Højsangen 1
1 Højsangen, som er af Salomo.
Høgsongen av Salomo.
2 Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
«Han meg kysse med kyssar av sin munn. For din elsk han er betre enn vin.
3 Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
Dine salvar angar so ljuvt, ein utrend salve er ditt namn. Difor held møyar dei elskar deg.»
4 Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
«Drag meg etter deg. Og me spring. Kongen hev ført meg til sitt hus.» «Me vil fagnast og frygdast i deg. Me vil lova din kjærleik meir enn vin.» Med rette elskar dei deg.
5 Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
«Eg er brun, men like vel væn, de Jerusalems døtter, som Kedars tjeld, som Salomos dørtjeld.
6 Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
Sjå ikkje på at eg er so brun, at soli hev brent meg so. Mor sine søner harmast på meg, og meg sette til vingardsvakt. Eg hev ikkje vakta eigen gard.
7 Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
Seg, du som leikar i min hug, kvar gjæter du no? Kvar held du middagskvild? Må eg sleppa på villa å ganga i hjordi til felagarn’ dine.»
8 Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
«Um du ikkje det veit, du fagraste dros, du fylgje i drifti sitt spor og gjæt dine killingar fram der som hyrdingarn’ buderne hev.»
9 Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
«Med folarn’ for Faraos vogn deg, min hugnad, eg liknar.
10 Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
Di lekkjeprydde kinn er so væn, og din hals med perlor.
11 Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
Lekkjor av gull skal du få med sylv-prikkar på.»
12 Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
«Når kongen i laget sit sat, min narde han anga då.
13 Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
Ein myrra-pung er min ven, som eg ber ved min barm.
14 Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
Ein cyper blom-dusk er min ven meg i En-Gedis hagar.»
15 Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
«Å, kor du er fager, mi møy, kor du er fager! Dine augo er duvor.»
16 Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
«Å, kor du er fager, min ven, kor du er ljuv. Og vårt lægje er grønt.
17 Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
Cedrar er bjelkarn’ i vårt hus, cypressar er himling.»
