Lukas 22
1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Leleꞌ naa, sangga deka no atahori Yahudi ra fai malolen, naeni fefeta Roti nda mana tao bibꞌit sa. Sia fai maloleꞌ naa, ara o mbau-hala bibꞌi lombo fo feta fai Paska. Ara tao taꞌo naa huu rasanedꞌa fai maꞌahulun, leleꞌ bei-baꞌi nara lao hela Masir.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
Leleꞌ naa, malangga agama Yahudi ra malangga nara, ro meser agama ra sangga dalaꞌ fo rae tao risa Yesus. Te ramatau duꞌa atahori hetar ramue-raanggi, huu ara hiiꞌ a rena E.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Mia Yesus ana dedꞌenun kasanahulu ruaꞌ ra, esa naran Yudas Iskariot. Leleꞌ malangga agama Yahudi ra malangga nara sangga dalaꞌ rae tao risa Yesus, nitu ra malanggan masoꞌ nisiꞌ Yudas ralan.
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
Basa ma, ana neu sangga malangga agama ra malangga nara ma malangga mana nanea Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Ana nae maꞌiraꞌ fo seo hendi Yesus neu se.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Leleꞌ malangga ra rena Yudas olaꞌ taꞌo naa, ma, ara ramahoꞌo rala seli. Ara helu rae, “Neu! Mete ma mae seo Yesus neu hai, tantu hai bꞌae.”
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
Yudas o naꞌaheiꞌ boe. Boe ma ana sangga kakaꞌeꞌ fo seo nee-nee hendi Yesus neu se, naa fo atahori hetar afiꞌ rahine.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
Atahori Yahudi ra fai malolen losa, de ara rae mbau bibꞌi lombo anaꞌ fo tao fefeta Paska.
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟
Basa ma, Yesus denu Petrus no Yohanis nae, “Ruꞌa nggi miꞌihuluꞌ, fo sadꞌia hela nanaat fee nggita fo taa fefeta Paska taꞌabꞌue.”
9 Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟
Boe ma ruꞌa se ratane rae, “Amaꞌ! Hai musi mii sadꞌia mei sia bee?”
10 Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
Ana nataa nae, “Mete ma hei kota Yerusalem rala mii, dei fo hei mindaa mo touꞌ esa nasaa nggusi oe. Ama tungga e losa ume.
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
Mifadꞌe tenu umeꞌ a sia naa mae, ‘Hai Ama Meser ma noꞌe kama fo nae tao fefeta Paska no ana dedꞌenu nara sia rala. Sia, do?’
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟
Dei fo tenu umeꞌ a dudꞌu fee nggi kama loaꞌ esa sia tadꞌaꞌ ataꞌ. Ana sadꞌia nala kama naa ena. Helaꞌ a ruꞌa nggi mii fo sadꞌia nanaat neu naa.”
13 Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
Basa de ruꞌa se reu. Boe ma rita basa saa fo Yesus nafadꞌe memaꞌ neu se ena. De ruꞌa se sadꞌia nanaat Paska mia naa.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Leleꞌ basaꞌ e nenesadꞌiaꞌ ena ma, Yesus se losa. Ana endoꞌ sia mei a, ma dedꞌenu nara o endoꞌ boe, de raa fefetas.
15 Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
Boe ma Yesus nafadꞌe se nae, “Au aeꞌ a doo bee fo endoꞌ ua fefeta Paska ia o nggi, naꞌahulu mia Au dꞌoidoso ngga.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟
Misinedꞌa ia malolole. Huu basa ia, na, Au nda endoꞌ ua seluꞌ nanaat fefeta Paska o nggi sa ena. Dei fo atahori rahine relo-relo rae, Amaꞌ toꞌu parendaꞌ, dei fo Au feꞌe ua seluꞌ fefetas fai.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
Basa ma Ana botiꞌ nggalas neneꞌisi oe anggor sia rala. Boe ma Ana noꞌe makasi neu Lamatualain, ma loo nggalas neu se. Ana olaꞌ nae, “Simbo nggalas ia, fo esa-esaꞌ minu.
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟
Misinedꞌa, e! Eniꞌ mia tetembaꞌ ia, Au nda inu oe anggor sa ena. Dei fo atahori rahine relo-relo rae, Amaꞌ toꞌu parendaꞌ, dei fo Au feꞌe inu seluꞌ na.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
Boe ma Ana toꞌu nala roti bꞌueꞌ sa, ma noꞌe makasi neu Lamatualain. Basa ma, Ana bibꞌibꞌi roti a, de loo neu se. Ana oi, “Roti ia, Au ao sisi ngga fo Au fee neu basa nggi. Mete ma mia roti ia, na, hei musi misinedꞌa Au.”
20 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Leleꞌ ara raa basa, ma Ana haꞌi nala nggalas neneisiꞌ no oe anggor. Ma Ana olaꞌ nae, “Anggor ia, Au raa ngga, mana nenemboꞌaꞌ fo fee nggi masoi-masodꞌaꞌ. Lamatualain pake raaꞌ ia fo tao hehelu-fufuli feuꞌ no nggi.
21 Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
Te besa-bꞌesa, hambu atahori sa oras ia endoꞌ naa naꞌabꞌue sia mei ia, dei fo ana seo hendi Au.
22 Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟
Memaꞌ Au, Atahori Matetuꞌ a, musi mate tungga Lamatualain hihii-nanaun. Te atahori mana seo hendi Au a, besa-bꞌesa! Huu dei fo ana lemba-dꞌoi sosoen!”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Yesus ana dedꞌenu nara rena rala ma esa natane esa rae, “Te seka mana nae tao deꞌulakaꞌ neu E taꞌo naa e?”
24 Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
Boe ma Yesus ana dedꞌenu nara mulai rareresi rae, seka mia sira e monaeꞌ lenaꞌ.
25 Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Te Yesus ai se nae, “Sia nusa-nusaꞌ nda mana rahine Lamatuaꞌ sa, maneꞌ ra tuni-ndeni rauinggu nara ma parenda se raꞌalelenaꞌ. Tao-tao te ara nau fo rauinggu nara roꞌe se rae, “Amaꞌ mana tulun rauinggu.’
26 I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
Te ama afiꞌ taꞌo naa. Seka nau dadꞌi atahori monaeꞌ, masodꞌan musi tebꞌe-tebꞌeꞌ dadꞌi onaꞌ atahori anak e, fo tulu-fali basa atahori. Ma seka nau dadꞌi malangga musi tulu-fali onaꞌ atahori dedꞌenuꞌ ra.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Ama duꞌa sobꞌa, atahori monaen a, seka? Atahori mana endoꞌ sia mei a, do, mana lolelau mei a? Neꞌo ko atahori mana endoꞌ a, eni atahori monaen, to? Te, Au ia nda tao ao ngga taꞌo naa sa. Au uma fo tulu-fali nggi.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
Hei ia ra miꞌibꞌue mo Au mikindooꞌ a leleꞌ Au hambu doidꞌoso.
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
Au Ama ngga soꞌu nala Au fo toꞌu parendaꞌ sia Nusaꞌ namon. Dadꞌi ia na Au soꞌu nggi boe,
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟
Naa fo hei o endoꞌ mia mei esa mo Au sia sorga. Au o fee nggi koasa fo ama toꞌu parendaꞌ sia leo ka sanahulu ruaꞌ mana sia Israꞌel ra boe.”
31 Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
Basa ma Yesus nafadꞌe Petrus nae, “Petrus, Petrus. Nitu ra malanggan nae tao saranggaa basa hei mo Au, onaꞌ atahori tai isiꞌ fo here hendi are taaꞌ mia isiꞌ
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟
Te Au hule-oꞌe fee nggo, Petrus, fo mumuhere mukundoo neu Au. Dei fo mete ma ho baliꞌ uma misiꞌ Au, na, musi tao manggate toronoo mara rala nara.”
33 Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟
Boe ma Petrus nataa nae, “Hokoꞌ, Amaꞌ! Au nda lao hela Amaꞌ mbei sa boe. Au sadꞌia masoꞌ bui rala uu o Amaꞌ. Mae mate uꞌubꞌue o Amaꞌ o, malole boe.”
34 Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟
Te Yesus nataa nae, “Petrus! Rena malolole. Tetembaꞌ ia, manu ra nda feꞌe koꞌokee sa, te ho mufunii Au lao telu ena mae, ho nda muhine Au sa.”
35 Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟
Basa ma, Yesus olaꞌ no se nae, “Faiꞌ naa, leleꞌ Au denu nggi mii mifadꞌe Hara-lii Malole ngga sia bee-bꞌee, Au ufadꞌe Ae ama afiꞌ mendi dꞌoiꞌ, kapiꞌ, boe ma lao-peiꞌ. Leleꞌ naa, hei toꞌa saa? Boe ma ara rataa randaa rae, “Faiꞌ naa, hai nda toꞌa saa sa boe!”
36 Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
Basa de Ana ola seluꞌ, nae “Te ia na laen ena. Mete ma hei hambu dꞌoiꞌ, na, mendi. Mete ma tas sia, na, mendi boe. Mete ma fela tafaꞌ nese, na, mi seo badꞌu mara esa, fo hasa.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere; ‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟
Huu atahori Yahudi ra rae Au ia atahori deꞌulakaꞌ. De mbeifen te ara rema toꞌu Au ena. Te naa nandaa no baꞌi Yesaya suraꞌ memaꞌ ena, nae: ‘Ara cap E atahori deꞌulaka!’”
38 Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟
Ara rafadꞌe rae, “Amaꞌ! Hai mendi felas rua.” Boe ma Yesus nataa nae, “Dꞌai ena, Sudi boe olaꞌ naa leo!”
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
Ara raa basa fefeta Paska ma, Yesus no ana dedꞌenu nara lao lete Saitun reu, onaꞌ fai mana laoꞌ ra boe.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟
Losa naa ma, Ana nafadꞌe se nae, “Hei musi hule-oꞌe naa fo afiꞌ hambu sosobꞌa-dꞌodꞌouꞌ.”
41 Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
Basa de Ana dꞌinggoꞌ hela se mbei. Ana laoꞌ naꞌadꞌooꞌ mbei, ma sendeꞌ lululanggan de hule-oꞌe nae,
42 „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟
“Amaꞌ! Mete ma Amaꞌ nau, na, muꞌudꞌodꞌooꞌ hendi doidꞌosoꞌ ia mia Au. Te afiꞌ tungga Au hihii-nanau ngga; tunggaꞌ a Amaꞌ hihii-nanaun.”
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
[Basa ma Lamatuaꞌ aten esa mia sorga nema tao manggatee ralan.
44 Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
Huu Ana doidꞌoso nitaꞌ mamaten, losa mbusan titi onaꞌ raaꞌ a tititin boe]
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Hule-oꞌe basa ma Ana neu nandaa no ana dedꞌenu nara. Te mana sungguꞌ ra, huu ara bꞌengge ma rala nara susa.
46 Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟
Boe ma Yesus ai se nae, “Naa! Taꞌo bee de hei sungguꞌ?! Malole lenaꞌ hei hule-oꞌe fo itaꞌ sosobꞌaꞌ nema o, hei nda tudꞌa sa.”
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Yesus feꞌe olaꞌ taꞌo naa, ma Yudas (fo esa mia ana dedꞌenun ka sanahulu ruaꞌ ra), nema no atahori hetar. Ana nema dꞌeka-dꞌeka Yesus fo nae holu ma idꞌu E.
48 Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟
Te Yesus ai e nae, “Wii, Yudas! Mae seo Atahori Matetuꞌ a noꞌ a iꞌidꞌuꞌ, do?
49 Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟
Leleꞌ Yesus ana dedꞌenu laen nara rahine Yudas dudꞌuꞌa deꞌulakan onaꞌ naa, ma ratane Yesus rae, “Amaꞌ! Hai labꞌan se leo, do? Huu hai mendi felas.”
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Boe ma esa mia sira e lesu felan, de soe etu atahori naa ra esa ndiki onan. Atahori naa, malangga agama Yahudi ra malangga monaen atahori dedꞌenun.
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
Te Yesus nataa nae, “Miloeꞌ leo! Afiꞌ labꞌan se!” Boe ma Ana nggama atahori naa ndikin, de tao nahaiꞌ e.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Atahori mana rema humu Yesus, naeni: malangga agama Yahudi ra malangga nara, lasi-lasi adat ro mana manea Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, ma atahori laen ra fai. Yesus natane se nae, “Taꞌo bee? Hei duꞌa mae Au ia, atahori deꞌulakaꞌ, losa hei ima humu Au mendiꞌ fela tafaꞌ ma hau eꞌetuꞌ, do?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟
Tungga fai Au unori nggi sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, te nda hambu atahori esa o nema humu Au sa boe. Te hela neu! Ia, hei fai ma. Huu oras ia nitu ra malanggan koasan ia!”
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Basa ma ara humu rala Yesus, de lea ro E nisiꞌ malangga agama Yahudi ra malangga monaen umen. Petrus o keke tungga-tungga deaꞌ
55 Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Sia ume sodꞌan atahori tao ai monaeꞌ. Petrus o neu endoꞌ dara ai sia naa boe.
56 Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟
Ate inaꞌ esa nita Petrus endoꞌ deka ai a. Ana mete namemeu Petrus matan, basa ma nafadꞌe atahori laen mana sia naa ra nae, “Hee! Atahori ia o tungga-tunggaꞌ Yesus boe!”
57 Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟
Te Petrus nafanii nae, “Hokoꞌ! Au nda uhine atahori naa sa. Ho muhine saa?”
58 Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟
Nda dooꞌ sa ma atahori esa puik nita Petrus, ma ola nae, “Memaꞌ, ho ia, Yesus atahorin esa, to?” Te Petrus nareresi nae, “Hokoꞌ! Ho tao leli!”
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟
Mbei ma onaꞌ jam esa fai ma, atahori laen esa olaꞌ nae, “Woi! Au bubꞌuluꞌ, atahori ia, Yesus ana dedꞌenun esa, huu eni atahori Galilea.”
60 Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
Te Petrus nafanii nahereꞌ nae, “Ho peko-lelekoꞌ!” Petrus olaꞌ taꞌo naa ma, manu ra o koꞌokee boe.
61 Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟
Ma Yesus heoꞌ dꞌean, de mete e. Boe ma Petrus nasanedꞌa Yesus oꞌolan faꞌ ra na nae, “Tetembaꞌ ia, manu ra nda feꞌe koꞌokee sa, te ho mufunii Au lao telu ena.”
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Petrus nasanedꞌa nala taꞌo naa ma, ana lao dea neu mia mamanaꞌ naa, ma nggae mesuꞌudꞌu.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
Basa naa ma, atahori mana ranea Yesus mulai raꞌaꞌeꞌeiꞌ ma momoko raꞌamiminaꞌ E.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟
Boe ma ara babꞌata matan rendiꞌ temeꞌ, ma ratane rae, “Woi! Mete ma ho Lamatuaꞌ mana ola-olan, na, Mufadꞌe sobꞌa! Seka mana tutu Nggo?”
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
Basa ma ara ole-rarai E.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
Feꞌe fefetu anaꞌ, te malangga agama Yahudi ra malangga nara, meser agama, ro lasi-lasi adꞌat ra raꞌabꞌue fo rae paresaꞌ Yesus dedꞌean. Ara denu atahori lea ro Yesus nisiꞌ mamana nggero-furi dedꞌeat agama.
67 og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
Leleꞌ Ana rala neu, ma ratane mbali E rae, “Mufadꞌe sobꞌa dei! Memaꞌ tebꞌe-tebꞌeꞌ Ho ia Kristus, do?” Te Ana nataa nae, “Mae Au utaa tebꞌe o, hei nda mimihere sa.
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
Ma mete ma Au utane baliꞌ nggi dalaꞌ esa, tantu hei o nda mitaa sa boe.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟
Nda dooꞌ sa te, Lamatualain nae pake koasa manaselin fo soꞌu Au, Atahori Matetuꞌ ia, ataꞌ u. Basa naa, Au endoꞌ sia bobꞌoa onan, fo parenda uꞌubꞌue o E.”
70 Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟
Rena taꞌo naa ma, basa se ratane rae, “Mete ma taꞌo naa, na, ho duꞌa mae, ho ia, Lamatualain Anan, do?” Ma Yesus nataa nae, “Memaꞌ, hei oꞌolam naa, tebꞌe.”
71 Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟
Boe ma atahori mana nggero-furi dedꞌeat naa ra olaꞌ randa rae, “Basa nggita rena ena, to? Ana soꞌu aon dadꞌi Lamatualain Anan. Ia, neꞌemutis! Tungga hita agaman hohoro-lalanen, mete ma hambu atahori tao aon onaꞌ Lamatuaꞌ, atahori naa, musi mate. Dadꞌi, taꞌo bee? Hita nda parlu sakasii sa ena. Hukun tisa E leo.”
