Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
Epi Job te reponn:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
Mwen tande anpil bagay parèy a sila yo; move konsolatè nou tout ye.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Èske pa gen limit sou pawòl kap pouse van a? Oswa se kilès k ap toumante ou ki fè ou reponn?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Mwen osi ta kab pale tankou ou, si mwen te nan plas ou. Mwen ta kab konpoze pawòl yo kont ou e souke tèt mwen sou ou.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
Mwen ta kab ranfòse ou ak bouch mwen, e senpati a lèv mwen ta kab redwi doulè ou.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Mem si mwen pale sa pa redwi doulè m; si mwen ralanti nan pale, se kisa ki kite mwen?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Men koulye a, Li fin fatige m nèt; Ou, Bondye, te gate tout zanmi m yo.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Ou te fè m vin sèch nèt. Sa devni yon temwen kont mwen. Epi jan mwen vin mèg, leve kont mwen. Li fè temwayaj devan figi mwen.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Kòlè Li fin chire mwen e chase m jis atè, Li te modi blese m ak dan L. Advèsè mwen an chase mwen ak menas Li.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
Yo te gade m, bouch yo louvri. Yo te souflete m sou machwè m ak mepriz; yo te oganize yo menm kont mwen.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Bondye te plase mwen nan men enkwayan yo, e te jete mwen nan men a mechan yo.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Mwen te alèz, men Li te brize mwen, Li te sezi mwen nan kou e te souke mwen jiskaske m fè mòso; anplis li te fè m objè tiraj.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
Flèch Li yo antoure mwen. San pitye Li fann ren mwen ouvri nèt. Li vide fyèl mwen atè.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Li kase antre brèch pa brèch; Li kouri sou mwen kon yon jeyan.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Mwen te koud twal sak sou kò m epi pouse kòn mwen antre nan pousyè.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
Figi mwen vin wouj akoz kri mwen yo e pòpyè zye m vin fonse nwa,
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Malgre nanpwen vyolans nan men m, e priyè mwen yo san tach.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O latè a, pa kouvri san kò mwen. Pa bay plas pou kriyè m yo pran repo.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Menm koulye a, gade byen, temwen m se nan syèl la. Avoka m ki pale pou mwen la, an anwo.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Se zanmi mwen yo k ap moke m. Zye m kriye a Bondye.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
O ke yon nonm ta kab plede avèk Bondye, kon yon moun plede ak vwazen li!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
Paske lè kèk ane fin pase, m ap prale nan chemen ki pap retounen an.
