Job 12
1 Men Job svarede og sagde:
Awo Yobu n’amuddamu nti,
2 Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
“Awatali kubuusabuusa muli bantu. Bwe mulifa n’amagezi gammwe ne gafa.
3 Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
Naye nange nnina amagezi ntegeera, temunsinga. Ani atabimanyi ebyo byonna?
4 Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
Nfuuse ekisekererwa eri mikwano gyange. Nze eyakoowolanga Katonda n’anziramu, ne nsekererwa obusekererwa, ate nga ndi mutukuvu ataliiko musango!
5 En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
Abantu abali mu ddembe lyabwe batera okusekerera abali mu mitawaana, ng’ebizibu bwe biba ku abo ababa batuuse awazibu.
6 Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
Weema z’abanyazi tezibaako mutawaana, era abo abanyiiza Katonda babeera mu ddembe abo abeetikka katonda waabwe mu mikono gyabwe.
7 Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
Naye buuza ensolo zijja kukuyigiriza, oba ebinyonyi eby’omu bbanga binaakubuulira.
8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
Oba yogera n’ettaka linaakusomesa oba ebyennyanja eby’omu nnyanja binaakunnyonnyola.
9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
Biki ku bino ebitamanyi nti, omukono gwa Mukama gwe gukoze ebyo?
10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
Buli bulamu bwa kitonde buli mu mukono gwe, na buli mukka ogussibwa abantu bonna.
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Okutu tekugezesa bigambo ng’olulimi bwe lukomba ku mmere?
12 Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
Amagezi tegasangibwa mu bakaddiye? Okuwangaala tekuleeta kutegeera?
13 Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
Katonda y’alina amagezi n’amaanyi; y’ateesa ebigambo era y’alina okutegeera.
14 Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
Ky’amenya teri ayinza kuddamu kukizimba; ky’asiba mu kkomera tekiyinza kuteebwa.
15 Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
Bw’aziyiza amazzi, ekyeeya kijja, bw’agata gazikiriza ensi.
16 Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
Ye, ye nannyini maanyi n’obuwanguzi, abalimba n’abalimbibwa bonna babe.
17 Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
Aggyawo abawi b’amagezi nga tebalina kantu, abalamuzi n’abafuula abasirusiru.
18 Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
Bakabaka abaggyako enjegere ze beesiba ebiwato byabwe, n’abasibamu obukete.
19 Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
Bakabona abatwala nga tebalina kantu, n’asuula abasajja abaanywera.
20 Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
Aziba emimwa egy’abawi b’amagezi abeesigwa, era n’aggyawo okwolesebwa kw’abakadde.
21 Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
Ayiwa ekivume ku bakungu, era n’aggya ebyokulwanyisa ku b’amaanyi.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
Abikkula ebintu eby’ebuziba eby’ekizikiza, n’aleeta n’ebisiikirize eby’amaanyi mu kitangaala.
23 Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
Afuula amawanga okuba ag’amaanyi, era n’agazikiriza; agaziya amawanga n’agasaasaanya.
24 Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
Abakulembeze baamawanga abaggyako okukola ebisaanidde; n’abasindika nga bagwirana mu ddungu eritaliimu kkubo.
25 De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
Bawammantira mu kizikiza awatali kitangaala; abaleetera okutagala ng’abatamiivu.”
