Job 34
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
Још говори Елијуј и рече:
2 Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
Чујте, мудри, беседу моју, и разумни послушајте ме.
3 thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
Јер ухо познаје беседу као што грло куша јело.
4 Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
Разаберимо шта је право, извидимо међу собом шта је добро.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
Јер Јов рече: Праведан сам, а Бог одбаци моју правду.
6 Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
Хоћу ли лагати за своју правду? Стрела је моја смртна, а без кривице.
7 Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
Који је човек као Јов да као воду пије подсмех?
8 og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
И да се дружи с онима који чине безакоње, и да ходи с безбожним људима?
9 Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
Јер рече: Не помаже човеку да угађа Богу.
10 Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
Зато, људи разумни, послушајте ме; далеко је од Бога злоћа и неправда од Свемогућег.
11 Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
Јер по делу плаћа човеку и даје сваком да нађе према путу свом.
12 Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
Доиста Бог не ради зло и Свемогући не изврће правде.
13 Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
Ко Му је предао земљу? И ко је уредио васиљену?
14 Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
Кад би на себе окренуо срце своје, узео би к себи дух свој и дисање своје;
15 Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
Изгинуло би свако тело, и човек би се вратио у прах.
16 Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
Ако си, дакле, разуман, чуј ово: слушај глас речи мојих.
17 Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
Може ли владати онај који мрзи на правду? Хоћеш ли осудити оног који је најправеднији?
18 Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
Каже ли се цару: Ниткове! И кнезовима: Безбожници?
19 Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
А камо ли Ономе који не гледа кнезовима ко су, нити у Њега вреди више богати од сиромаха, јер су сви дело руку Његових.
20 De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
Умиру за час, и у по ноћи усколеба се народ и пропадне, и однесе се јаки без руке људске.
21 Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
Јер су очи Његове обраћене на путеве човечије и види све кораке његове.
22 Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
Нема мрака ни сена смртнога где би се сакрили који чине безакоње.
23 Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
Јер никоме не одгађа кад дође да се суди с Богом.
24 Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
Сатире јаке недокучиво, и поставља друге на њихово место.
25 Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
Јер зна дела њихова, и док обрати ноћ, сатру се.
26 han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
Као безбожне разбија их на видику.
27 Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
Јер одступише од Њега и не гледаше ни на које путеве Његове;
28 for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
Те дође до Њега вика сиромахова, и чу вику невољних.
29 Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
Кад Он умири, ко ће узнемирити? И кад Он сакрије лице, ко ће Га видети? И то бива и народу и човеку.
30 Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
Да не би царовао лицемер, да не би било замке народу.
31 Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
Заиста, треба казати Богу: Подносио сам, нећу више грешити.
32 Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
А шта не видим, Ти ме научи; ако сам чинио неправду, нећу више.
33 Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
Еда ли ће по теби плаћати, јер теби није по вољи, јер ти бираш а не Он? Ако знаш шта, говори.
34 Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
Људи ће разумни са мном казати, и мудар ће човек пристати,
35 „Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
Да Јов не говори разумно, и да речи његове нису мудре.
36 O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
Оче мој, нека се Јов искуша до краја, што одговара као зли људи.
37 thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
Јер домеће на грех свој безакоње, пљеска рукама међу нама, и много говори на Бога.
