Josua 11

1 Og det skete, der Jabin, Kongen af Hazor, hørte det, da sendte han til Jobab, Kongen af Madon, og til Kongen af Simron og til Kongen af Aksaf,

To hmuennawk kawng to Hazor siangpahrang Jabin mah thaih naah, Madon siangpahrang Jobab, Shimron siangpahrang hoi Akshaph siangpahrang khaeah,

2 og til de Konger, som vare mod Norden paa Bjergene og paa den slette Mark, Sønden for Kinneroths Hav og i Lavlandet og paa Højderne ved Dor ud mod Havet,

mae ranui bangah kaom siangpahrang, Khinneroth aloih bang ih tangtling ah kaom siangpahrang, azawn ah kaom siangpahrang, niduem bangah kaom Dor prae siangpahrang,

3 til Kananiterne mod Østen og mod Vesten og Amoriterne og Hethiterne og Feresiterne og Jebusiterne paa Bjergene og Heviterne neden for Hermon i Mizpa Land.

ni angyae hoi niduem bangah kaom Kanaan kaminawk; Amor kaminawk, Hit kaminawk, Periz kaminawk, mae nuiah kaom Jebus kaminawk; Mizpah prae Hermon mae tlim ah kaom Hiv kaminawk khaeah kami patoeh.

4 Og de droge ud, de og alle deres Lejre med dem, mangfoldigt Folk som Sand, der er paa Havbredden, i Mangfoldighed, og saare mange Heste og Vogne.

To siangpahrangnawk loe paroeai pop kami, kroek laek ai tuipui taeng ih savuet zetto pop misatuh kaminawk, hrangnawk, hrang lakoknawk hoi nawnto angzoh o.

5 Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de lejrede sig tilsammen ved Søen Merom, at stride imod Israel.

To siangpahrangnawk loe nawnto amkhueng o moe, Israel kaminawk tuk hanah Merom tui ohhaih ahmuen ah atai o.

6 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for deres Ansigt, thi i Morgen ved denne Tid vil jeg give dem alle sammen ihjelslagne for Israels Ansigt; du skal ødelægge deres Heste og opbrænde deres Vogne med Ild.

Angraeng mah Joshua khaeah, Nihcae to zii hmah; khawnbang vaihi atue phak naah, nihcae to Israel kaminawk hmaa ah, hum boih hanah kang paek han; nihcae ih hrang ih khok thaquinawk to aat paeh loe, hrang lakoknawk to hmai hoiah thlaek paeh, tiah a naa.

7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved Søen Merom, og de overfaldt dem.

To pongah Joshua hoi angmah ih misatuh kaminawk boih loe, Merom tui ohhaih ahmuen ah caeh o roep moe, nihcae to tuk o.

8 Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil det store Zidon og indtil de hede Kilder og indtil Mizpas Dal mod Østen; og de sloge dem, indtil han ikke lod dem een blive tilovers til at undkomme.

To naah Angraeng mah nihcae to Israel kaminawk ban ah paek; Israel kaminawk mah nihcae to pazawk o moe, Sidon-Rabbah vangpui, Misrephoth-Maim vangpui ni angyae bang ih Mizpah azawn karoek to patom o, maeto doeh pathlung ai ah hum o.

9 Da gjorde Josva ved dem, saaledes som Herren havde sagt til ham; han ødelagde deres Heste og opbrændte deres Vogne med Ild.

Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah Joshua mah nihcae nuiah sak; nihcae ih hrang khok thaqui to aah pae moe, hrang lakoknawk to hmai hoiah thlaek pae.

10 Og Josva vendte tilbage paa den samme Tid og indtog Hazor og slog dens Konge ihjel med Sværd; thi Hazor, den var tilforn Hovedstaden for alle disse Kongeriger.

Joshua loe amlaem let moe, Hazor vangpui to tuk; a siangpahrang to sumsen hoiah hum. Canghni ah Hazor vangpui loe to vangpuinawk boih ukkung lu koek ah oh.

11 Og de sloge alle Personer, som vare i den, med skarpe Sværd, saa de ødelagde den; der blev intet tilovers, som havde Aande; og han opbrændte Hazor med Ild.

To vangpui thungah kaom kaminawk to sumsen hoiah a hum moe, tamit boih; hinghaih katawn kami maeto doeh tahmat ai, Hazor vangpui doeh hmai hoiah a thlaek.

12 Og Josva tog alle disse Kongers Stæder med alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saaledes som Mose, Herrens Tjener, havde befalet.

Angraeng ih tamna Mosi mah paek ih lok baktih toengah, to siangpahrangnawk mah uk ih vangpui thungah kaom kaminawk hoi siangpahrangnawk boih Joshua mah tuk moe, sumsen hoiah hum king.

13 Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som staa paa deres Høje; ikkun Hazor alene opbrændte Josva.

Toe Israel kaminawk loe mae nuiah kaom vangpuinawk to hmai hoiah thlaek o ai; Hazor vangpui khue ni Joshua mah hmai hoiah thlaek.

14 Og alt Byttet af disse Stæder og Kvæget røvede Israels Børn for sig; kun Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode intet blive tilovers, som havde Aande.

Vangpui thung ih hmuennawk hoi maitawnawk loe Israel kaminawk mah angmacae hanah lak o; toe to kaminawk tamit boih ai karoek to sumsen hoiah hum o; hinghaih katawn kami maeto doeh pathlung o ai.

15 Lige som Herren bød Mose sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva, han undlod ikke noget af alt det, som Herren havde befalet Mose.

Angraeng mah a tamna Mosi khaeah paek ih lok baktih toengah, Joshua mah sak; Angraeng mah Mosi khaeah paek ih lok baktiah sak ai ih hmuen tidoeh om ai.

16 Og Josva indtog hele dette Land, Bjerglandet og Sydlandet og hele Gosen Land og Lavlandet og den slette Mark og Israels Bjerge med Lavlandet dertil,

To pongah Joshua mah hae praennawk boih, mae nui ih prae, aloih bang ih prae, Goshen prae boih, azawn hoi tangtling ih ahmuen, Israel kaminawk ih mae hoi Israel kaminawk ih azawn,

17 fra det slette Bjerg, som strækker sig op mod Sejr, og indtil Baal-Gad ved Libanons Dal neden for det Bjerg Hermon; og han tog alle deres Konger og slog dem og dræbte dem.

Seir mae caehhaih loklam ih Halak mae hoi Hermon mae tlim boih, Hermon mae tlim ah kaom Lebanon azawn ih Baal Gad karoek to a lak; nihcae ih siangpahrangnawk to pazawk moe, a hum boih.

18 Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.

Joshua loe to ih siangpahrangnawk hoiah atue kasawkah misa angtuk o.

19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden Heviterne, som boede i Gibeon; de indtoge alt med Krig.

Gibeon vangpui ah kaom Hiv kaminawk khue ai ah loe, Israel kaminawk hoi misa angdaehhaih sah vangpui maeto doeh om ai; kalah vangpuinawk to tuk moe, a lak boih.

20 Thi det skete af Herren, at de forhærdede deres Hjerte, saa de mødte Israel med Krig, for at han skulde ødelægge dem, saa at der ikke skulde bevises dem Naade, men at han skulde udrydde dem, som Herren bød Mose.

Angraeng mah Mosi khaeah paek ih lok baktih toengah, tahmenhaih tawn ai ah, nihcae to tamit boih moe, maeto doeh tahmat han ai ah, Israel kaminawk hoi misa angtuk hanah Angraeng angmah nihcae to palung thahsak.

21 Og Josva kom paa den samme Tid og udryddede Anakiterne af Bjerget, af Hebron, af Debir, af Anab og af alle Judas Bjerge og af alle Israels Bjerge; Josva ødelagde dem med deres Stæder.

To nathuem ah Joshua to caeh moe, Hebron, Debir, Anab, Judah mae nui boih, Israel mae nui boih ah kaom Anak kaminawk to hum boih; Joshua mah nihcae ohhaih vangpuinawk to phraek pae boih.

22 Der blev ingen tilovers af Anakiterne i Israels Børns Land, ikkun i Gaza, i Gath og Asdod bleve de tilovers.

Israel prae thungah kaom Anak kami maeto doeh pathlung ai; Gaza, Gath hoi Ashdod vangpui ah khue ni kanghmat kami to oh.

23 Og Josva indtog hele Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger i deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.

To pongah Joshua mah, Angraeng mah Mosi khaeah paek ih lok baktih toengah, prae to a lak boih; to praenawk to Israel acaeng kaminawk boih hanah qawk ah toepsak; to pacoengah loe prae thungah misatukhaih om ai boeh.