Job 31

1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

Hice un pacto con mis ojos. ¿Cómo podría entonces fijar mi mirada en una doncella?

2 Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

¿Cuál sería la recompensa de ʼEloah desde arriba o la herencia de ʼEL-Shadday desde las alturas?

3 Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

¿No es la calamidad para el perverso, y el desastre para los que obran iniquidad?

4 Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

¿No observa Él mis caminos y cuenta todos mis pasos?

5 Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

Si anduve con vanidad y mi pie se apresuró al engaño,

6 — han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

sea yo pesado en balanza justa, y conozca ʼEloah a mi integridad.

7 dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

Si mi paso se apartó del camino, mi corazón se fue tras mis ojos o si alguna mancha se pegó a mis manos,

8 Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

siembre yo y coma otro. Sea arrancada mi cosecha.

9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

Si mi corazón fue seducido por una mujer y aceché a la puerta de mi prójimo,

10 Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

muela mi esposa para otro y sobre ella se encorven otros.

11 Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

Porque eso sería una lujuriosa perversidad y una iniquidad castigada por los jueces,

12 thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

un fuego que consume hasta el Abadón, que arrancaría toda mi hacienda.

13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

Si menosprecié el derecho de mi esclavo o de mi esclava, cuando ellos tenían una queja contra mí,

14 — og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

¿qué haré cuando ʼEL me levante? ¿Qué le responderé cuando me llame a cuentas?

15 har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

El que me formó en el vientre, ¿no lo formó también a él? ¿No nos formó el mismo en la matriz?

16 dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

Si estorbé el anhelo de los pobres o hice desfallecer los ojos de la viuda,

17 og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

o comí mi bocado a solas y el huérfano no comió de él,

18 — tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

aunque desde mi juventud creció conmigo como con un padre y lo guié desde el seno materno,

19 dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

si vi a algún vagabundo sin ropas o algún menesteroso sin algo con lo cual cubrirse,

20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

y sus órganos internos no me bendijeron al calentarse con el vellón de mis ovejas,

21 dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

si alcé mi mano contra el huérfano cuando me vi apoyado en la puerta,

22 Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

despréndase mi brazo del hombro y descoyúntese mi brazo de su hueso.

23 Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

Porque temo el castigo de ʼEL, pues ante su majestad nada puedo hacer.

24 Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

Si fijé mi confianza en el oro y al metal precioso dije: Tú eres mi esperanza,

25 dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

si me complací por mis grandes riquezas y porque mi mano ganó mucho,

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

si miré al sol resplandeciente o a la luna que se desplazaba en su esplendor,

27 og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

si mi corazón fue seducido en secreto y mi boca les envió un beso con la mano,

28 — Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

también sería iniquidad digna de castigo, por negar al ʼEL que está en lo alto.

29 dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

¿Me alegré de la ruina del que me aborrecía o salté de júbilo porque el mal cayó sobre él?

30 — men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

¡No! Nunca dejé que mi boca pecara, ni al maldecir al enemigo, ni al hacer una imprecación para que muriera.

31 dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

Decían los esclavos de mi casa: ¿Quién no se sació con su carne?

32 — den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

El forastero no pasaba la noche en la calle. Yo abría mis puertas al viajero.

33 dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

Si encubrí mis transgresiones como Adán y oculté la iniquidad en mi seno

34 fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

por temor a la muchedumbre, o porque el desprecio de la gente me intimidó y no salí a la puerta.

35 Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

¡Ojalá me escuchara! ¡Ciertamente aquí está mi firma! ¡Que ʼEL-Shadday me responda!

36 sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

Ciertamente lo llevaría sobre mi hombro y me lo ataría a la cabeza como una corona.

37 Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

Le rendiría cuenta de todos mis pasos, y como a un príncipe me acercaría ante Él.

38 Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

Si mi tierra clama contra mí y lloran sus surcos junto a ella,

39 dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

si comí su fruto sin pagar o afligí a sus labradores,

40 Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.

crezcan abrojos en lugar de trigo y cizaña en vez de cebada. Aquí terminan las palabras de Job.