Hebræerne 7
1 Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, som gik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham,
Qünki bu Mǝlkizǝdǝk Salem xǝⱨirining padixaⱨi, xundaⱪla Əng Aliy Bolƣuqi Hudaning kaⱨini bolup, Ibraⱨim padixaⱨlarni yengip jǝngdin ⱪaytⱪanda, uning aldiƣa qiⱪⱪan wǝ uningƣa bǝht tiligǝnidi.
2 hvem ogsaa Abraham gav Tiende af alt, og som, naar hans Navn udlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst ogsaa Salems Konge, det er: Freds Konge,
Ibraⱨim bolsa erixkǝn barliⱪ [oljisining] ondin bir ülüxini uningƣa atiƣanidi. [Mǝlkizǝdǝk degǝn isimning] birinqi mǝnisi «ⱨǝⱪⱪaniyǝt padixaⱨi» degǝnliktur; uning yǝnǝ bir nami «Salemning padixaⱨi» bolup, buning mǝnisi «amanliⱪ padixaⱨi» degǝnliktur;
3 uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, han forbliver Præst for bestandig.
uning atisi yoⱪ, anisi yoⱪ, nǝsǝbnamisi yoⱪ, künlirining baxlinixi wǝ ⱨayatining ahirlixixi yoⱪtur, bǝlki u Hudaning Oƣliƣa ohxax ⱪilinip, mǝnggülük kaⱨin bolup turidu.
4 Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.
Əmdi ⱪaranglar, bu Mǝlkizǝdǝk nemidegǝn uluƣ adǝm-ⱨǝ! Ⱨǝtta ata-bowilirimizning qongi Ibraⱨimmu oljisining ondin birini uningƣa atiƣan.
5 Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, faa Præstedømmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, endskønt disse ere udgaaede af Abrahams Lænd;
Dǝrwǝⱪǝ Lawiyning ǝwladliridin kaⱨinliⱪni zimmisigǝ alƣanlar Tǝwrat ⱪanuni boyiqǝ hǝlⱪtin, yǝni ɵz ⱪerindaxliridin Ibraⱨimning puxtidin bolƣiniƣa ⱪarimay tapⱪinining ondin bir ülüxini yiƣixi ǝmr ⱪilinƣan.
6 men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne.
Lekin bularning ⱪǝbilǝ-uruⱪidin bolmiƣan Mǝlkizǝdǝk bolsa Ibraⱨimdin «ondin bir ülüxi»ni ⱪobul ⱪilƣan andin Hudaning wǝdilirigǝ igǝ bolƣuqi Ibraⱨimƣa bǝht tiligǝn.
7 Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.
Xübⱨisizki, bǝht tiligüqi bǝhtkǝ erixküqidin üstündur.
8 Og her er det dødelige Mennesker, som tage Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever.
Bu yǝrdiki «ondin bir ülüx»ni ⱪobul ⱪilƣuqilar ɵlidiƣan adǝmlǝrdindur; u yǝrdiki «ondin bir ülüx»ni ⱪobul ⱪilƣuqi toƣrisida [muⱪǝddǝs yazmilarda] «U ⱨayat yaxiƣuqi» dǝp guwaⱨliⱪ berilgǝndur.
9 Ja, saa at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende;
Ⱨǝtta mundaⱪ deyixkǝ boliduki, ondin bir ülüxni alidiƣan Lawiymu [ǝjdadi] Ibraⱨim arⱪiliⱪ [Mǝlkizǝdǝkkǝ] ondin bir ülüxni bǝrgǝn.
10 thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.
Qünki Mǝlkizǝdǝk Ibraⱨimni ⱪarxi alƣanda, Lawiyni [kǝlgüsidiki puxti bolux süpitidǝ] yǝnila Ibraⱨimning tenidǝ idi, dǝp ⱨesablaxⱪa bolidu.
11 Hvis der altsaa var Fuldkommelse at faa ved det levitiske Præstedømme (thi paa Grundlag af dette har jo Folket faaet Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstaa efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis?
Əmdi Lawiy ⱪǝbilisining kaⱨinliⱪ tüzümi arⱪiliⱪ mukǝmmǝl ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ kelǝlǝydiƣan bolsa (qünki xu tüzümgǝ asaslinip Tǝwrat ⱪanuni Israil hǝlⱪigǝ qüxürülgǝnidi), keyinki waⱪitlarda Ⱨarunning kaⱨinliⱪ tüzümi boyiqǝ ǝmǝs, bǝlki Mǝlkizǝdǝkning kaⱨinliⱪ tüzümi boyiqǝ baxⱪa bir kaⱨinning qiⱪixining nemǝ ⱨajiti bolatti?
12 Naar nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed ogsaa en Omskiftelse af Loven.
Əmdi kaⱨinliⱪ tüzümi ɵzgǝrtilgǝn bolsa, uningƣa [munasiwǝtlik] ⱪanun-tüzümmu ɵzgǝrtilixkǝ toƣra kelidu.
13 Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare paa Alteret.
Qünki bu eytiliwatⱪan sɵzlǝr ⱪaritilƣan zat bolsa baxⱪa bir ⱪǝbilidin bolup, bu ⱪǝbilidin ⱨeqkim ⱪurbangaⱨta hizmǝttǝ bolup baⱪmiƣan.
14 Thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster.
Qünki Rǝbbimizning Yǝⱨuda ⱪǝbilisidin qiⱪⱪanliⱪi eniⱪ; Musa bu ⱪǝbilǝ toƣrisida kaⱨinliⱪⱪa munasiwǝtlik ⱨeqbir nǝrsǝ demigǝnidi.
15 Og det bliver end ydermere klart, naar der i Lighed med Melkisedek opstaar en anden Slags Præst,
Əmdi Mǝlkizǝdǝktǝk baxⱪa bir kaⱨin qiⱪⱪan bolup, bu ɵzgirix munulardin tehimu roxǝn bolidu;
16 som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.
uning [kaⱨinliⱪⱪa] tǝyinlinixi ǝt igilirigǝ baƣliⱪ ǝmr bilǝn ǝmǝs, bǝlki pütmǝs-tügimǝs ⱨayatning ⱪudritidin bolƣandur.
Qünki bu ⱨǝⱪtǝ [muⱪǝddǝs yazmilarda]: «Sǝn ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ Mǝlkizǝdǝkning tipidiki bir kaⱨindursǝn» dǝp guwaⱨliⱪ berilgǝn. (aiōn g165)
18 Thi vel sker der Ophævelse af et forudgaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt
Qünki aldinⱪi ǝmr-tüzüm ajizliⱪi wǝ ünümsizliki tüpǝylidin küqidin ⱪaldurulƣan
19 (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.
(— qünki Tǝwrat ⱪanuni ⱨeq ixni kamalǝtkǝ yǝtküzǝlmidi). Uning orniƣa bizni Hudaƣa yeⱪinlaxturidiƣan, uningdin ǝwzǝl ümid elip kelindi.
20 Og saa vist som det ikke er sket uden Ed,
21 (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: „Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid‟): (aiōn g165)
Uning üstigǝ, bu ix [Hudaning] ⱪǝsimi bilǝn kapalǝtkǝ igǝ bolmay ⱪalmidi (ilgiri ɵtkǝn kaⱨinlar [Hudaning] ⱪǝsimisiz kaⱨin bolƣanidi; lekin, Əysa bolsa Ɵzigǝ: — «Pǝrwǝrdigar xundaⱪ ⱪǝsǝm iqti, ⱨǝm ⱨǝrgiz buningdin yanmaydu: — «Sǝn ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ kaⱨindursǝn»» Degüqining ⱪǝsimi bilǝn kaⱨin boldi). (aiōn g165)
22 Saa vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.
Əmdi Əysa xundaⱪ uluƣ ix bilǝn ǝwzǝl bir ǝⱨdining kepili ⱪilindi.
23 Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive;
Yǝnǝ kelip, ilgiri ɵtkǝn kaⱨinlar kɵp boluxi kerǝk idi; qünki ularning [ⱨǝrbiri] ɵlüm tüpǝylidin wǝzipisini dawamlaxturalmay ⱪalƣan.
Lekin [Əysa] mǝnggügǝ turƣaqⱪa, Uning kaⱨinliⱪi ⱨǝrgiz ɵzgǝrtilmǝstur. (aiōn g165)
25 hvorfor han ogsaa kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gaa i Forbøn for dem.
Xu sǝwǝbtin, U Ɵzi arⱪiliⱪ Hudaning aldiƣa kǝlgǝnlǝrni üzül-kesil ⱪutⱪuzuxⱪa ⱪadir; qünki U ular üqün Hudaƣa murajiǝt ⱪilixⱪa mǝnggü ⱨayattur.
26 Thi en saadan Ypperstepræst var det ogsaa, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene;
Muxundaⱪ bir bax kaⱨin dǝl bizning ⱨajitimizdin qiⱪidiƣan — muⱪǝddǝs, ǝyibsiz, ƣubarsiz, gunaⱨkarlardin neri ⱪilinƣan, ǝrxlǝrdin yuⱪiri elip kɵtürülgǝn kaⱨindur.
27 en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.
U axu bax kaⱨinlardǝk ⱨǝr küni aldi bilǝn ɵz gunaⱨliri üqün, andin hǝlⱪning gunaⱨliri üqün ⱪurbanliⱪ sunuxⱪa moⱨtaj ǝmǝs. Qünki U Ɵzini ⱪurbanliⱪ süpitidǝ sunƣanda, ⱨǝmmǝylǝn üqün buni bir yolila ada ⱪildi.
28 Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid. (aiōn g165)
Qünki Tǝwrat ⱪanuni ajiz bǝndǝ bolƣan insanlarni bax kaⱨin ⱪilip tǝyinlǝydu, lekin Tǝwrat ⱪanunidin keyin kǝlgǝn Hudaning ⱪǝsǝm-kalami mǝnggügǝ kamalǝtkǝ yǝtküzülgǝn Oƣulni bax kaⱨin ⱪilip tǝyinlidi. (aiōn g165)
