Job 29

1 Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

Job nastavi svoju besjedu i reče:

2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,

“O, da mi je prošle proživjet' mjesece, dane one kad je Bog nada mnom bdio,

3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;

kad mi je nad glavom njegov sjao žižak a kroz mrak me svjetlo njegovo vodilo,

4 som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;

kao u dane mojih zrelih jeseni kad s mojim stanom Bog prijateljevaše,

5 da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;

kada uz mene još bijaše Svesilni i moji me okruživahu dječaci,

6 da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

kada mi se noge u mlijeku kupahu, a potokom ulja ključaše mi kamen!

7 da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.

Kada sam na vrata gradska izlazio i svoju stolicu postavljao na trg,

8 De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.

vidjevši me, sklanjali bi se mladići, starci bi ustavši stojeći ostali.

9 De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.

Razgovor bi prekidali uglednici i usta bi svoja rukom zatvarali.

10 Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.

Glavarima glas bi sasvim utihnuo, za nepce bi im se zalijepio jezik.

11 Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.

Tko god me slušao, blaženim me zvao, hvalilo me oko kad bi me vidjelo.

12 Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.

Jer, izbavljah bijednog kada je kukao i sirotu ostavljenu bez pomoći.

13 Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.

Na meni bješe blagoslov izgubljenih, srcu udovice ja veselje vraćah.

14 Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.

Pravdom se ja kao haljinom odjenuh, nepristranost bje mi plaštem i povezom.

15 Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.

Bjeh oči slijepcu i bjeh noge bogalju,

16 Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.

otac ubogima, zastupnik strancima.

17 Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

Kršio sam zube čovjeku opaku, plijen sam čupao iz njegovih čeljusti.

18 Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.

Govorah: 'U svom ću izdahnuti gnijezdu, k'o palma, bezbrojne proživjevši dane.'

19 Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.

Korijenje se moje sve do vode pruža, na granama mojim odmara se rosa.

20 Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.

Pomlađivat će se svagda slava moja i luk će mi se obnavljati u ruci.'

21 De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.

Slušali su željno što ću im kazati i šutjeli da od mene savjet čuju.

22 Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;

Na riječi mi ne bi ništa dometali i besjede su mi daždile po njima.

23 de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.

Za mnom žudjeli su oni k'o za kišom, otvarali usta k'o za pljuskom ljetnim.

24 Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.

Osmijeh moj bijaše njima ohrabrenje; pazili su na vedrinu moga lica.

25 Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.

Njima ja sam izabirao putove, kao poglavar ja sam ih predvodio, kao kralj među svojim kad je četama kao onaj koji tješi ojađene.