Joel 2

1 Støder i Basunen paa Zion, og raaber højt paa mit hellige Bjerg, alle Landets Indbyggere bæve! thi Herrens Dag kommer, thi den er nær.

Gouru tungʼ e Sayun; kendo gouru milome e goda maler. Ji duto modak e piny mondo otetni, nikech odiechiengʼ mar Jehova Nyasaye biro. Osesudo machiegni.

2 En Mørkheds og Dunkelheds Dag, en Dag med Sky og Mulm, som Morgenrøde udbredt over Bjergene! et stort og mægtigt Folk, hvis Lige ikke har været fra Arilds Tid og ikke heller skal komme etter det, saa mange Aar der er Slægt efter Slægt til!

En odiechiengʼ mar mudho kod kuyo, kendo en odiechieng mar rumbi kod mudho mandiwa. Ochalo gi piny moyawore ma lerne rieny e kor gode; oganda mangʼongo kendo maratego mar jolweny biro, mane pok one nyaka nene, kendo ok nochak one ndalo mabiro nyaka chiengʼ.

3 Foran det fortærer en Ild, og efter det brænder en Lue; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en øde Ørk, og heller intet undslipper det.

Mach wengʼo nyimgi, to bangʼ-gi ligek mach bebnie. Piny chalo gi puoth Eden yo ka nyimgi to ka bangʼ-gi piny otwo modongʼ nono, onge gimoro manyalo pusorenegi matony.

4 Dets Udseende er som Heste at se til, og som Rideheste saa rende de.

Kitgi chalo kaka farese; Gilengʼore kaka jolweny moidho farese.

5 De springe paa Bjergenes Toppe, med en Lyd som af Vogne, med en Lyd som af Ildslue, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.

Gilengʼore ewi gode gi koko machalo koko mag geche lweny, kendo kaka mach makakni kawangʼo yugi, kendo mana kaka oganda mar jolweny maroteke machanore ne lweny.

6 Folkene bæve for dets Ansigt, alle Ansigter skifte Farve.

Ka ogendini goyo wangʼni kuomgi, to gidhier nono kendo wengegi lil.

7 Som vældige komme de løbende, som Krigsmænd bestige de Muren; og de drage frem, hver sin Vej, og forandre ikke deres Retning.

Gibiro ka giger ka jokedo; gilwenyo ohinga ka jolweny. Gipangore wangʼ achiel ka gichanore, ma ok gilok yorgi.

8 Og de trænge ikke den ene den anden, de drage frem, hver ad sin slagne Vej; og de styrte frem igennem Vaaben, de bryde ikke af.

Ok gituomre, moro ka moro pangore kochimo nyime tir. Gimuomo gik madigengʼ-gi ka ok giketho kaka gichanore.

9 De løbe om i Staden, rende paa Muren, stige ind i Husene; de komme ind igennem Vinduerne som en Tyv.

Gichomo dala maduongʼ gireto, giringo ka gilwenyo ohinga, giidho nyaka ei udi; kendo gidonjo gie dirisni mana ka jokwoge.

10 Foran dem bæver Jorden, Himmelen ryster; Sol og Maane sortne, og Stjerner drage deres Glans tilbage.

Piny tetni e nyimgi, polo bende yiengni, chiengʼ gi dwe lokore mudho, to sulwe bende ok rieny.

11 Og Herren opløfter sin Røst foran sin Hær, thi saare stor er hans Lejr, thi mægtig er den, som udretter hans Ord; thi stor er Herrens Dag og saare forfærdelig, og hvo kan udholde den?

Jehova Nyasaye kok matek e nyim jolweny mage; jolweny mage ok nyal kwan, joma winje gin joma roteke. Odiechieng Jehova Nyasaye duongʼ; kendo olich mokadho. En ngʼa manyalo siro odiechiengno?

12 Og selv nu, siger Herren, vender om til mig af eders ganske Hjerte og med Faste og med Graad og med Klage,

Jehova Nyasaye owacho ni, “Kata sani, dwoguru ira gi chunyu duto, ka uriyo kech kendo uywak kendo udengo.”

13 og sønderriver eders Hjerte, og ikke eders Klæder, og vender om til Herren, eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og stor af Miskundhed og angrer det onde.

Lokuru chunyu, to ok lepu. Dwoguru ir Jehova Nyasaye, ma Nyasachu, nikech ongʼwon kendo okecho ji, iye ok wangʼ piyo kendo ojahera, bende chunye lendo kuom kelo ne ji masira kata chwat.

14 Hvo ved? han maatte maaske vende om og angre det, saa at han lader Velsignelse efter sig, Madoffer og Drikoffer for Herren, eders Gud.

En ngʼa mongʼeyo? Onyalo lokore mi okechu kendo owenu gweth, kendo ubed gi chiwo mag cham kod misengini miolo piny muchiwo ni Jehova Nyasaye, Nyasachu.

15 Støder i Basunen paa Zion, helliger en Faste, udraaber en Forsamling!

Gouru turumbete e Sayun, landuru lemo mar riyo kech maler, luonguru chokruok maler.

16 Samler Folket, helliger en Forsamling, sanker de gamle, samler de spæde Børn og dem, som die Brysterne; en Brudgom gaa ud af sit Kammer og en Brud af sit Brudehus!

Chokuru ji kanyakla, pwodhuru chokruok mar oganda, chokuru jodongo kaachiel, keluru nyithindo kaachiel, koda nyithindo madhodho thuno. Wuowi monyombo machiegni mondo owuogi oa e ode, kendo miaha mondo owuogi oa kachiena.

17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhallen og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk og giv ikke din Arv hen til Skændsel, saa at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Folkene: Hvor er deres Gud?

Jodolo, matiyo e nyim Jehova Nyasaye, mondo oywagi, e kind agola gi kendo mar misango mar hekalu. Giywag kagiwacho niya, “Yaye Jehova Nyasaye, kik itiek jogi. Kik imi girkeni mari obed gima ichayo, ma ogendini wuoyo kuome marach. Angʼo ma dimi giwachi e dier ogendini niya, ‘Ere Nyasachgi?’”

18 Og Herren var nidkær for sit Land og sparede sit Folk.

Eka Jehova Nyasaye nyiego nomaki nikech pinye kendo nokech joge.

19 Og Herren svarede og sagde til sit Folk: Se, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed; og jeg vil ikke ydermere gøre eder til Spot iblandt Hedningerne.

Jehova Nyasaye nodwokgi kowacho niya, “Abiro miyou cham gi divai manyien kod mo zeituni, moromo yiengʼou chuth; ok anachak ami ubed jogo michayo e dier ogendini.

20 Og ham fra Norden vil jeg drive langt bort fra eder og støde ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop imod det østre Hav og hans Bagtrop imod det vestre Hav; og der skal opstige en Stank af ham og opstige en væmmelig Lugt af ham; thi han tog sig for at gøre store Ting.

“Anariemb jolweny moa nyandwat madhi mabor kodu, anariembu nyaka e thim motwo, joge motelo nodhi e nam man yo wuok chiengʼ, to modongʼ nodhi e nam man yo podho chiengʼ. To jogi motho biro dungʼ, mi dungʼne nopongʼ piny.” Adiera osetimo gik madongo.

21 Frygt ikke, du Jord! fryd dig og vær glad; thi Herren har taget sig for at gøre store Ting.

Yaye piny, weuru luor; bed mamor kendo moil, adiera Jehova Nyasaye osetimo gik madongo.

22 Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken grønnes; thi Træet bærer sin Frugt, Figentræerne og Vintræerne give deres Kraft.

Yaye le manie thim, weuru luor; nikech pewe kwath koro loth, yiende nyago olembegi; Ngʼowu gi mzabibu golo mwandugi.

23 Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i Herren eders Gud; thi han giver eder Læreren til Retfærdighed og nedsender saa til eder for det første tidlig Regn og sildig Regn.

Yaye jo-Sayun moruru, beduru moil kuom Jehova Nyasaye, ma Nyasachu, nikech osemiyou koth mar chwiri e yo makare, asemiyou ngʼidho mogundho, moriwo kodh chwiri kod kodh opon, mana kaka chon.

24 Og Tærskepladserne skulle være fulde af Korn og Persekarrene løbe over med Most og Olie.

Kuonde dino cham nopongʼ gi cham; kendo degi nopongʼ mi-oo oko gi divai manyien kod mo.

25 Og jeg vil godtgøre eder Aarene, i hvilke Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Høskrækken fortærede, denne min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.

“Abiro chulou kuom higni ma bonyo osechamo; bonyo madongo gi matindo, gi bonyo mamoko gi mony mar bonyo; ma gin oganda maduongʼ mar jolweny mara mane aoro e dieru.

26 Og I skulle æde, æde og mættes, og love Herrens eders Guds Navn, som har handlet underfuldt med eder, og mit Folk skal ikke beskæmmes evindelig.

Unubed gi chiemo mathoth, ma uchamo nyaka unuyiengʼ, kendo unupak nying Jehova Nyasaye, ma Nyasachu, mosetimonu timbe miwuoro. Wi joga ok nochak okuod kendo.

27 Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og ingen ydermere; og mit Folk skal ikke beskæmmes evindelig.

Eka unungʼe ni antie ei Israel, ni An e Jehova Nyasaye, ma Nyasachu, kendo ni onge moro machielo; wi joga ok nochak okuod kendo.”

28 Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere; eders Ældste skulle drømme Drømme og eders unge Karle se Syner.

“Bangʼe, anaol Roho Maler mara kuom ji duto. Yawuotu gi nyiu nokor wach, jodongu nolek lek, jou matindo none fweny.

29 Ogsaa over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand.

Kata mana jotichna machwo gi mamon, bende, naol Roho Maler mara kuomgi ndalono.

30 Og jeg vil give underfulde Tegn paa Himmelen og paa Jorden, Blod og Ild og Røgstøtter.

Anatim honni miwuoro e kor polo to e piny, remo gi mach kod iro madhwolore nobedie.

31 Solen skal omvendes til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens Dag, den store og forfærdelige, kommer.

Wangʼ chiengʼ nolokre mudho to dwe nolokre remo, kapok odiechiengʼ maduongʼ kendo malich mar Jehova Nyasaye ochopo.

32 Og det skal ske, at hver, som paakalder Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være nogle, som undkomme, saaledes som Herren har sagt, og iblandt de undslupne skal den være, som Herren kalder.

To ngʼato ka ngʼato maluongo nying Jehova Nyasaye noresi; nikech ewi got Sayun kendo ei Jerusalem resruok nobedie, mana kaka Jehova Nyasaye osewacho, e dier joma otony ma Jehova Nyasaye oluongo.”