Jeremias 21
1 Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, der Kong Zedekias sendte Paskur, Malkias's Søn, og Zefanja, Maasejas Søn, Præsten, til ham og lod sige:
KA olelo i hiki mai io Ieremia la, mai o Iehova mai i ka wa i hoouna aku ai o Zedekia, ke alii, io na la, ia Pasehura, ke keiki a Malekia, a me Zepania, ke keiki a Maaseia, ke kahuna, i aku la,
2 Adspørg dog Herren for os; thi Nebukadnezar, Kongen af Babel, fører Krig imod os; maaske Herren dog vilde gøre imod os efter alle sine underlige Gerninger, saa at denne maatte drage bort fra os.
Ke noi aku nei au ia oe, e noi aku ia Iehova no kakou; no ka mea, ke kaua mai nei o Nebukaneza, ke alii o Babulona ia kakou; ina paha e hana mai o Iehova ia kakou, e like me kana hana kupanaha a pau, i pii aku ke alii o Babulona, mai o kakou aku.
3 Og Jeremias sagde til dem: Saaledes skulle I sige til Zedekias:
Alaila, olelo mai la o Ieremia ia lakou, Penei oukou e olelo aku ai ia Zedekia;
4 Saa sagde Herren, Israels Gud: Se, jeg vender de Krigsvaaben, som ere i eders Hænder, og med hvilke I uden for Muren stride imod Kongen af Babel og Kaldæerne, som belejre eder, og samler dem midt i denne Stad.
Ke olelo mai nei o Iehova, ke Akua o ka Iseraela peneia, Aia hoi, e hoihoi hope aku no au i na mea kaua, na mea maloko o ko oukou lima, na mea a oukou i kaua ai i ke alii o Babulona, a i ko Kaledea, ka poe hoopilikia mai ia oukou mawaho o na pa, a e hoiliili au ia mau mea maloko o keia kulanakauhale.
5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Harme og med stor Fortørnelse.
A owau no kekahi e kaua aku ia oe, me ka lima kakauha, a me ka lima ikaika, me ka huhu no, a me ka inaina, a me ka ukiuki loa.
6 Og jeg vil slaa denne Stads Indbyggere, baade Menneskene og Dyrene; de skulle dø ved en stor Pest.
A e hahau no wau i ka poe noho ma keia kulauakauhale, i kanaka, a me na holoholona; a e make no lakou i ka mai ahulau nui.
7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Judas Konge, Zedekias, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere blevne tilovers fra Pesten, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebukadnezar, Kongen af Babels Haand og i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaa dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ikke skaane dem og ikke vise Medlidenhed.
A mahope iho, wahi a Iehova, e haawi no wau ia Zedekia, i ke alii o ka Iuda, a me kana poe kauwa, a me kona poe kanaka, na mea o keia kulanakauhale i koe i ke ahulau, a me ka pahikaua, a me ka wi, a iloko o ka lima o Nebukaneza, o ke alii o Babulona, a iloko o ka lima o ko lakou poe enemi, a iloko o ka lima o ka poe imi i ko lakou ola; a e hahau mai no oia ia lakou i ka maka o ka pahikaua. Aole ia e hookoe ia lakou, aole e aloha mai, aole hoi e lokomaikai mai.
8 Og du skal sige til dette Folk: Saa siger Herren: Se, jeg lægger for eders Ansigt Livets Vej og Dødens Vej.
Ae olelo aku oe i keia poe kanaka, Ke olelo mai nei o Iehova penei, Aia hoi, ke kau nei au imua o oukou i ka aoao o ke ola, a me ka aoao o ka make.
9 Den, som bliver i denne Stad, skal dø ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pesten: Men den, som drager ud og gaar over til Kaldæerne, som belejre eder, skal blive i Live og have sit Liv som Bytte.
O ka mea e noho ma keia kulanakauhale, e make no ia i ka pahikaua, a me ka wi, a me ka mai ahulau; aka, o ka mea puka aku iwaho, a haule aku i ko Kaledea, ka poe e hoopilikia ana ia oukou, e ola no ia, a e koe no kona ola i waiwaipio nona iho.
10 Thi jeg har vendt mit Ansigt imod denne Stad til det onde og ikke til det gode, siger Herren; den skal gives i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.
No ka mea, ua hooku e au i ko'u maka i keia kulanakauhale, ma ka hewa, aole ma ka maikai, wahi a Iehova; a e haawiia ia iloko o ka lima o ke alii o Babulona, a e puhi oia i keia wahi i ke ahi.
11 Og om Judas Konges Hus hører Herrens Ord.
E hoolohe oukou i ka olelo a Iehova, no ka hale o ke alii o ka Iuda.
12 Davids Hus! saa siger Herren: Holder Ret om Morgenen, og redder den, som er bleven til Rov, af Voldsmandens Haand, paa det min Vrede ikke skal fare ud som en Ild og brænde, saa at ingen skal kunne udslukke den, for eders Idrætters Ondskabs Skyld!
E ko ka hale o Davida, ke i mai nei o Iehova peneia, E hana oukou i ka hooponopono i kakahiaka, a e hoopakele i ka mea i haoia, mai ka lima aku o ka mea hookaumaha, o puka aku ko'u ukiuki, e like me ke ahi, a e a hoi, aole mea e hiki ia ia ke kinai, no ka hewa o ka oukou hana ana.
13 Se, jeg kommer til dig, du Beboer af Dalen, af. Klippen paa Sletten! siger Herren; I, som sige: Hvo vil stige ned til os, og hvo vil komme ind i vore Boliger?
Aia hoi, ua ku e no wau ia oe, e ka mea noho ma ke awawa, a ma ka pohaku o ka papu hoi, wahi a Iehova, ka poe olelo, Owai la ka mea iho ilalo e ku e ia makou? Owai la ka mea e komo iloko o ko makou wahi noho ai?
14 Og jeg vil hjemsøge eder efter eders Idrætters Frugt, siger Herren, og antænde en Ild i dens Skov, og den skal fortære alting trindt omkring den.
Aka, e hoopai aku au ia oukou, e like me ka hua o ka oukou hana ana, wahi a Iehova; a e puhi no wau i ke ahi iloko o kolaila ululaau, a e hoopau no ia i na mea a pau, a puni ia wahi.
