Job 38

1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:

Tada odgovori Gospod Jovu iz vihora i reèe:

2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.

Ko je to što zamraèuje savjet rijeèima nerazumno?

3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!

Opaši se sada kao èovjek; ja æu te pitati, a ti mi kazuj.

4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?

Gdje si ti bio kad ja osnivah zemlju? kaži, ako si razuman.

5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?

Ko joj je odredio mjere? znaš li? ili ko je rastegao uže preko nje?

6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?

Na èem su podnožja njezina uglavljena? ili ko joj je metnuo kamen ugaoni?

7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.

Kad pjevahu zajedno zvijezde jutrnje i svi sinovi Božji klikovahu.

8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,

Ili ko je zatvorio more vratima kad kao iz utrobe izide?

9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,

Kad ga odjeh oblakom i povih tamom;

10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det

Kad postavih za nj uredbu svoju i metnuh mu prijevornice i vrata;

11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?

I rekoh: dovde æeš dolaziti, a dalje neæeš, i tu æe se ustavljati ponositi valovi tvoji.

12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,

Jesi li svoga vijeka zapovjedio jutru, pokazao zori mjesto njezino,

13 til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?

Da se uhvati zemlji za krajeve, i da se rastjeraju s nje bezbožnici,

14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,

Da se ona promijeni kao blato peèatno, a oni da stoje kao haljina,

15 og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?

Da se oduzme bezbožnicima svjetlost njihova i ruka podignuta da se slomi?

16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?

Jesi li dolazio do dubina morskih? i po dnu propasti jesi li hodio?

17 Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?

Jesu li ti se otvorila vrata smrtna, i vrata sjena smrtnoga jesi li vidio?

18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!

Jesi li sagledao širinu zemaljsku? kaži, ako znaš sve to.

19 Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,

Koje je put k stanu svjetlosti? i gdje je mjesto tami,

20 at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?

Da bi je uzeo i odveo do meðe njezine, i znao staze k domu njezinu?

21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!

Znaš ti; jer si se onda rodio, i broj je dana tvojih velik.

22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,

Jesi li ulazio u riznice šnježne? ili riznice gradne jesi li vidio,

23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.

Koje èuvam za vrijeme nevolje, za dan boja i rata?

24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?

Kojim se putem dijeli svjetlost i ustoka se razilazi po zemlji?

25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,

Ko je razdijelio jazove povodnju i put svjetlici gromovnoj?

26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,

Da bi išao dažd na zemlju gdje nema nikoga, i na pustinju gdje nema èovjeka,

27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?

Da napoji pusta i nerodna mjesta, i uèini da raste trava zelena.

28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?

Ima li dažd oca? ili ko je rodio kaplje rosne?

29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?

Iz èije je utrobe izašao led, i ko je rodio slanu nebesku,

30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.

Da se vode skrivaju i postaju kao kamen i krajevi propasti srastaju?

31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?

Možeš li svezati miline vlašiæima? ili svezu štapima razdriješiti?

32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?

Možeš li izvesti južne zvijezde na vrijeme? ili kola sa zvijezdama njihovijem hoæeš li voditi?

33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?

Znaš li red nebeski? možeš li ti ureðivati vladu njegovu na zemlji?

34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

Možeš li dignuti glas svoj do oblaka da bi te mnoštvo vode pokrilo?

35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?

Možeš li pustiti munje da idu, i da ti reku: evo nas?

36 Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?

Ko je metnuo èovjeku u srce mudrost? ili ko je dao duši razum?

37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,

Ko æe izbrojiti oblake mudrošæu, i mjehove nebeske ko æe izliti,

38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?

Da se raskvašen prah zgusne i grude da se slijepe?

39 Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,

Loviš li ti lavu lov? i laviæima trbuh puniš,

40 naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?

Kad leže u peæinama i vrebaju u zaklonu svom?

41 Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?

Ko gotovi gavranu hranu njegovu kad ptiæi njegovi vièu k Bogu i lutaju nemajuæi šta jesti?