Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
Potem je Job odgovoril in rekel:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
»Slišal sem mnoge takšne stvari. Vi vsi ste bedni tolažniki.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Mar bodo besede ničnosti imele konec? Ali kaj te opogumlja, da odgovarjaš?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Tudi jaz bi lahko govoril, kakor delate vi. Če bi bila vaša duša namesto moje duše, bi lahko kopičil besede zoper vas in z glavo zmajeval nad vami.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
Toda jaz bi vas želel okrepiti s svojimi usti in premikanje mojih ustnic bi omililo vašo žalost.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Čeprav govorim, moja žalost ni zmanjšana in čeprav potrpim, koliko sem olajšan?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Toda sedaj me je naredil izmučenega. Vso mojo skupino si naredil zapuščeno.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Napolnil si me z gubami, ki so priča zoper mene. Moja pustost vstaja v meni in pričuje v moj obraz.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Trga me v svojem besu ta, ki me sovraži. Nad menoj škripa s svojimi zobmi. Moj sovražnik svoje oči ostri nad menoj.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
S svojimi usti so zevali vame. Grajalno so me udarili na lice. Skupaj so se zbrali zoper mene.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Bog me je izročil brezbožnim in me predal v roke zlobnih.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Bil sem sproščen, toda razlomil me je. Prijel me je tudi za moj vrat in me stresel na koščke in me postavil za svoje znamenje.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
Njegovi lokostrelci so me obdali naokoli, on mojo notranjost cepi narazen in ne prizanaša; moj žolč izliva na tla.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Lomi me z vrzeljo nad vrzeljo, nadme teče kakor velikan.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Sešil sem vrečevino na svoji koži in svoj rog omadeževal v prahu.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
Moj obraz je zapacan od joka in na mojih vekah je smrtna senca,
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
ne zaradi kakršnekoli nepravičnosti na mojih rokah. Tudi moja molitev je čista.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
Oh zemlja, ne pokrij moje krvi in naj moj jok nima prostora.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Tudi sedaj, glej, moja priča je v nebesih in moje pričevanje je na višini.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Moji prijatelji me zasmehujejo, toda moje oko izliva solze k Bogu.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
Oh, da bi se nekdo lahko potegoval za človeka pri Bogu, kakor se človek poteguje za svojega bližnjega!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
Ko pride nekaj let, potem bom šel pot, od koder se ne bom vrnil.
