< Job 36 >
1 Og Elihu blev ved og sagde:
Y pasando a delante Eliú, dijo:
2 Bi mig lidt, og jeg vil belære dig, thi her er endnu noget at tale for Gud.
Espérame un poco, y enseñarte he: porque todavía hablo por Dios.
3 Jeg vil hente min Kundskab langt borte fra og skaffe den, som har skabt mig, Ret.
Tomaré mi sabiduría de lejos, y daré la justicia a mi Hacedor.
4 Thi sandelig, mine Taler ere ikke Løgn; een, som er oprigtig i hvad han ved, er hos dig.
Porque de cierto no son mentira mis palabras, antes se trata contigo con perfecta sabiduría.
5 Se, Gud er mægtig, og han vil ikke forkaste nogen, han er mægtig i Forstandens Styrke.
He aquí, que Dios es grande, y no aborrece, fuerte en virtud de corazón.
6 Han lader ikke en ugudelig leve, men skaffer de elendige Ret.
No dará vida al impío; y a los afligidos dará su derecho.
7 Han drager ikke sine Øjne bort fra de retfærdige, hos Konger paa Tronen, der sætter han dem evindelig, og de skulle ophøjes.
No quitará sus ojos del justo: mas con los reyes los pondrá también en trono para siempre, y serán ensalzados.
8 Og om de blive bundne i Lænker, blive fangne med Elendigheds Snore,
Y si estuvieren presos en grillos, y cautivos en las cuerdas de aflicción,
9 da forkynder han dem deres Gerninger og deres Overtrædelser, at de vare overmodige;
El les anunciará la obra de ellos, y que sus rebeliones prevalecieron.
10 da aabner han deres Øren for Formaningen og siger, at de skulle omvende sig fra Uretfærdighed.
Y despierta el oído de ellos para castigo, y dice que se conviertan de la iniquidad.
11 Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed;
Si oyeren, y sirvieren, acabarán sus días en bien, y sus años en deleites.
12 men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.
Mas si no oyeren, serán pasados a cuchillo: y perecerán sin sabiduría.
13 Og de vanhellige af Hjerte nære Vrede, de raabe ej til ham, naar han binder dem.
Mas los hipócritas de corazón le irritarán más; y no clamarán, cuando él los atare.
14 Deres Sjæl dør hen i Ungdommen og deres Liv som Skørlevneres.
El alma de ellos morirá en su mocedad, y su vida entre los sodomíticos.
15 Han frier en elendig ved hans Elendighed og aabner deres Øre ved Trængsel.
Al pobre librará de su pobreza, y en la aflicción despertará su oreja.
16 Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snævert; og hvad, som sættes paa dit Bord, er fuldt af Fedme.
Y aun te apartará de la boca de la angustia en anchura, debajo de la cual no haya estrechura, y te asentará mesa llena de grosura.
17 Men har du fuldt op af den uretfærdiges Sag, skal Sag og Dom følges ad.
Mas tú has henchido el juicio del impío contra la justicia, y el juicio [que lo] sustenta todo.
18 Thi lad ej Vreden forlede dig til Spot og lad ej den store Løsesum forføre dig!
Por lo cual es de temer, que no te quite con herida, la cual no evites con gran rescate.
19 Mon han skulde agte din Rigdom? nej, hverken det skønne Guld eller nogen Magts Styrke!
¿Estimará él tus riquezas, ni el oro, ni todas las fuerzas de poder?
20 Du skal ikke hige efter Natten, da Folk borttages fra deres Sted.
No desees la noche, en la cual él corta los pueblos de su lugar.
21 Forsvar dig, at du ikke vender dit Ansigt til Uret; thi denne har du foretrukket fremfor det at lide.
Guárdate, no mires a la iniquidad, teniéndola por mejor que la pobreza.
22 Se, Gud er ophøjet ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
He aquí, que Dios será ensalzado con su poder, ¿quién semejante a él, enseñador?
23 Hvo har foreskrevet ham hans Vej? og hvo tør sige: Du har gjort Uret?
¿Quién visitó sobre él su camino? ¿Y quién dijo: Iniquidad has hecho?
24 Kom i Hu, at du ophøjer hans Gerning, hvilken Folk have besunget;
Acuérdate de engrandecer su obra, la cual contemplan los hombres.
25 hvilken alle Mennesker have set, hvilken Mennesket skuer langtfra.
La cual vieron todos los hombres, y el hombre la ve de lejos.
26 Se, Gud er stor, og vi kunne ikke kende ham, og man kan ikke udgrunde Tallet paa hans Aar.
He aquí que Dios es grande, y nosotros no le conoceremos: ni se puede rastrear el número de sus años.
27 Thi han drager Vandets Draaber til sig; gennem hans Dunstkreds beredes de til Regn,
Porque él detiene las goteras de las aguas, cuando la lluvia se derrama de su vapor.
28 hvilken Skyerne lade nedflyde, lade neddryppe over mange Mennesker.
Cuando gotean de las nubes, gotean sobre los hombres en abundancia.
29 Mon ogsaa nogen forstaa hans Skyers Udspænding, hans Hyttes Bragen?
¿Si entenderá también los extendimientos de las nubes, y los bramidos de su tabernáculo?
30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder.
He aquí, que él extendió sobre ella su luz; y cubrió las raíces de la mar.
31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.
Con ellas castiga a los pueblos, y da comida a la multitud.
32 Over sine Hænder dækker han med Lyset, og han giver det Befaling imod den, det skal ramme.
Con las nubes encubre la luz, y les manda que vayan contra ella.
33 Om ham forkynder hans Torden, ja om ham Kvæget, naar han drager op.
La una da nuevas de la otra: la una adquiere ira contra la que viene.