Hebræerne 11
1 Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
Tuungmaang eje liiha ah langla seng mik ih latup thang ih kamkam ih laalomli asuh liiha.
2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
Rangte ih teewah mina loong suh neng tuungmaang jeethoi dong jatthuk rumta.
3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. (aiōn g165)
Rang ahah Rangte jengkhaap nawa ih hoonta rah seng tuungmaang jun ih jat hi, mamah liidih marah ekap tup ehi erah latupke dowa hoon arah. (aiōn g165)
4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
Abel ih tuungmaang jeethaang ih Ken thaknang ih ese Rangte suh khojoop hoonta. Heh tuungmaang je thaang ih Rangte ih heh suh kateng mina ngeh thangta, timnge liidih heh lakkot ah ethang eta. Heh tuungmaang je thaang ih Abel ah etek lini uh jeng ruh ela.
5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
Inok ah heh tuungmaang jeethaang ih tah tiita enoothong Rangte taang ni siit wanta, eno mina loong ih uh tah chojam rumta, mamah liidih Rangte ih rang ni toonsiit wanta. Rangteele ni liiha Inok ah rang ni maang toonsiit wanta di Rangte ah roon thukta.
6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gad, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
Tuungmaang lah jeeka bah ngo ih uh Rangte ah tajen roon thukka. Timnge liidih Rangte reenah wangte loong ih Rangte ah eje nyia ejam eh ah bah echoh eh ah ngeh tuungmaang eje angtheng.
7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
Noa suh heh tuungmaang eje angta, erah raangtaan ih Rangte ih maang langka di ban baatta jengkhaap ah Noa ih echaat eta. Rangte jeng ah chaat ano khoonkhuung ah hoonta eradi heh teewah nyia heh jaatang thoontang pui rumta. Erah lini mongrep ah damdak haat choi angta, eno Noa ih Rangte jiinni wa kateng ah tuungmaang jun ih jen chota.
8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
Abraham ih Rangte jeng chaatta rah heh di tuungmaang eje ang thaang ih. Rangte ih Abraham suh marah heh suh kottheng angta erah hah adoh kaat suh baatta, heh hah ah thinhaat ano mani kalang ngeh uh lajat kaadi kata.
9 Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
Heh tuungmaang jeethaang ih Rangte ih kakhamta deek akaan adi wenwah likhiik ih tongta. Eradi nyutaap loong ni tongta, erarah Rangte kakham chote Isak uh nyutaap ni tongta eno Jaakob nep emamah ih tongta.
10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
Abraham ih marah Rangte ih jaaseemoong ih hoon arah samnuthung nyia saarookwe raangtaan ih ang arah samnuthung angsuh hah ese rah banta.
11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
Tuungmaang nawa ih Abraham ah hewah ih jen hoonta, heh rapne teekaang ang abah uh nyia Sara ah sah lah dong huite angta bah uh ah. Rangte kakham ah thin suh Abraham di tuungmaang eje angta.
12 Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
Abraham hesak abah etek eta ang ah bah uh mina esiit dowa heh sutoom satoom loong hantek dongta, rang ni ritsi loong nyia juungnuh kaang ni lajen wettheng phusaang angla likhiik ah.
13 I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
Arah mina loong di tuungmaang je thaang ih ti rumta. Neng Rangte ih kakhamta rah maangchoh rumka, enoothong haloh nawa ih dook tup rum ano neng loong ih noppoon rumta, eno neng ih ejat erumta, hatoh adi minok mihah likhiik nyia wenwah likhiik boh ih tongli ngeh ah.
14 De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
Erah jeng rumta rah ih noisok ha neng loong ih nengdeek nengkaan ah jam rumha ngeh ah.
15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
Neng ih marah deek akaan thinhaat rumta erah tah woot sen thun rumta; erah mok woot thun rumta bah engaak mok erum thengta.
16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
Erah thaknang ibah ese deek akaan rah chosuh nook rumta, erah rangmong deek akaan asuh liiha. Rangte ih ngah neng loong Rangte li suh tah rakriita, mamah liidih neng loong raangtaan ih samnuthung ah hoon thin eta.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
Rangte ih taat teeme kano, Abraham ih heh sah Isak Rangte suh khojoop siik hoon taat koh wanta erah heh tuungmaang jeethaang ih angta. Rangte ih kakhamta mina rah Abraham, angta bah uh heh sah esiit luulu angta rah khojoop siik hoonkot suh nooknook angta.
18 til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig; ‟
Rangte ih baat choi, “Ngah ih kakham tang, an sah Isak jun ih an sutoom satoom ah choh uh ngeh ah.”
19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
Abraham thung ni dong taha Rangte ih Isak ah etek nawa jen saat siit eh ah—eno, emamah Abraham ih Isak ah etek taat eta nawa we ngaak choh eta.
20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
Heh tuungmaang jun di Isak ih Jaakob nyia Isau suh liwang raangtaan ih romseetam ah ko nyuita.
21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
Tuungmaang jeethaang ih Jaakob ih etek nanah di Josep sah miwasah loong suh romseetam korumta. Heh ih heh kiingthom adi nyaang ano khorong ngotta.
22 Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
Josep suh tuungmaang je thaang ih, heh etek nanah angta adi, ban baat thin rumta, Ijirel mina loong Ijip nawa dokkhom eh ah, eno heh teewah mang ah mamah ih toonrut theng ah erah ban baat thinta.
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
Moses nuwah di tuungmaang eje angta erah raangtaan ih neng sah Moses ah laajom maang langlang hotthin erumta. Neng ih nodek ah sok rum ano jaaseemoong angta, luungwang jengdaan suh tacho rumta.
24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
Moses di tuungmaang eje angta, heh mihak ih hoonta di luungwang sah minuh sah suh heh sah ngeh liirum kano heh ih edaan eta.
25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
Heh ih rangdah nah chomroi raangtaan ih tenroon ih tong thaknang ibah Rangte mina loong damdoh roong cham suh dan chaangta.
26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
Heh thung ni thok taha, Ijip nawa nyamka ah thaknang ibah Kristo damdi roong chamnaang aba thaangchaan thoon, mamah liidih lakngah dowa thaang chotheng ah bansokta.
27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
Moses di tuungmaang jeethaang ih luuwang tenkhat ra lah cho laphaan ih Ijip nawa doksoonta. Heh ih lah japtup theng Rangte ah etup eta likhiik ang ano ewe ngaak esuh edaan eta.
28 Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
Heh di tuungmaang eje angthoi, Khopui kuwaang ah phang kuh rumta, eno Etek Rangsah ih Ijirel mina sah phokhoh khoh ah lah tek haat suh kaasak khothung rookwe sih ah hak thuk rumta.
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
Ijirel mina loong di tuungmaang eje angthoi ih saanghook ni khoom khoom Esaang Juungnuh adi jen daankhoom rumta; neng lilih Ijip nawa mina loong ah taat we kah rum ano juungnuh ih matliim kaat rumta.
30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
Ijirel mina loong di tuungmaang jeethaang ih Jeriko pa loong ah sa sinet ngoomkhoom rum ano rukdat thuk rumta.
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
Hansangte Rahab ah tuungmaang jeethaang ih marah Rangte jeng lah chaat rumta loong damdi tah wak tek buh rumta, mamah liidih heh ih Ijirel nawa jengkhaap khoiwaate loong ah joonte likhiik banpoon rumta.
32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
Ewe boot baat tam eh ang? saapoot takah jeeka Gidion, Barak, Samson, Jepthah, Dewid, Samuel, nyia khonuh khowah loong tiit baat suh ah.
33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
Neng di tuungmaang jeethaang ih deekrep jen rumta, neng kateng reeraang ah re rumta nyia Rangte kakham ah echoh erumta. Neng ih Sakhobung tui uh jen kepjoot erumta,
34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
weelak loong ah nep jen met boot eh rumta, milang mipah dowa nep jen pui eh rumta. Neng loong ah larook lata ang rum abah uh tarong ang rumta; raamui suh tomrong tarong ang rum ano hahoh nawa ra loong ah jen rumta.
35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
Minuh loong tuungmaang nawa ih neng jaatang etek nawa ngaak thing arah choh rumta. Wahoh loong ah, maama pongwan tong suh lanookte loong ah, roidong nawa saat suh echam enaang etheng ang ah.
36 Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
Marah marah ah ejoonnaam eleh ruh nawa ih buh kah ih rumta, eno marah marah ah jaanruh ih khakleh phaatak ni kah sakwan rumta.
37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
Neng loong ah jong nawa ih tekpat kah erumta, kooroot ih thanyi kah thakhan rumta, lang ih dook kah eh rumta. Miksuk erumta mina loong ah, rakri ethuk rumta loong ah eno changthih loong ah saap nyia ki khoop ah nyuh akhat dabbi chiipi rum ano katum khom rumta.
38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
Mongrep ah neng suh emathan ese tah angta! neng loong ah phusaang hani nokmah wensang likhiik kong akaan ni tum thaaja rumta, mararah ah hamong ni nyia jongdaap ni tong rumta.
39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
Timthan epaatjajih re rum arah raangthin rumta erah loong ah neng tuungmaang nawa ih jen rum arah angta! ang abah uh Rangte ih kakhamta rah tachoh rumta,
40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
mamah liidih seng loong raangtaan suh Rangte ih erah khotok doh ese toom ang ah ngeh kaan koongta. Rangte tenthun ah langla neng loong ah seng damdoh roop siit rum haano epun ih hoon thuk suh thunta.
