali se, de olaꞌ nae, “We! Mama-mama Yerusalem. Afiꞌ nggae Au. Malole lenaꞌ nggaeꞌ a hei ao mara, mo ana mara.
29 Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
Huu mbila-finiesaꞌ sususa monaeꞌ nae nema ena, losa atahori olaꞌ rae, ‘Inaꞌ mana onton seli, naeni inaꞌ nda mana feꞌe bꞌonggi nitaꞌ sa, ma nda feꞌe nasusu nita sa.’
30 Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
Leleꞌ sususa monaeꞌ losa, atahori ra doidꞌoso rala seli, losa ara roꞌe rae, ‘Malole lenaꞌ, leteꞌ ra ndefaꞌ fo tuni rala nggita leo!’ Ara o olaꞌ rae, ‘No doidꞌoso onaꞌ ia, malole lenaꞌ mbukuꞌ ra tatana rala nggita leo!’
31 Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?‟
Naa, mete ma atahori bisa tao raꞌasususaꞌ onaꞌ ia neu atahori nda mana tao salaꞌ sa, saa fai neu atahori deꞌulakaꞌ?”
32 Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
Leleꞌ soldꞌadꞌu ra rendi Yesus, ara o lea rendi atahori deꞌulakaꞌ rua, fo rae hukun risa se ro Yesus.
33 Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal‟, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
Ara losa mamanaꞌ esa, naran ‘Langga ruiꞌ’. Boe ma ara mbaku Yesus no atahori deꞌulakaꞌ karuaꞌ ra esa-esaꞌ neu hau ngganggen. Basa ma ara sela raririiꞌ hau ngganggeꞌ naa ra. Ara mbaku atahori deꞌulakaꞌ esa sia Yesus bobꞌoa onan, ma esa sia bobꞌoa diin.
34 Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.‟ Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
[Leleꞌ naa, Yesus hule-oꞌe nae, “Amaꞌ! Fe ambon neu atahori ia ra sala nara, te ara nda rahine saa fo ara taoꞌ ia sa.”] Basa ma, soldꞌadꞌu ra lea lot fo rae rahine seka mana hambu Yesus bꞌadu narun.
35 Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.‟
Atahori hetar rema ranilu sia mamanaꞌ naa. Atahori Yahudi ra malangga nara raneneut Yesus rae, “Ana fee masodꞌaꞌ neu atahori laen ra, te nda bisa tao nasodꞌa nala Aon sa. Mete ma tebꞌeꞌ-tebꞌeꞌ Eni, Kristus, fo Lamatualain pili memaꞌ, na, hela neu fo Ana onda mia hau ngganggeꞌ naa leo.
36 Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
Soldꞌadꞌu naa ra o raneneut E boe. Ara fati E anggor maꞌeiꞌ,
37 „Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!‟
ma nggasi raꞌaꞌeꞌeiꞌ rae, “Mete ma ho ia tebꞌe-tebꞌeꞌ atahori Yahudi ra manen, na, tao musodꞌa aom leo!”
38 Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.‟
Ara suraꞌ sia papaꞌ sa oi, “Ia atahori Yahudi ra manen.” Basa ma ara mbaku papaꞌ naa sia Yesus langgan ataꞌ, fo rafadꞌe saa de sira hukun E.
39 Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!‟
Atahori deꞌulaka sa fo mana nenembakuꞌ sia Yesus bobꞌoan o naneneut nae, “Tebꞌe ho Kristus, do? Mete ma taꞌo naa, na, tao musodꞌa basa nggita leo!”
40 Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
Te atahori deꞌulakaꞌ esa ka ai e nae, “Weh! Ho ia, nda mumutau Lamatualain sa, do? Ho nenehukun mate onaꞌ E boe.
41 Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.‟
Ruꞌa nggita nenehukun nandaa no tatao-nonoꞌi deꞌulaka tara, Te Atahori ia nda tao deꞌulakaꞌ saa sa boe.”
42 Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!‟
Boe ma ana olaꞌ seluꞌ nae, “Yesus, e! Mete ma Amaꞌ losa nusaꞌ namo ma, na, musunedꞌa au, e.”
43 Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.‟
Yesus nataa nae, “Au helu-fuli! Faiꞌ ia boe o, ho masoꞌ mo Au isiꞌ sorga rala uu.”
44 Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
Leleꞌ naa, reorendu ena. Te relo a nda naronda sa, de maꞌahatu kibꞌu-kibꞌuꞌ babꞌata nala mamanaꞌ naa, losa liiꞌ telu bobꞌon. Sia Ume Hule-Oꞌe Huuꞌ a hambu teme loa-naru monaeꞌ nenelondaꞌ bambi Lamatualain Kama Meumare Manaselin. Aiboiꞌ ma, teme loa-naruꞌ monaeꞌ a sii neu rua.
45 idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand; ‟ og da han havde sagt det, udaandede han.
Mia mamanaꞌ naran ‘Langga Ruiꞌ’ naa, Yesus nggasi nahereꞌ nae, “Amaꞌ! Ia na Au fee samana ngga neu Nggo.” Ana olaꞌ basa naꞌo naa, ma etu hahaen boe.
47 Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.‟
Hambu soldꞌadꞌu Roma esa nambariiꞌ deka Yesus hau ngganggen. Leleꞌ ana nita Yesus mamaten, ma ana koa-kio Lamatualain nae, “Waa! Atahori ia tebꞌe-tebꞌeꞌ rala ndoos, o!”
48 Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
Leleꞌ atahori hetar mana raꞌabꞌue sia naa rita Yesus mamaten ma, fale rala nara, ma baliꞌ no rala sususaꞌ.
49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
Te Yesus atahori nara rambariiꞌ lalanik siaꞌ a dodꞌooꞌ mete Yesus mamaten. Mama-mama mana tungga E mia Galilea losa Yerusalem o sia naa boe.
50 Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
Leleꞌ Yesus mate ena ma, hambu atahori esa sangga dalaꞌ fo nae naꞌondaꞌ Yesus ao-sisin mia hau ngganggeꞌ fo neu naꞌoi E no malolole. Atahori naa naran Yusuf, mia kota Arimatea. Yusuf ralan ndoos, ma ana tao dꞌala maloleꞌ naeꞌ. Ana nea-nea fo Lamatualain natudꞌu Eni toꞌu parendan. Eni o esa mia mana endoꞌ neꞌetuꞌ dedꞌea agama Yahudi, te ana nda naꞌaheiꞌ tungga neꞌetuꞌ fo hukun mate Yesus sa.
51 han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
Huu ana nae naꞌondaꞌ Yesus ao-sisin mia hau ngganggeꞌ a, de neu nisiꞌ hofernor Pilatus fo noꞌe nae lolelau aosisiꞌ naa.
53 Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
Ana hambu isin ma, neu naꞌondaꞌ. Basa ma ana mboti ao-sisiꞌ naa no teme meulauꞌ. Boe ma ana nendi ao-sisiꞌ naa neu mbedaꞌ sia fatu ndolaꞌ esa, fo atahori feꞌe paa basa ena. Mamana rates naa, esa nda feꞌe pake sa boe.
54 Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
Yesus mamaten, nandaa no hari lima. Leleꞌ Yusuf se raꞌoi basa ma, bobꞌoꞌ ena. Mete ma relo a mopo ena, na, atahori Yahudi fai hule-oꞌen nae losa ena.
55 Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
Mama-mama mana rema ro Yesus mia Galilea, ara tungga ro Yusuf rae rahine ana tao ao-sisin sia rates bee.
56 Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.
Ara mete malolole rala rates naa, boe ma mama naa ra baliꞌ fo sadꞌia bꞌunaꞌ rambe ma mina maꞌameniꞌ. Leleꞌ relo a mopo ma, ara raloeꞌ tao ues, tungga atahori Yahudi ra fai hule-oꞌe nara atoran na. Ara rahani fai hule-oꞌeꞌ a seli, dei fo rae reu ngganggari rambe neu Yesus ao-sisin.
