< Hebræerne 5 >

1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
yaH kazcit mahAyAjako bhavati sa mAnavAnAM madhyAt nItaH san mAnavAnAM kRta IzvaroddezyaviSaye'rthata upahArANAM pApArthakabalInAJca dAna niyujyate|
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
sa cAjJAnAM bhrAntAnAJca lokAnAM duHkhena duHkhI bhavituM zaknoti, yato hetoH sa svayamapi daurbbalyaveSTito bhavati|
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
etasmAt kAraNAcca yadvat lokAnAM kRte tadvad AtmakRte'pi pApArthakabalidAnaM tena karttavyaM|
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
sa ghoccapadaH svecchAtaH kenApi na gRhyate kintu hAroNa iva ya IzvareNAhUyate tenaiva gRhyate|
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: “Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,”
evamprakAreNa khrISTo'pi mahAyAjakatvaM grahItuM svIyagauravaM svayaM na kRtavAn, kintu "madIyatanayo'si tvam adyaiva janito mayeti" vAcaM yastaM bhASitavAn sa eva tasya gauravaM kRtavAn|
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: “Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,” (aiōn g165)
tadvad anyagIte'pIdamuktaM, tvaM malkISedakaH zreNyAM yAjako'si sadAtanaH| (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
sa ca dehavAsakAle bahukrandanenAzrupAtena ca mRtyuta uddharaNe samarthasya pituH samIpe punaH punarvinatiM prarthanAJca kRtvA tatphalarUpiNIM zaGkAto rakSAM prApya ca
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
yadyapi putro'bhavat tathApi yairaklizyata tairAjJAgrahaNam azikSata|
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
itthaM siddhIbhUya nijAjJAgrAhiNAM sarvveSAm anantaparitrANasya kAraNasvarUpo 'bhavat| (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
tasmAt sa malkISedakaH zreNIbhukto mahAyAjaka IzvareNAkhyAtaH|
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
tamadhyasmAkaM bahukathAH kathayitavyAH kintu tAH stabdhakarNai ryuSmAbhi rdurgamyAH|
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
yato yUyaM yadyapi samayasya dIrghatvAt zikSakA bhavitum azakSyata tathApIzvarasya vAkyAnAM yA prathamA varNamAlA tAmadhi zikSAprApti ryuSmAkaM punarAvazyakA bhavati, tathA kaThinadravye nahi kintu dugdhe yuSmAkaM prayojanam Aste|
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
yo dugdhapAyI sa zizurevetikAraNAt dharmmavAkye tatparo nAsti|
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
kintu sadasadvicAre yeSAM cetAMsi vyavahAreNa zikSitAni tAdRzAnAM siddhalokAnAM kaThoradravyeSu prayojanamasti|

< Hebræerne 5 >