< Job 13 >

1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
“Veye byen, zye m gen tan wè tout sa. Zòrèy mwen tande e konprann li.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Sa ou konnen yo, mwen konnen yo tou; mwen pa pi ba pase ou.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
“Men mwen ta pale ak Toupwisan an; mwen vle diskite ak Bondye.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Men nou sal moun ak manti. Se yon bann doktè sanzave nou ye.
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Oswa pito ke ou ta rete an silans nèt; ke sa ta sèvi kon sajès ou!
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Souple, tande pawòl mwen, e koute mo a lèv mwen.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Èske ou kab pale pou Bondye sa ki pa jis, e pale sa ki manti pou Li?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Èske ou va pran ka pa Li? Èske ou va diskite pou Bondye?
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Èske sa va sòti byen lè Li bay ou egzamen? Oswa èske ou va twonpe Li kon yon moun konn twonpe yon moun?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Anverite, Li va repwoche ou si ou apye yon bò ak patripri.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Èske majeste Li p ap bay ou lakrent? Laperèz Li p ap tonbe sou ou?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Ansyen pwovèb ou yo se pwovèb ki fèt ak sann; defans ou yo se defans ki fèt ak ajil.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
“Rete an silans devan m pou m kab pale; epi kite nenpòt sa ki rive m k ap rive.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Poukisa mwen ta mete chè m nan pwòp dan m e mete lavi m nan men m?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Malgre Li ta touye mwen, mwen va mete espwa m nan Li. Malgre, mwen va fè diskou chemen mwen yo devan L.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Se sa, anplis, ki va delivrans mwen; paske yon enkwayan p ap parèt nan prezans Li.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Koute pawòl mwen byen pre e kite deklarasyon mwen yo ranpli zòrèy ou.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Tande koulye a, mwen te prepare ka mwen an; mwen konnen ke mwen va jistifye.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Se kilès ki va diskite kont mwen? Paske konsa, mwen ta rete anpè e mouri.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
“Se sèl de bagay pou pa fè mwen; konsa mwen p ap kache devan figi Ou:
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Retire men Ou sou mwen e pa kite laperèz Ou fè m sezi.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Epi rele e mwen va reponn; oswa kite m pale epi reponn mwen.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Fè m wè fòs kantite inikite mwen yo avèk peche m yo? Fè m rekonèt rebelyon mwen ak peche m yo.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Poukisa Ou kache figi Ou e konsidere m kon lènmi Ou?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Èske Ou ta fè yon fèy k ap vole nan van tranble? Oswa èske Ou va kouri dèyè pay van an seche a.
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Paske Ou ekri bagay anmè kont mwen e fè m eritye tout inikite a jenès mwen yo.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Ou mete pye m nan chenn e ou veye tout chemen mwen yo. Ou limite distans pla pye m kab rive,
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
pandan mwen ap dekonpoze kon yon bagay k ap pouri, kon yon vètman ki manje pa mit.”

< Job 13 >