Hoseas 1

1 Herrens Ord, som kom til Hoseas, Beeris Søn, i de Dage, da Ussias, Jotham, Akas, Ezekias vare Konger i Juda, og i de Dage, da Jeroboam, Joas's Søn, var Konge i Israel.

Wach Jehova Nyasaye mane obiro ne Hosea wuod Beeri e ndalo loch Uzia, gi Jotham gi Ahaz kod Hezekia, ruodhi mag Juda, e ndalo loch Jeroboam wuod Jehoash ruodh Israel.

2 Der Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak hen, tag dig en Horkvinde og Horebørn, thi Hor bedriver Landet ved at vende sig bort fra Herren.

Kane Jehova Nyasaye ochako miyo Hosea wachne monego owachi, Jehova Nyasaye nowachone niya, “Dhiyo ikend dhako ma jachode kendo inywol kode nyithindo mag dwanyruokne, nikech piny oseketho kotimo richo mar chode marachie moloyo mi giseweyo Jehova Nyasaye.”

3 Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter, og hun undfangede og fødte ham en Søn.

Omiyo Hosea nodhi mokendo Gomer nyar Diblaim, mine omako ich monywolone wuowi.

4 Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi endnu en lille Stund, saa vil jeg hjemsøge Jisreels Blodskyld over Jehus Hus og gøre Ende paa Israels Hus's Rige.

Eka Jehova Nyasaye nowachone Hosea niya, “Chak nyathi nying ni Jezreel nikech achiegni kumo dhood Jehu kuom nek mane otimore Jezreel kendo adhi tieko pinyruoth mar Israel.

5 Og det skal ske paa denne Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.

E odiechiengno abiro ketho atungʼ mar pinyruodh Israel e Holo mar Jezreel.”

6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter; og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rukama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Hus, saa at jeg skulde tilgive dem.

Gomer ne omako ich kendo mi onywolo nyathi ma nyako. Eka Jehova Nyasaye nowachone Hosea niya, “Luonge ni Lo-Ruhama nimar ok abi achak anyis hera ni dhood Israel kata mana ngʼwononegi.

7 Dog vil jeg forbarme mig over Judas Hus og frelse dem ved Herren deres Gud; men jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.

Kata kamano, abiro nyiso herana ne dhood Juda kendo abiro resogi to ok abi resogi gi atungʼ, kata ligangla kata gige lweny kata gi farese kata gi jomoidho farese, to an Jehova Nyasaye ma Nyasachgi ema anaresgi.”

8 Og hun afvante Lo-Rukama, og hun undfangede og fødte en Søn.

Bangʼ kane Gomer oseweyo dhodho Lo-Ruhama, nonywolo nyathi machielo ma wuowi.

9 Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg vil ikke være eders.

Eka Jehova Nyasaye nowacho niya, “Luonge ni Lo-Ami nimar ok un joga, An bende ok An Nyasachu.

10 Dog skal Israels Børns Tal blive som Havets Sand, der ikke kan maales og ikke tælles; og det skal ske, at paa det Sted, hvor der siges til dem: I ere ikke mit Folk, der skal der siges til dem: Den levende Guds Børn.

“To kata obedo kamano, jo-Israel nobed mathoth ka kwoyo manie dho nam ma ok nyal pim kata kwano. Kama ne owachnegi ni, ‘Ok un joga,’ ibiro luongogi ni ‘yawuot Nyasaye mangima.’

11 Og Judas Børn og Israels Børn skulle samles til Hobe og sætte sig eet Overhoved og drage op af Landet; thi stor er Jisreels Dag.

Jo-Juda gi jo-Israel nochak riwre kendo giniyier jatelo achiel kendo giniwuogi ka gia e pinje mane ginie wasumbini nimar odiechiengʼ mar Jezreel nobed maduongʼ miwuoro.”