< Hoseas 7 >

1 Naar jeg læger Israel, da blottes Efraims Misgerning og Samarias Ondskab, thi de have lagt sig efter Løgn; Tyve bryde ind, en Skare røver udenfor.
Isarel dam sak hanlah ka kâcai navah, Ephraim e yonnae hoi Samaria hawihoehnae bout a kamnue. Ahnimouh teh lawkkam cak awh hoeh. Athung lah tamru ouk a kâen teh, alawilah hai dingca ni ouk a tuk awh.
2 Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg ihukommer al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere komne for mit Ansigt.
Ahnimae hawihoehnae pueng Kai ni ka pâkuem tie hah a lung dawk pouk awh hoeh. Atu patenghai hote hno ni a kalup awh toe. Ka hmaitung vah ao awh.
3 Ved deres Ondskab glæde de en Konge og Fyrster ved deres Løgn.
Kahawihoeh e hno hoi siangpahrangnaw a lunghawi sak awh teh, laithoe lawk hoi bawinaw a lunghawi sak awh.
4 Alle ere de Horkarle, de ere som en Ovn, der hedes af en Bager, som holder op med at ilde fra den Tid, han har æltet Dejgen, indtil den bliver syret.
Ahnimouh pueng teh kamsoumhoehe napui tongpa yonnae ka sak e lah ao awh. Vaiyei ka thawng e ni hmai sut a patawi teh, tavai a kanawk hnukkhu a po hoehnahlan racum laipalah karoum e hoi a kâvan awh.
5 Paa vor Konges Dag blive Fyrsterne syge ved Hede af Vinen, han rækker Spottere sin Haand.
Maimae siagpahrang hnin navah, bawinaw ni misur koung a parui awh teh, ka dudam e naw hoi kut reirei a dâw awh.
6 Thi de bringe deres Hjerte nær til deres List som til Ovnen; den hele Nat sover deres Bager; om Morgenen brænder den som luende Ild.
Arulahoi a pawp awh lahunnah, amamae lungthin teh takhuen hmai patetlah a kâcai awh.
7 Alle gløde de som Ovnen, og de have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er ingen iblandt dem, som paakalder mig.
Takhuen hmai patetlah a kâan awh teh, ahnimae lawkcengkung bawinaw hah a kak awh. Amamae siangpahrang pueng teh, a rawp awh. Kai na ka kaw e buet touh hai awm awh hoeh.
8 Efraim, han blander sig med Folkene, Efraim er som en Kage, der ikke er vendt.
Ephraim teh Jentelnaw hoi a kâkalawt awh. Ka kamhmi hoeh e vaiyei lah ao awh.
9 Fremmede have fortæret hans Kraft, men han mærker det ikke; der kommer ogsaa graa Haar frem hist og her paa ham, men han mærker det ikke.
Amamouh ni panuek laipalah ramlouknaw ni a thaonae teh koung a ca pouh toe. A sam koung a po awh toe. Hatei, amamouh ni panuek awh hoeh.
10 Og Israels Stolthed vidner imod ham, men de vende ikke om til Herren deres Gud og søge ham ikke, uagtet alt dette.
Isarelnaw e kâoupnae teh amamae hmaitung vah a kamnue eiteh, BAWIPA Cathut koe ban awh hoeh. Cathut hai tawng awh hoeh.
11 Men Efraim er bleven ligesom en enfoldig Due, uden Forstand; de raabe paa Ægypten, de gaa til Assyrien.
Ephraim teh pouknae ka tawn hoeh e bakhu hoi a kâvan. Izip a kaw awh teh, Assiria vah a yawng awh.
12 Saa snart de gaa bort, vil jeg udbrede mit Garn over dem, jeg vil drage dem ned som Fugle under Himmelen; jeg vil tugte dem, efter hvad der er forkyndt deres Forsamling.
A cei nah tangkuem koe tamlawk hoi ka heng vaiteh, kahlun e tavanaw patetlah ka man han. A kamkhuengnae koevah, ka thai e patetlah ka yue han.
13 Ve dem! thi de ere flygtede bort fra mig; Ødelæggelse over dem! thi de have begaaet Overtrædelse imod mig; og jeg vilde frelse dem, men de talte Løgn imod mig.
Ahnimouh teh, kai koehoi a yawng awh toe. Ahnimouh koe rawknae teh a pha. Bangkongtetpawiteh, kai na taran awh teh, kâ a tapoe awh. Ahnimanaw hah ka ratang ei, Kai na taran awh teh, laithoe a dei awh.
14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, men de hyle paa deres Leje; for Korn og Most forsamle de sig, de vige bort fra mig.
Ikhun dawk a cingou awh toteh, Kai na kaw awh hoeh. Cakang, Misur tui tawn laipalah, a kamkhueng awh teh, kai na taran awh.
15 Og jeg oplærte, jeg styrkede deres Arme; men imod mig optænke de ondt.
Kai ni ka yue ei, ka caksak ei, Kai na taran awh teh, kahawihoehe hah a pouk awh.
16 De vende sig, men ikke opad, de ere blevne som en falsk Bue, deres Fyrster skulle falde ved Sværdet for deres Tunges Frækhed; dette bliver dem til Spot i Ægyptens Land.
Ka dumnae licung patetlah ao awh. Bawinaw teh, a pacekpahlek awh dawkvah, tahloi hoi a due awh han. Izipnaw ni a panuikhai awh han.

< Hoseas 7 >