< Hoseas 8 >
1 Basunen for din Gane! Som en Ørn over Herrens Hus! fordi de have overtraadt min Pagt og forbrudt sig imod min Lov.
Mongka ueng haw. Taran teh mataw patetlah Cathut imthungkhu kâtaran lahoi a tho. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ni ka lawkkam a tapoe awh teh, kâlawk a taran awh.
2 Til mig raabe de: Min Gud! vi, Israel, kende dig.
Hatei, ahnimouh ni, kaimae Cathut, kaimouh teh Isarel miphun lah ka o awh teh, Bawipa nang teh na panue awh telah koe a hram awh.
3 Israel har forkastet det gode; Fjenden forfølge ham!
Isarelnaw ni hnokahawi a hnoun awh dawkvah, taran ni a rektap han.
4 De have indsat Konger, men ikke fra mig; de have indsat Fyrster, men jeg vidste det ikke; de have gjort sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, for at det kan udryddes.
Kaie kâ laipalah siangpahrang a rawi awh teh, ka panuek laipalah bawinaw hah a rawi awh. Rawk nahanelah amamae sui hoi amamouh hane meikaphawk a sak awh toe.
5 Din Kalv, Samaria! er forkastet, min Vrede er optændt imod dem, hvor længe? de taale ikke Renhed.
Oe Samaria, na maitoca hah tâkhawng leih. Kabawknaw koe ka lungphuen. Ahnimouh ni nâtotouh maw thoungnae panuek laipalah ao awh han vai.
6 Thi af Israel er ogsaa den, en Mester har gjort den, og den er ikke en Gud; men til Splinter bliver Samarias Kalv.
Hate maitoca teh Isarelnaw ni sak e lah ao teh, sak e lah ao dawkvah Cathut nahoeh. Samaria maitoca teh reppasei lah a rawk han.
7 Thi Vind saa de, og Storm høste de; Korn paa Roden have de ej, Grøden giver ikke Mel, og om den end giver det, skulle fremmede opsluge det.
Kahlî cati hah a kahei awh teh, bongparui cang a a awh han. Cakung awm mahoeh. A vui dawk hoi tavai tâcawt mahoeh. A tâco nakunghai ramlouknaw ni a ca awh han.
8 Opslugt er Israel; nu ere de blevne iblandt Hedningerne som et Kar, hvortil ingen har Lyst.
Isarel teh payawp lah ao toe. Apinihai a ngaihoeh e hno patetlah Jentelnaw koe ao han.
9 Thi de droge op til Assyrien som et Vildæsel, der gaar sine egne Veje; Efraim tingede om Elskov.
Assiria ram lah amahmawk a cei. Ephraim teh, amadueng kâva e la patetlah a pahrennaw hah aphu a poe toe.
10 Men tinge de iblandt Folkene, saa vil jeg dog nu samle dem; og de skulle begynde at mindskes under Trykket af Fyrsternes Konge.
Jentelnaw hah aphu a poe eiteh, vaitalahoi, taminaw hah ka pâkhueng han. Nâsittouh ao hoehnahlan, siangpahrang hoi bawinaw e hno hah hnori lah na phu awh han.
11 Thi Efraim byggede mange Altre til at synde ved; han har faaet Altre til at synde ved.
Ephraim ni amae yon a kamnue nahanlah thuengnae khoungroe moi a sak dawkvah, khoungroenaw hah ahnie yon telah ati awh han.
12 Jeg skriver ham mine mangfoldige Love; de ere blevne agtede som noget fremmed.
Kaie kâlawk a lentoenae hah ahni hanelah ka thut pouh toe. Hatei, banglahai ngâi hoeh.
13 Som Ofre, de bringe mig, ofre de Kød og æde; Herren finder ikke Behag i dem; nu vil han komme deres Misgerning i Hu og hjemsøge deres Synder; de skulle komme tilbage til Ægypten.
Kai hanlah hmoun e pasoumhno hah thuengnae kasaknaw ni a thueng awh teh a ca awh. Hatei, Cathut ni coe pouh hoeh. Ahnimae yon hah a pâkuem pouh teh, a kung a khei dawkvah, ahnimouh teh Izip ram lah bout a ban awh han.
14 Og Israel forglemte sin Skaber og byggede Paladser, og Juda opførte mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
Isarelnaw ni kasakkung a pahnim awh teh, im kahawi kahawi a sak awh. Judah ni hai ka cak e kho hah apung sak awh. Hatei, hote khonaw hah hmai ka sawi vaiteh, im kahawi kahawi naw hmai a kak awh han.