Josua 22

1 Da kaldte Josva ad Rubeniterne og ad Gaditerne og ad den halve Manasse Stamme,

Joshua mah Reuben, Gad hoi Manasseh acaeng ahap to kawk moe,

2 og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.

Nihcae khaeah, Angraeng ih tamna Mosi mah paek ih loknawk boih na sak o moe, ka thuih ih lok na pazui o boeh;

3 I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget Vare paa, hvad I skulle varetage, Herrens, eders Guds, Bud.

canghnii hoi vaihni ni khoek to nangmacae nawkamyanawk to na caeh o taak ai; na Angraeng Sithaw mah paek ih tok to boeng khoek to na sak o.

4 Og nu har Herren eders Gud skaffet eders Brødre Rolighed, som han havde tilsagt dem; saa vender eder nu og drager til eders Telte til eders Ejendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hin Side Jordanen.

Vaihi loe Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, nam nawkamyanawk han misa amdinghaih to paek boeh pongah, Angraeng ih tamna Mosi mah ang paek o ih Jordan vangpui yaeh ah kaom, nangmacae im hoi na toep o ih prae ah amlaem o lai ah.

5 Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl.

Toe Angraeng ih tamna Mosi mah paek ih lok hoi kaalok to kahoih ah na pazui o hanah acoe oh; na Angraeng Sithaw to palung oh, anih ih loklam ah caeh oh, ang paek o ih loknawk baktiah sah oh, anih to kacakah patawn oh, na palungthin boih, na hinghaih boih hoiah a tok to sah oh, tiah a naa.

6 Saa velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Telte.

Joshua mah nihcae tahamhoihaih paek moe, patoeh baktih toengah, nihcae doeh angmacae im ah amlaem o.

7 Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme Arv i Basan, og Halvdelen deraf gav Josva Arv med deres Brødre paa denne Side Jordanen mod Vesten. Og tilmed der Josva lod dem fare til deres Telte og havde velsignet dem,

Ahap Manasseh acaeng hanah, Mosi mah Bashan prae to paek boeh; Joshua mah kalah ahap acaeng han doeh angmah ih nawkamyanawk salakah Jordan niduem bang ih prae to paek; Joshua mah nihcae to angmacae im ah patoeh naah, nihcae to tahamhoihaih paek.

8 da sagde han til dem saalunde: Drager tilbage til eders Telte med meget Gods og med saare meget Kvæg, med Sølv og med Guld og med Kobber og med Jern og med saare mange Klæder, deler Byttet fra eders Fjender med eders Brødre!

Joshua mah nihcae khaeah, Im ah nam laem o naah, paroeai hmuenmaenawk, paroeai maitawnawk, sui, sum kanglung, sum kamling, sum hoi kapop parai khukbuennawk hoiah amlaem oh; na misanawk khae hoiah na lak o ih hmuennawk to nam nawkamyanawk hoi amzet oh, tiah a naa.

9 Saa vendte Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme tilbage og gik fra Israels Børn fra Silo, som er i Kanaans Land, for at gaa til Gileads Land, til deres Ejendoms Land, i hvilket de havde taget Arv efter Herrens Befaling ved Mose.

To pongah Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaeng ah kaom kaminawk loe, Angraeng mah Mosi khaeah thuih ih lok baktih toengah, Israel kaminawk ohhaih Kanaan prae thungah kaom, Shiloh vangpui to caeh o taak moe, angmacae mah qawk ah toep han kaom, Gilead prae ah amlaem o.

10 Og der de kom til Geliloth, som ligger i Kanaans Land, ved Jordanen, da byggede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme der et Alter ved Jordanen, et Alter stort af Anseelse.

Kanaan prae thung ih, Jordan vapui taeng to phak o naah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk mah, Jordan vapui taengah, khet kamtueng kalen parai hmaicam maeto a sak o.

11 Og Israels Børn hørte sige: Se, Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme have bygget et Alter foran i Kanaans Land, i Geliloth ved Jordan, over for Israels Børn.

Khenah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk mah Kanaan prae boenghaih Jordan vapui taengah, hmaicam maeto a sak o boeh ti, tiah Israel kaminawk mah thaih o.

12 Der Israels Børn hørte det, da forsamlede sig al Israels Børns Menighed i Silo, til at drage op imod dem til Strid.

To tamthang to a thaih o naah, Israel kaminawk loe nihcae tuk hanah Shiloh vangpui ah nawnto amkhueng o.

13 Saa sendte Israels Børn til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, Pinehas, Præsten Eleasars Søn,

To pongah Israel kaminawk mah qaima Eleazar capa Phinehas to, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk ohhaih, Gilead prae ah patoeh o,

14 og ti Fyrster med ham, een Fyrste, hver for et Fædrenehus, af hver af Israels Stammer; og hver af dem var Øverste for deres Fædres Hus, for Israels Tusinder.

Anih hoi nawnto zaehoikung kami hato, Israel acaeng maeto thung ih kacoehtanawk boih hoi Israel imthung takoh zaehoikung lu koeknawk to patoeh o.

15 Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

Nihcae loe Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaengnawk ohhaih, Gilead prae ah caeh o moe, nihcae khaeah,

16 Saa siger al Herrens Menighed: Hvad er denne for en Troløshed, som I have vist mod Israels Gud, i Dag at vende eder bort fra Herren, idet I bygge eder et Alter, saa at I ville i Dag være genstridige mod Herren?

Angraeng ih kaminawk mah hae tiah lokthuih o; Nangcae loe vaihniah Angraeng ih loklam ah na caeh o ai, loklam nam khraeng o moe, Israel Angraeng Sithaw ih lok to na aek o; kawbangmaw vaihniah Angraeng ih lok na aek o moe, hae tiah hmaicam maeto na sak o halat?

17 Er Misgerningen ved Peor os for liden, fra hvilken vi ikke have renset os indtil denne Dag, og Plagen kom dog over Herrens Menighed?

Peor ih zaehaih to aicae han khawt ai vop maw? To zaehaih pongah, Angraeng khae hoi ih kasae nathaih to kaminawk nuiah phak boeh, toe vaihni ni khoek to to zaehaih thung hoiah a ciim o ai vop!

18 Og I vende eder i Dag bort fra Herren! og det sker, om I i Dag ere genstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.

Vaihniah Angraeng khae hoi nam khraeng o ving boeh maw? Vaihniah Angraeng ih lok to na aek o nahaeloe, khawnbang ah loe anih palungphuihaih Israel kaminawk boih nuiah om tih boeh.

19 Men dersom eders Ejendoms Land er urent, da kommer over til Herrens Ejendoms Land, hvor Herrens Tabernakel boer, og tager Arv midt iblandt os; og værer ikke genstridige imod Herren, og værer ikke genstridige imod os, saa at I bygge eder et Alter foruden Herrens, vor Guds, Alter.

Na toep o ih prae to panuet thok ah na sak o nahaeloe, Angraeng ih kahni im ohhaih, Angraeng prae ah angzo oh loe, kaicae khaeah om oh; aicae Angraeng Sithaw ih hmaicam na ai ah, kalah hmaicam maeto sakhaih hoiah Angraeng nuiah misa angthawk o hmah loe, kaicae nuiah doeh misa angthawk o hmah.

20 Mon ikke Akan, Seras Søn, forgreb sig saare paa det bandlyste? og der kom en Vrede over al Israels Menighed, og denne ene Mand, han var ikke den eneste, som omkom for sin Misgerning.

Zerah capa Akaan mah tangoeng ih hmuen lak moeng ih zaehaih pongah, Israel kaminawk boih nuiah palungphuihaih om ai maw? Anih zaehaih pongah angmah khue to dueh ai, tiah a naa o.

21 Da svarede Rubens Børn og Gads Børn og den halve Manasse Stamme, og de sagde til de Øverste for Israels Tusinder:

To naah Reuben, Gad hoi ahap Manasseh acaengnawk mah, Kami sangto ukkung Israel caanawk khaeah,

22 Den stærke, Gud, Herren, den stærke, Gud, Herren, han ved det, og Israel skal vide det: Ej er det Genstridighed, og ej er det Overtrædelse imod Herren — saa frelse du os ikke paa denne Dag! —

sithawnawk ih Angraeng Sithaw! sithawnawk ih Angraeng Sithaw mah panoek; Israel kaminawk mah doeh panoek o tih; hae hmaicam loe Angraeng misa angthawk thui haih maw, to ai boeh loe a lok tahngai ai ah sak ih hmaicam ah om nahaeloe, vaihniah kaicae hae pathlung o hmah,

23 at vi vilde bygge os et Alter, for at vende os bort fra Herren; og ej er det for at ofre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og ej er det for at gøre Takoffer derpaa — saa hjemsøge Herren det selv! —

Angraeng angqoi taak hanah hmaicam hae ka sak o maw, to tih ai boeh loe hmai angbawnhaih ka sak o maw, to tih ai boeh loe takaw tathlanghaih ka sak o maw, to tih ai boeh loe angdaeh angbawnhaih maw ka sak o nahaeloe, Angraeng angmah roe lokcaek nasoe;

24 men vi gjorde det af Omhyggelighed, for den Sags Skyld, at vi sagde: Eders Børn maatte ellers herefter sige til vore Børn: Hvad have I at gøre med Herren, Israels Gud?

hmabang ah na caanawk mah ka caanawk khaeah, Nangcae loe Israel Angraeng Sithaw hoi asaenghaih timaw na tawnh o?

25 Herren har jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Del i Herren: Saa maatte eders Børn bringe vore Børn til at høre op med at frygte Herren.

Angraeng mah kaicae hoi nangcae, Reuben caanawk hoi Gad caanawk salakah ramri to a sak boeh; nangcae loe Angraeng hoi asaenghaih tidoeh om ai boeh, tiah nangcae ih caanawk mah kaicae ih caanawk khaeah thui o moeng ueloe, kaicae ih caanawk mah Sithaw zii ai ah khosah o moeng tih, tiah zithaih ka tawnh o pongah ni, hae hmuen hae ka sak o.

26 Derfor sagde vi: Lader os dog gøre dette, at bygge et Alter, ikke til Brændoffer og ej til Slagtoffer;

To pongah vaihi hmaicam maeto sah o si; toe hmai angbawnhaih hoi hmuen paekhaih to sak hanah patoh o hma si, tiah ka thuih o.

27 men det skal være et Vidne imellem os og imellem eder og imellem vore Efterkommere efter os, at vi betjene Herrens Tjeneste for hans Ansigt med vore Brændofre og med vore Slagtofre og med vore Takofre, og at eders Børn ikke herefter skulle sige til vore Børn: I have ingen Del i Herren.

Kaicae loe hmai angbawnhaih, hmuen paekhaih, angdaeh hmuen paekhaih hoiah Angraeng hmaa ah a tok to ka sak o, tiah hmabang angzo nangcae ih caanawk hoi kaicae ih caanawk salakah hnukung ah ohsak han ih, nangcae ih caanawk mah kaicae ih caanawk khaeah, Nangcae loe Angraeng ah toep ih qawk tidoeh na tawn o ai, tiah thuihaih oh han ai ih ni to tiah ka sak o.

28 Derfor sagde vi: Naar det sker, at de sige sligt til os eller til vore Efterkommere herefter, da ville vi sige: Ser den Lignelse af Herrens Alter, som vore Fædre gjorde ikke til Brændoffer og ikke til Slagtoffer, men til et Vidne imellem os og imellem Eder.

To pongah hmabang ah nihcae mah, Aicae khae hoi aimacae ih caanawk khaeah hae tiah thui o nahaeloe, kaicae mah, Kaicae ampanawk loe hmai angbawnhaih hoi hmuen paek han ih na ai, nangcae hoi kaicae salakah hnukung ah oh hanah sak ih Angraeng hmaicam ih krang hae khen oh, tiah thui pae si, tiah ka thuih o.

29 Dette skal være langt fra os at være genstridige mod Herren og at vende os i Dag bort fra Herren, til at bygge et Alter til Brændoffer, til Madoffer og til Slagtoffer, foruden Herren vor Guds Alter, som er foran hans Tabernakel.

Angraeng hmaa ah misa angthawk moe, vaihniah a caeh o ih loklam to amkhraeng taak moe, angmah ih kahni im hmaa ah kangdoe, aicae Angraeng Sithaw ih hmaicam ai ah loe, hmai angbawnhaih, canghum paekhaih hoi hmuen tathlanghaih sak hanah, kalah hmaicam roe ka sah o mak ai, tiah a naa o.

30 Der Pinehas, Præsten, og Menighedens Fyrster og Øversterne over Israels Tusinder, som vare med ham, hørte de Ord, som Rubens Børn og Gads Børn og Manasse Børn sagde, da var det godt for deres Øjne.

Qaima Phinehas, kaminawk zaehoikung hoi kami sangto zaehoikung Israel caanawk mah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi ahap Manasseh acaeng mah thuih ih lok to thaih o naah, anghoe o.

31 Og Pinehas, Præsten Eleasars Søn, sagde til Rubens Børn og til Gads Børn og til Manasse Børn: I Dag kende vi, at Herren er midt iblandt os, idet I ikke have vist en saadan Troløshed imod Herren, da I have reddet Israels Børn af Herrens Haand.

To naah qaima Eleazar capa Phinehas mah, Reuben acaeng, Gad acaeng hoi Manasseh acaengnawk khaeah, Nangcae loe Angraeng hmaa ah na zae o ai pongah, vaihniah Angraeng loe aicae salakah oh, tiah a panoek o; Angraeng ih ban thung hoiah Israel kaminawk to nangcae mah na pahlong o boeh, tiah a naa.

32 Da drog Pinehas, Præsten Eleasars Søn, og Fyrsterne fra Rubens Børn og fra Gads Børn fra Gileads Land til Kanaans Land igen, til Israels Børn; og de bragte dem Svar igen.

To pacoengah qaima Eleazar capa Phinehas hoi zaehoikungnawk loe, Gilead prae ah kaom, Reuben acaeng hoi Gad acaeng khae hoiah amlaem o moe, Kanaan prae ah kaom, Israel kaminawk khaeah, to loknawk to thuih pae o let.

33 Og det Ord var godt for Israels Børns Øjne, og Israels Børn lovede Gud, og de sagde ikke, at de vilde drage op imod dem til Strid for at ødelægge det Land, som Rubens Børn og Gads Børn boede udi.

To lok to Israel kaminawk mah thaih o naah, anghoe o moe, Sithaw to saphaw o; to pacoeng hoi loe nihcae tuk hanah caeh moe, Reuben kaminawk hoi Gad kaminawk ohhaih prae to paro hanah thui o ai boeh.

34 Og Rubens Børn og Gads Børn gave Alteret det Navn: „det er Vidne imellem os, at Herren er Gud‟.

Reuben kaminawk hoi Gad kaminawk mah, Angraeng loe Sithaw ni, tito hae ih hmaicam mah kaicae salakah hnukung ah om nasoe, tiah a thuih o pongah hmaicam to Ed, tiah ahmin sak o.