Job 11
1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
Et Tsophar, le Naamathite, répondit et dit:
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
La multitude des paroles ne recevrait-elle pas de réponse, et un grand parleur serait-il justifié?
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
Tes mensonges doivent-ils faire taire les gens? Te moqueras-tu, sans que personne te fasse honte?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
Car tu as dit: Ma doctrine est pure, et je suis sans tache à tes yeux!
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
Oh! qu’il plût à Dieu de parler et d’ouvrir ses lèvres contre toi,
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
Et de te raconter les secrets de la sagesse, comment ils sont le double de ce qu’on réalise! Et sache que Dieu laisse dans l’oubli [beaucoup] de ton iniquité.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Peux-tu, en sondant, découvrir ce qui est en Dieu, ou découvriras-tu parfaitement le Tout-puissant?
8 Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
Ce sont les hauteurs des cieux, – que feras-tu? C’est plus profond que le shéol, qu’en sauras-tu? (Sheol h7585)
9 Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
Plus longue que la terre est sa mesure, plus large que la mer.
10 Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
S’il passe et enferme et fait comparaître, qui donc le détournera?
11 Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
Car il connaît, lui, les hommes vains, et il voit l’iniquité sans que [l’homme] s’en aperçoive;
12 Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
Et l’homme stupide s’enhardit, quoique l’homme naisse comme le poulain de l’âne sauvage.
13 Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
Si tu prépares ton cœur et que tu étendes tes mains vers lui,
14 dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
Si tu éloignes l’iniquité qui est dans ta main, et que tu ne laisses pas l’injustice demeurer dans tes tentes,
15 da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
Alors tu lèveras ta face sans tache, tu seras ferme et tu ne craindras pas;
16 Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
Car tu oublieras ta misère, tu t’en souviendras comme des eaux écoulées;
17 Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
[Ta] vie se lèvera plus claire que le plein midi; si tu étais couvert de ténèbres, tu seras comme le matin;
18 Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
Et tu auras de la confiance, parce qu’il y aura de l’espoir; tu examineras [tout], et tu dormiras en sûreté;
19 Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
Tu te coucheras, et il n’y aura personne pour te faire peur, et beaucoup rechercheront ta faveur.
20 Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
Mais les yeux des méchants seront consumés, et [tout] refuge périra pour eux, et leur espoir sera d’expirer.
