Job 39

1 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

Znaš li vrijeme kad se divokoze koze? i jesi li vidio kad se košute legu?

2 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

Jesi li izbrojio mjesece, dokle nose? znaš li vrijeme kad se legu?

3 De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

Kako se savijaju, mlad svoju ispuštaju, i opraštaju se bolova?

4 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

Kako jaèa mlad njihova, raste po polju i otišavši ne vraæa se k njima?

5 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

Ko je pustio divljega magarca da je slobodan, i remene divljemu magarcu ko je razdriješio?

6 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

Kojemu odredih pustinju za kuæu i za stan slatinu.

7 Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

On se smije vrevi gradskoj, i ne sluša vike nastojnikove.

8 Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

Što nalazi u gorama, ono mu je piæa, i traži svaku zelen.

9 Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

Bi li ti jednorog htio služiti? bi li noæivao za jaslima tvojim?

10 Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

Možeš li vezati užem jednoroga da ore? hoæe li vlaèiti brazde za tobom?

11 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

Hoæeš li se osloniti na nj što mu je snaga velika? i ostaviti na njemu svoj posao?

12 Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

Hoæeš li se pouzdati u nj da æe ti svesti ljetinu i na gumno tvoje složiti?

13 Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

Jesi li ti dao paunu lijepa krila i perje èaplji ili noju?

14 Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

Koji snese na zemlji jajca svoja, i ostavi da ih prah grije;

15 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

I ne misli da æe ih noga razbiti i zvijer poljska zgaziti;

16 Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

Nemilostiv je ptiæima svojim kao da nijesu njegovi, i da mu trud ne bude uzalud ne boji se.

17 Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

Jer mu Bog nije dao mudrost niti mu je udijelio razuma.

18 Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

Kad se podigne u vis, smije se konju i konjiku.

19 Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

Jesi li ti dao konju jaèinu? jesi li ti okitio vrat njegov rzanjem?

20 Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

Hoæeš li ga poplašiti kao skakavca? frkanje nozdrva njegovijeh strašno je;

21 Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

Kopa zemlju, veseo je od sile, ide na susret oružju;

22 Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

Smije se strahu i ne plaši se niti uzmièe ispred maèa;

23 Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

Kad zvekæe nad njim tul i sijeva koplje i sulica;

24 Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

Od nemirnoæe i ljutine kopa zemlju, i ne može da stoji kad truba zatrubi.

25 Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

Kad truba zatrubi, on vrišti, izdaleka èuje boj, viku vojvoda i pokliè.

26 Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

Eda li po tvome razumu leti jastrijeb? širi krila svoja na jug?

27 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

Eda li se na tvoju zapovijest diže u vis orao, i na visini vije gnijezdo?

28 Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

Na stijeni stanuje i bavi se, navrh stijene, na tvrdu mjestu.

29 Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

Odatle gleda hrane, daleko mu vide oèi.

30 og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.

I ptiæi njegovi piju krv, i gdje su mrtva tjelesa ondje je on.