Job 20
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Te phoeiah Naamathi Zophar loh a doo tih,
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
“Te dongah ka pomnah kai n'thuung tih kamah khuiah ka tawn uh coeng dongah ni.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
Ka thuituennah he mingthae la ka yaak dongah ka yakmingnah dongah mueihla loh kai n'doo.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
Suen lamloh diklai dongah hlang a khueh parhi te na ming a?
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
Halang kah omngaih laa tah yoei tih lailak kah kohoenah khaw mikhaptok hil mai ni.
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
A thinlennah te vaan duela cet tih a lu loh khomai duela puet cakhaw,
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
a aek bangla a yoeyah la milh vetih anih aka hmu rhoek loh, “Anih ta?” a ti uh ni.
8 Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
Mang bangla a ding phoeiah tah anih te hmu uh pawh. Khoyin kah olphong bangla khum hmata.
9 Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
A mik loh a hmuh khaw rhaep mahpawh. Anih te amah hmuen ah mae voel mahpawh.
10 Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
A ca rhoek loh tattloel rhoek te a moeithen uh tih a kut loh a thahuem te a mael uh.
11 Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
A rhuh tah a cacawn rhoek bangla hah uh dae a cacawn rhoek khaw amah neh laipi dongah ni a. yalh eh.
12 Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
A ka dongah tui mai cakhaw boethae te a lai hmui ah a thuh.
13 vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
Te te a hnaih tih a toeng pawt dongah a ka khui la a ma-uem.
14 Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
A bung khuikah a buh te a khui ah minta sue la poeh ni.
15 Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
Khuehtawn a dolh vaengah a bung khui lamloh lok vetih anih te Pathen loh a talh ni.
16 Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
Minta sue loh a khut vetih rhulthae lai loh amah a ngawn ni.
17 Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
Soklong, tuiva neh khorha kah khoitui neh suknaeng te hmuh mahpawh.
18 Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
Thatloh phu te a thuung akhaw a hnothung kah thadueng bangla a dolh pawt dongah yoka pawh.
19 Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
tattloel te a neet phoeiah amah loh a sak mueh im te a hnoo sak tih a rawth pah.
20 Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
A bungko lamkah thayoeituipan te ming pawt tih a nai nen khaw loeih pawh.
21 Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
A caak ham caknoi om pawh. Te dongah a thennah poem hae mahpawh.
22 Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
A khuehtawn neh a hah vaengah anih te a daengdaeh vetih thakthaekung kah kut boeih te anih soah thoeng ni.
23 For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
Anih bung hah sak ham a taengah amah kah thintoek thinsa a tueih pah vetih a buhcak te anih soah a tlan sak.
24 Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
Thicung lungpok haica lamloh yong dae anih te rhohum lii loh a kah.
25 Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
A yueh vaengah a pumpu lamloh a pawlh pah. Te vaengah a hmuet khui lamkah mueirhih te amah soah rhaek la a caeh pah ni.
26 Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
Hmaisuep cungkuem te khoem hamla a tung. A hmuh mueh hmai loh anih te a hlawp vetih a dap kah rhaengnaeng khaw a talh pah ni.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
Anih kathaesainah te vaan loh a hliphen uh vetih diklai loh amah taengah a tai pah ni.
28 Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
A thintoeknah hnin ah tah a im kah cangpai khaw a poelyoe pah vetih a hawk pah ni.
29 Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
Halang hlang loh tebang khoyo te Pathen taeng lamkah a dang tih Pathen loh a ol rho la a khueh pah,” a ti.
