Jeremias 22
1 Saa sagde Herren: Gak ned til Judas Konges Hus, og tal der dette Ord,
KE olelo mai nei o Iehova penei, E iho oe ilalo i ka hale o ke alii o ka Iuda, a e olelo malaila i keia olelo;
2 og sig: Judas Konge, du, som sidder paa Davids Trone, hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som gaa ind ad disse Porte.
E i aku, E hoolohe oe i ka olelo a Iehova, e ke alii o ka Iuda, ka mea noho ma ka nohoalii o Davida, o oe, a me kau poe kauwa, a me kou poe kanaka, na mea komo iloko o keia mau pukapa.
3 Saa siger Herren: Øver Ret og Retfærdighed, og redder den, som er bleven til Rov, af Voldsmandens Haand, og forfordeler ej den fremmede, den faderløse og Enken, og gører ikke Uret og udøser ikke uskyldigt Blod paa dette Sted!
Ke olelo mai nei o Iehova penei; E hana oukou i ka hooponopono, a me ka maikai, a e hoopakele i ka mea i haoia, mai ka lima aku o ka mea hookaumaha: mai hana i ka mea i hewa, mai hana i ka mea kolohe i ka malihini, a i ke kieki makuaole, a i ka wahine kanemake: mai hookahe hoi i ke koko hala ole ma keia wahi.
4 Thi dersom I rettelig gøre efter dette Ord, da skal der ind ad dette Hus's Porte gaa Konger, som sidde i Davids Sted paa hans Trone, og som fare paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.
No ka mea, ina hana io oukou i keia, alaila, e komo mai no ma na pukapa o keia hale, he poe alii, e noho ana ma ka nohoalii o Davida, e holo ana hoi maloko o na kaakaua, a maluna o na lio, oia, a me kana poe kauwa, a me kona poe kanaka.
5 Men dersom I ikke ville høre disse Ord, da har jeg svoret ved mig selv, siger Herren, at dette Hus skal blive til et øde Sted.
Aka, ina aole oukou e hoolohe i keia mau olelo, ke hoohiki nei au ia'u iho, wahi a Iehova, e lilo no keia hale i neoneo.
6 Thi saa siger Herren om Judas Konges Hus: Du var mig som Gilead, som Libanons Top; men jeg skal sandelig gøre dig til en Ørk, til Stæder, som ikke bebos.
No ka mea, penei ka olelo ana mai a Iehova i ko ka hale o ke alii o ka Iuda; O oe no o Gileada ia'u, o ke poo hoi o Lebanona. He oiaio, e hoolilo no wau ia oe i waonahele, i kulanakauhale noho ole ia.
7 Og jeg vil indvie Fordærvere, der skulle komme over dig, hver med sine Vaaben; og de skulle omhugge dine udvalgte Cedre og kaste dem paa Ilden.
A na'u hoi e hoomakaukau i poe luku aku ia oe, o kela mea keia mea, me kona mea eha: a na lakou e kua ilalo i kou mau kedera maikai, a e kiola ia lakou iloko o ke ahi.
8 Og mange Hedninger skulle gaa forbi denne Stad, og de skulle sige hver til sin Næste: Hvorfor har Herren gjort saaledes ved denne store Stad?
A e nui loa auanei na lahuikanaka e hele ae a hala keia kulanakauhale, a e olelo kela mea keia mea o lakou i kona hoa, No keaha la i haua mai ai o Iehova ia mea i keia kulanakauhale nui?
9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herrens, deres Guds, Pagt, og tilbade andre Guder og tjente dem.
Alaila, e olelo no lakou, No ka mea, ua haalele lakou i ka berita o Iehova, ko lakou Akua, a ua hoomaua i na'kua e, a ua malama ia lakou.
10 Græder ikke over den døde, og ynkes ikke over ham; græder bittert over den, som drager bort, thi han skal aldrig komme tilbage og se sit Fædreland.
Mai uwe oukou no ka mea i make, mai kanikau ia ia; e uwe nui i ka mea i hele aku; no ka mea, aole ia e hoi hou mai, aole e ike hou i kona aina hanau.
11 Thi saa har Herren sagt om Sallum, Judas Konge, Josias's Søn, som var Konge i Josias sin Faders Sted, og som drog ud fra dette Sted: Han skal ikke mere komme hid tilbage;
No ka mea, penei ka olelo ana mai a Iehova no Saluma, ke keiki a Iosia, ke alii o ka Iuda, ka mea i noho aupuni ma ka hakahaka o Iosia, o kona makua, ka mea i hele, mai keia wahi aku; aole ia e hoi hou ilaila:
12 men han skal dø paa det Sted, hvorhen de have bortført ham, og han skal ikke mere se dette Land.
Aka, e make no oia ma kahi a lakou i lawepio ai ia ia, aole e ike hou mai i keia aina.
13 Ve den, som bygger sit Hus med Uretfærdighed og sine Sale med Uret, ham, der lader sin Næste tjene for intet, og ikke giver ham hans Arbejdes Løn,
Auwe ka mea kukulu i kona hale me ka pono ole, a me kona mau keena maluna, me ka mea aole i maikai, ka mea hoohana wale i kona hoalauna, aole hoi i uku mai no kana hana ana;
14 ham, der siger: Jeg vil bygge mig et rummeligt Hus og luftige Sale; og som udhugger sig Vinduer og paneler det med Ceder og anstryger det med rødt.
Ka mea i olelo, E hana no wau i hale akea no'u me na keena nui maluna; a kalai hoi i mau puka makani nona; a ua kapiliia i ka laau kedera, a ua penaia i ka ulaula.
15 Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? har din Fader ikke spist og drukket og øvet Ret og Retfærdighed? da gik det ham vel.
E noho aupuni anei oe no kou hoopuni ana ia oe i ke kedera? Aole anei i ai, a inu kou makuakane, a hana i ka hooponopono, a me ka pololei, alaila, ua pomaikai oia?
16 Han antog sig den elendiges og den fattiges Sag, da gik det vel til; er dette ikke „at kende mig?‟ siger Herren.
Nana no i hooponopono i ka hihia o ka poe hune, a me ka poe nele, alaila, pomaikai. Aole anei oia ka i ike mai ia'u, wahi a Iehova?
17 Men dine Øjne og dit Hjerte ere ikke til andet end til din Vinding og til at udøse uskyldigt Blod og til at øve Vold og Undertrykkelse.
Aka, aohe mea ma kou mau maka, a ma kou naau, o kou makeewaiwai no, a me ka hookahe i ke koko hala ole, a me ka hookaumaha, a me ka lawe wale, e hana hoi.
18 Derfor, saa siger Herren om Jojakim, Josias's Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke sørge over ham, og sige: Ak, min Broder! og ak, Søster! de skulle ikke sørge over ham og sige: Ak, Herre! og ak, hans Herlighed!
Nolaila, penei ka olelo ana mai a Iehova no Iehoiakima, ke keiki a Iosia, ke alii o ka Iuda; Aole lakou e kumakena ia ia, me ka i iho, Auwe kuu kaikuaana! auwe kuu kaikuwahine! aole lakou e kumakena ia ia, me ka i iho, Auwe ka haku! auwe kona nani!
19 Han skal begraves som et Asen begraves; man skal slæbe ham bort og kaste ham hen, langt uden for Jerusalems Porte.
E kanuia no ia me ke kanu ana o ka hoki, i hukiia a kiolaia'ku mawaho aku o na pukapa o Ierusalema.
20 Stig op paa Libanon og raab, og opløft din Røst i Basan og raab fra Abarim! thi alle dine Elskere ere knuste.
E pii aku oe i Lebanona, a e kahea aku, e hookiekie hoi i kou leo ma Banana, a e kahea aku ma kela aoao; no ka mea, ua lukuia kou poe ipo a pau.
21 Jeg talte til dig i din Tryghed, men du sagde: Jeg vil ikke høre; dette har været din Vej fra din Ungdom af, at du ikke har villet høre paa min Røst.
I kou wa i pomaikai ai, olelo aku la no wau ia oe, aka, olelo mai oe, Aole au e hoolohe: oia hoi kou aoao, mai kou wa opiopio mai, no ka mea, aole oe i hoolohe i ko'u leo.
22 Alle dine Hyrder skal Vejret fortære, og dine Elskere skulle vandre i Fangenskab; thi da skal du beskæmmes og blive til Skamme for al din Ondskabs Skyld.
Na ka makani no e hoopau i kou mau kahu a pau; a e hele no kou poe ipo iloko o ke pio. Oiaio, i kela wa, e hilahila no oe, a e hoopalai no hoi, no kou hewa a pau.
23 Du, som bor paa Libanon og bygger Rede i Cedrene, hvor vil du finde Medynk, naar Smerter komme paa dig, Pine som hendes, der føder?
E ka mea noho ma Lebanona, ka mea hana i kou punana maloko o na laau kedera; pehea la oe e alohaia mai ai i ka wa e hiki mai ai kou eha, o ke kuakoko hoi, e like me ko ka wahine hanau keiki?
24 Saa sandt jeg lever, siger Herren, var end Konias, Jojakims, Judas Konges Søn, en Signetring paa min højre Haand, saa vilde jeg dog rive dig bort derfra.
Me au e ola nei, wahi a Iehova, ina o Konia, ke keiki a Iehoiakima, ke alii o ka Iuda, ina paha oia ka hoailona ma ko'u lima akau; e uhuki aku no au ia oe malaila mai.
25 Og jeg vil give dig i deres Haand, som tragte efter dit Liv, og i deres Haand, for hvis Ansigt du gruer, og i Nebukadnezar, Kongen af Babels Haand og i Kaldæernes Haand.
A e haawi aku no au ia oe iloko o ka lima o ka poe e imi nei i kou ola, a iloko hoi o ka lima o ka poe nona ka maka au e makau nei, iloko o ka lima hoi o Nebukaneza, ke alii o Babulona, a iloko o ka lima o ko Kaledea.
26 Og jeg vil kaste dig og din Moder, som dig fødte, ud i et andet Land, hvor I ikke ere fødte, og der skulle I dø.
A e kipaku aku no wau ia oe, a me kou makuwahine nana oe i hanau, i ka aina e, i kahi o oukou i hanau ole ia'i; a malaila oukou e make ai.
27 Men til det Land, hvorhen deres Sjæl længes efter at komme tilbage, derhen skulle de ikke komme tilbage.
Aka, o ka aina a lakou e makemake ai e hoi mai; aole lakou e hoi mai ilaila.
28 Mon denne Mand, Konias, er et foragtet, sønderslaaet Billede? mon han er et Kar, som ingen har Lyst til? hvorfor ere de bortkastede, han og hans Sæd, ja, henkastede i et Land, som de ikke kende?
O keia kanaka, o Konia, he kii anei oia i hoowahawahaia, a naha no hoi? He ipu anei i makemake ole ia? No ke aha lakou i kipakuia'ku ai, oia, a me kana hua, a ua hooleiia iloko o ka aina a lakou i ike ole ai?
29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord!
E ka honua, ka honua, ka honua, E hoolohe oe i ka olelo a Iehova:
30 Saa siger Herren: Indtegner denne Mand som barnløs som en Mand, der ikke skal have Lykke i sine Dage; thi ingen af hans Sæd skal have Lykke ved at sidde paa Davids Trone og herske fremdeles i Juda.
Ke olelo mai nei o Iehova penei, E palapala oe i keia kanaka, ua keiki ole, he kanaka pomaikai ole i kona mau la: no ka mea, aohe kanaka o kana hua e pomaikai ana, e noho ana ma ka nohoalii o Davida, a e noho aupuni hou ana ma ka Iuda.
