Esajas 3

1 Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;

For sjå Herren, Allhers-Herren, skal taka burt frå Jerusalem og Juda kvar studnad og stav, kvar studnad av mat, og kvar studnad av vatn,

2 Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;

kjempa og stridsmann, domar og profet, spåmann og styresmann,

3 Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

femtimanns-førar og vyrdingsmann, rådsherre og handverksmeister og trollkunnig mann.

4 Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.

Og eg skal gjeva deim unggutar til styrarar, og gutehått skal råda yver deim.

5 Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.

Og folket - den eine skal plåga den andre, kvar ein sin granne. Guten skal setja seg upp imot den gamle, fanten imot fagnamannen.

6 Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:

Når det då hender, at ein fær tak i ein annan i huset åt far hans, og segjer: «Du eig då ein klædnad, ver du styraren vår! Tak då rådvelde yver dette fallande riket!»

7 Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!

då skal han svara og segja: «Eg er ingen sårlækjar, i mitt hus er korkje brød eller klæde; gjer ikkje meg til styrar yver folket!»

8 Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.

For Jerusalem snåvar og Juda fell, av di dei i ord og gjerd stend Herren imot, og er tråssuge framfor hans herlegdoms åsyn.

9 Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

Sjølve andlitssvipen deira vitnar imot deim, og liksom i Sodoma talar dei utan dulsmål um syndi si. Ve deira sjæl! For dei valdar seg sjølv ulukka.

10 Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

Seg um den rettferdige at det skal ganga honom godt; frukti av si gjerning skal han njota.

11 Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

Men usæl den ugudlege! honom skal det ganga ille; hans eigne gjerningar hemnar seg på honom sjølv.

12 Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.

Styraren yver mitt folk er eit barn, og kvinnor råder yver det. Mitt folk, førarane dine fører deg vilt, og gjer vegen du skal fara til villstig.

13 Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.

Herren hev stige fram, han vil føra sak, han stend og vil døma folki.

14 Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.

Herren held rettargang med sitt folks styresmenner og hovdingar: «De hev plundra vinhagen! Ran frå fatigmannen er i husi dykkar!

15 Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟

Korleis kann de soleis skamfara mitt folk og trakka dei fatige under fot?» segjer Herren, Allhers-Herren.

16 Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:

Og Herren segjer: «Av di Sions døtter briskar seg og gjeng med bratt nakke og spelar med augo, og gjeng og trippar og ringlar med fotringarne sine,

17 Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.

so skal Herren gjera kruna skurvut på Sions døtter, og Herren skal nækja deira blygsla.

18 Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,

På den dagen tek Herren frå deim all stasen deira: Fotringar, panneband, halssylgjor,

19 Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,

øyredobbor, armband, slør,

20 de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,

hovudpryda, fotkjedor, belte, lukteflaskor, amulettar,

21 Fingerringene og Næseringene,

fingergull, naseringar,

22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,

høgtidsbunader, kåpor, kasteplagg, pungar,

23 Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.

speglar, serkjer, huvor, flor.

24 Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.

Og det skal verta illtev i staden for godange, reip i staden for belte, fleinskalle i staden for flettor, sekkjety i staden for høgtidstidsbunad og svidmerke i staden for vænleik.

25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.

Mennerne dine skal falla for sverd og kjemporne dine i krig.

26 Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.

Og portarne hennar skal gråta og låta, og einsleg sit ho att i gruset.»