< Salme 9 >

1 Til Sangmesteren; til Muth-Labben; en Psalme af David. Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger.
Alabaré a Jehová con todo mi corazón: contaré todas tus maravillas.
2 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste!
Alegrarme he, y gozarme he en ti: cantaré a tu nombre, o! Altísimo.
3 Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
Por haber sido mis enemigos vueltos atrás: caerán y perecerán delante de ti.
4 Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed.
Porque has hecho mi juicio y mi causa: sentástete en trono juzgando justicia.
5 Du truede Hedningerne, du tilintetgjorde den ugudelige, du, udslettede deres Navn evindelig og altid.
Reprendiste gentes, destruiste al malo, raíste el nombre de ellos para siempre y eternalmente.
6 Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
O! enemigo, acabados son los asolamientos para siempre: y las ciudades que derribaste, su memoria pereció con ellas.
7 Men Herren skal blive evindelig; han har beredt sin Trone til Dom.
Y Jehová quedará para siempre, él ha aparejado para juicio su trono.
8 Og han skal dømme Verden med Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
Y él juzgará al mundo con justicia, juzgará a los pueblos con rectitud.
9 Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
Y será Jehová refugio al pobre, refugio en tiempos de la angustia.
10 Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
Y confiarán en ti los que saben tu nombre, por cuanto no desamparaste a los que te buscaron, o! Jehová.
11 Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
Cantád a Jehová, el que habita en Sión: notificád en los pueblos sus obras.
12 Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
Porque, demandando las sangres se acordó de ellos: no se olvidó del clamor de los pobres.
13 Herre, vær mig naadig, se, kvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,
Ten misericordia de mí, Jehová: mira la aflicción que sufro de los que me aborrecen, ensalzador mío de las puertas de la muerte.
14 paa det jeg kan fortælle al din Lov i Zions Datters Porte, at jeg maa fryde mig i din Frelse.
Para que cuente yo todas tus alabanzas en las puertas de la hija de Sión: y me regocije en tu salud.
15 Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
Hundiéronse las gentes en el foso que hicieron: en la red que escondieron fue tomado su pie.
16 Herren er bleven kendt, han har gjort Ret; den ugudelige er besnæret i sine Hænders Gerning. (Higgajon, Sela)
Jehová fue conocido en el juicio que hizo: en la obra de sus manos fue enlazado el malo: Consideración. (Selah)
17 Lad de ugudelige vende om til Dødsriget, ja, alle Hedninger, som glemme Gud. (Sheol h7585)
Volverse han los malos al infierno: todas las gentes que se olvidan de Dios. (Sheol h7585)
18 Thi en fattig skal ikke glemmes evindelig, de elendiges Forventning ikke altid skuffes.
Porque no para siempre será olvidado el necesitado: ni la esperanza de los pobres perecerá para siempre.
19 Herre! staa op, lad ikke et Menneske blive mægtigt; lad Hedningerne dømmes for dit Ansigt!
Levántate, o! Jehová, no se fortalezca el hombre: sean juzgadas las naciones delante de ti.
20 Lad Frygt, o Herre! komme paa dem; lad Hedningerne kende, at de ere Mennesker. (Sela)
Pon, o! Jehová, temor en ellos: conozcan las gentes que son hombres. (Selah)

< Salme 9 >