Job 13
1 Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
“Laba, eriiso lyange lyalaba ebyo byonna, n’okutu kwange ne kuwulira ne mbitegeera.
2 Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
Kye mumanyi nange kye mmanyi; siri wa wansi ku mmwe.
3 Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
Naye neegomba okwogera n’oyo Ayinzabyonna, era n’okuleeta ensonga zange mu maaso ga Katonda.
4 Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
Naye mmwe mumpayiriza; muli basawo abatagasa mmwe mwenna!
5 Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
Kale singa musirika! Olwo lwe mwandibadde n’amagezi.
6 Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
Muwulire kaakano endowooza yange, muwulirize okwegayirira kw’emimwa gyange.
7 Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
Katonda munaamwogerera nga mwogera ebitali bya butuukirivu? Munaamwogerera eby’obulimba?
8 Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
Munaamulaga ng’ataliiko luuyi, munaamuwoleza ensonga ze.
9 Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
Singa akukebera, anaakusanga oli bulungi? Oyinza okumulimba nga bw’oyinza okulimba abantu?
10 Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
Tayinza butakunenya, singa osaliriza mu bubba.
11 Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
Ekitiibwa kye ekisukiridde tekyandikutiisizza? Entiisa ye teyandikuguddeko?
12 Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
Ebigambo byammwe ebijjukirwa ngero za vvu, n’okwewolereza kwammwe kwa bbumba.
13 Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
Musirike nze njogere; kyonna ekinantukako kale kintuukeko.
14 Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
Lwaki neeteeka mu mitawaana, obulamu bwange ne mbutwalira mu mikono gyange?
15 Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
Ne bw’anzita, mu ye mwe nnina essuubi, ddala ddala nditwala ensonga zange mu maaso ge.
16 Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
Ddala kino kinaavaamu okusumululwa kwange, kubanga teri muntu atatya Katonda ayinza kwetantala kujja mu maaso ge!
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
Muwulirize ebigambo byange n’obwegendereza; amatu gammwe gawulire bye ŋŋamba.
18 Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
Kaakano nga bwe ntegese empoza yange, mmanyi nti nzija kwejeerera.
19 Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
Waliwo ayinza okuleeta emisango gye nvunaanibwa? Bwe kiba bwe kityo, nzija kusirika nfe.
20 Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
Ebintu ebyo ebibiri byokka by’oba ompa, Ayi Katonda, awo sijja kukwekweka.
21 Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
Nzigyako omukono gwo, olekere awo okuntiisatiisa n’okunkangakanga.
22 Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
Kale nno ompite nzija kukuddamu, oba leka njogere ggwe onziremu.
23 Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
Nsobi meka era bibi bimeka bye nkoze? Ndaga ekibi kyange era n’omusango gwange.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
Lwaki okweka amaaso go, n’onfuula omulabe wo?
25 Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
Onoobonyaabonya ekikoola ekifuuyiddwa omuyaga? Onooyigga ebisasiro ebikaze?
26 Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
Kubanga ompadiikako ebintu ebiruma, n’ondeetera okuddamu okwetikka ebibi byange eby’omu buvubuka.
27 Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
Oteeka ebigere byange mu nvuba, era okuuma butiribiri amakubo gange mwe mpita ng’oteeka obubonero ku bisinziiro by’ebigere byange.
28 skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
Bw’atyo omuntu bw’aggwaawo ng’ekintu ekivundu, ng’olugoye oluliiriddwa ennyenje.”
