Job 13

1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.

Ciertamente mis ojos vieron todo esto. Mis oídos lo escucharon y entendieron.

2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.

Como ustedes lo saben, yo también lo sé. En nada soy menos que ustedes.

3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.

Pero en verdad yo me dirijo a ʼEL-Shadday, porque quiero disputar con ʼElohim.

4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.

Ustedes son forjadores de mentiras. Médicos inútiles son todos ustedes.

5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!

¡Ojalá callaran por completo! Esto sería sabiduría.

6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.

Escuchen mi argumento y atiendan las contenciones de mis labios.

7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?

¿Dirán ustedes perversidades a favor de ʼElohim? ¿Hablarán engaño a favor de Él?

8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?

¿Mostrarán parcialidad a su favor? ¿Contenderán ustedes a favor de ʼElohim?

9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

¿Les irá bien cuando Él los escudriñe? ¿Se burlarán de Él como el que se burla de un hombre?

10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.

Ciertamente los reprenderá, si en secreto son parciales.

11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?

¿No los aterrorizará su majestad, y caerá su terror sobre ustedes?

12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.

Sus dichos memorables serán proverbios de polvo, y sus defensas serán de barro.

13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!

Callen y hablaré yo. ¡Y que me venga lo que venga!

14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.

¿Por qué debo tomar mi carne entre mis dientes, y colocar mi vida en mis manos?

15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!

Ciertamente aunque me mate, en Él esperaré, pero defenderé mis caminos delante de Él.

16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!

Esto también será mi salvación, porque no llegará ante su presencia el impío.

17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.

Escuchen con atención lo que digo. Mi declaración entre en sus oídos:

18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.

Ciertamente preparé mi defensa. Sé que seré declarado justo.

19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.

¿Quiere alguno contender conmigo? Porque si ahora callo, moriría.

20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

Solo dos cosas no hagas conmigo, y no me esconderé de tu Presencia:

21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!

Aparta de sobre mí tu mano, y no me espante tu terror.

22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!

Llama luego y yo responderé, o yo hablaré y Tú me responderás.

23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!

¿Cuántas son mis iniquidades y pecados? Hazme saber mi transgresión y mi pecado.

24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

¿Por qué ocultas tu rostro y me consideras tu enemigo?

25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?

¿Quebrantas una hoja volandera, y persigues un pasto seco?

26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.

Escribes contra mí cosas amargas y me haces heredar las iniquidades de mi juventud.

27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,

Colocas mis pies en el cepo. Vigilas todos mis caminos. Trazas un límite para las plantas de mis pies.

28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.

Mi cuerpo se desgasta como cosa podrida, como ropa vieja comida de polilla.