Job 32

1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig i sine egne Øjne.

Aquellos tres hombres cesaron de replicar a Job, porque él era justo ante sus propios ojos.

2 Men Vreden optændtes hos Elihu, Busiten, Barakels Søn, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes imod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdig over for Gud.

Entonces Eliú, hijo de Baraquel, buzita, de la familia de Ram, se encendió en ira contra Job, porque él se justificaba a sí mismo delante de ʼElohim.

3 Hans Vrede optændtes ogsaa imod hans tre Venner, fordi de ikke fandt paa noget Svar og alligevel holdt Job for ugudelig.

También se enardeció contra sus tres amigos, porque no hallaron respuesta, sin embargo condenaron a Job.

4 Men Elihu havde biet efter, at Job skulde ende sine Ord; thi hine vare ældre af Aar end han.

Eliú esperó en la disputa con Job, porque ellos eran mayores que él.

5 Der Elihu saa, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.

Pero al ver Eliú que no había respuesta en la boca de aquellos tres hombres, se encendió en ira.

6 Saa svarede Elihu, Busiten, Barakels Søn, og sagde: Jeg er ung af Aar, men I ere bedagede Mænd; derfor undsaa jeg mig og frygtede for at kundgøre eder min Kundskab.

Eliú tomó la palabra, hijo de Baraquel, buzita: Yo soy menor y ustedes son ancianos. Por eso me abstuve y temí declararles mi opinión.

7 Jeg sagde: Lad Dagene tale, og Aars Mangfoldighed kundgøre Visdom!

Yo pensé: La edad debe hablar. El número de años debe enseñar sabiduría.

8 Sandelig, det er Aanden i Mennesket og den Almægtiges Aande, som gør ham forstandig.

Pero el que le da entendimiento es el espíritu en el hombre, el soplo del ʼEL-Shadday.

9 De alderstegne ere ikke altid vise, ej heller forstaa de gamle altid Retten.

No son sabios los de mucha edad, ni los ancianos entienden justicia.

10 Derfor siger jeg: Hør paa mig; ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Por eso digo: ¡Escúchenme! También yo declararé lo que pienso.

11 Se, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte mine Øren til eders forstandige Tale, indtil I kunde faa udgrundet, hvad I vilde tale.

Ciertamente esperé sus palabras, escuché sus razones mientras buscaban qué decir.

12 Og jeg har agtet nøje paa eder, men se, der var ingen af eder, som gendrev Job, og som kunde svare paa hans Tale,

Les presté atención. Ciertamente no hay alguno de ustedes que redarguya a Job y responda sus razonamientos.

13 at I ikke skulde sige: Vi have fundet Visdom; Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham.

No digan: Hallamos la sabiduría. ʼElohim lo derrotará de manera aplastante, no el hombre.

14 Men imod mig har han ikke stillet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke give ham Svar.

Él no dirigió sus palabras contra mí, ni yo le responderé con las palabras de ustedes.

15 De ere blevne forskrækkede, de kunne ikke svare mere, borte ere Ordene for dem.

Se desconcertaron, ya no responden. Sus palabras los abandonaron.

16 Og jeg biede, thi de talte ikke; ja, de stode der, de svarede ikke mere.

¿Debo esperar porque no hablan, porque cesaron y ya no responden?

17 Nu vil jeg ogsaa svare for min Del, ogsaa jeg vil kundgøre min Kundskab.

Yo también responderé mi parte. Yo también expresaré mi opinión,

18 Thi jeg er fuld af Taler; Aanden i mit Indre trænger paa.

porque estoy lleno de palabras, y el espíritu me obliga dentro de mí.

19 Se, mit Indre er som Vin, for hvilken der ikke er aabnet, det maa sprænges som nye Læderflasker.

Ciertamente mis órganos internos son como vino sin respiradero y están a punto de reventar como odres nuevos.

20 Jeg maa tale, at jeg kan faa Luft, jeg maa oplade mine Læber og svare.

Hablaré y me desahogaré. Abriré mi boca y responderé.

21 Ikke vil jeg anse nogens Person, og jeg vil ikke smigre for noget Menneske;

No haré ahora acepción de personas, ni me permitiré adular a algún hombre,

22 thi jeg forstaar ikke at smigre; lettelig vilde min Skaber rive mig bort.

porque nunca supe adular. De otra manera, mi Hacedor pronto me consumiría.