Job 15

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Potem je odgovoril Elifáz Temánec in rekel:

2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

»Mar naj moder človek izreka prazno znanje in svoj trebuh napolnjuje z vzhodnikom?

3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

Mar naj razpravlja z nekoristnim govorjenjem? Ali z govori, s katerimi ne more storiti ničesar dobrega?

4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

Da, ti zametuješ strah in zadržuješ molitev pred Bogom.

5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

Kajti tvoja usta izrekajo tvojo krivičnost in ti izbiraš jezik prebrisanega.

6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

Tvoja lastna usta te obsojajo in ne jaz. Da, tvoje lastne ustnice pričujejo zoper tebe.

7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

Mar si ti prvi človek, ki je bil rojen? Ali si bil narejen pred hribi?

8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

Mar si slišal Božjo skrivnost? In ali sebi zadržuješ modrost?

9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

Kaj ti veš, kar mi ne vemo? Kaj razumeš, česar ni v nas?

10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

Z nami so sivolasi in zelo stari možje, precej starejši od tvojega očeta.

11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

Ali so Božje tolažbe zate majhne? Je s teboj kakršnakoli skrita stvar?

12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

Zakaj te tvoje srce odnaša? In ob čem tvoje oči mežikajo,

13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

da svojega duha obračaš zoper Boga in takšnim besedam dopuščaš iziti iz svojih ust?

14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

Kaj je človek, da bi bil čist? In ta, ki je rojen iz ženske, da bi bil pravičen?

15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

Glej, zaupanja ne polaga v svoje svete. Da, nebo ni čisto v njegovem pogledu.

16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

Kako mnogo bolj gnusen in umazan je človek, ki pije krivičnost kakor vodo?

17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

Pokazal ti bom, poslušaj me. To, kar sem videl, bom oznanil.

18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

To, kar so modri možje povedali od svojih očetov in tega niso skrili,

19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

katerim samim je bila dana zemlja in noben tujec ni šel med njimi.

20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

Zloben človek se muči z bolečino vse svoje dni in število let je skrito zatiralcu.

21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

Grozen zvok je v njegovih ušesih. V uspevanju bo nadenj prišel uničevalec.

22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

Ne verjame, da se bo vrnil iz teme in meč čaka nanj.

23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

Naokoli tava za kruhom, rekoč: ›Kje je?‹ Ve, da je ob njegovi roki pripravljen dan teme.

24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

Stiska in tesnoba ga bosta preplašili. Prevladali bosta zoper njega kakor kralj, pripravljen na bitko.

25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

Kajti svojo roko izteguje zoper Boga in se krepi zoper Vsemogočnega.

26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

On steče nadenj, celó na njegov vrat, na debele izbokline njegovih ščitov,

27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

ker svoj obraz pokriva s svojo mastnostjo in na svojih ledjih nabira sloje tolšče.

28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

Prebiva v zapuščenih mestih in hišah, ki jih noben človek ne naseljuje, ki so pripravljene, da postanejo ruševine.

29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

Ne bo bogat, niti se ne bo njegovo imetje nadaljevalo, niti svoje popolnosti na zemlji ne bo podaljšal.

30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

Iz teme ne bo odšel. Plamen bo posušil njegove mladike in z dihom svojih ust bo odšel proč.

31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

Kdor je zaveden naj ne zaupa v ničnost, kajti ničnost bo njegovo povračilo.

32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

Dovršeno bo pred njegovim časom in njegova veja ne bo zelena.

33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

Svoje nezrelo grozdje bo otresel kakor trta in svoj cvet bo odvrgel kakor oljka.

34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

Kajti skupnost hinavcev bo zapuščena in ogenj bo použil šotore podkupovanja.

35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.

Spočenjajo vragolijo in rodijo ničnost in njihov trebuh pripravlja prevaro.«