1 Mosebog 48

1 Og det skete derefter, at der sagdes til Josef: Se, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Efraim.

Après ces choses, on vint dire à Joseph: « Voici que ton père est malade. » Il prit avec lui ses deux fils, Manassé et Ephraïm.

2 Og det gaves Jakob til Kende, og der sagdes: Se, din Søn Josef kommer til dig; saa gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.

On avertit Jacob, en disant: « Voici ton fils Joseph qui vient vers toi. » Israël rassembla ses forces et s’assit sur son lit.

3 Og Jakob sagde til Josef: Den almægtige Gud aabenbaredes for mig i Lus, udi Kanaans Land, og velsignede mig,

Jacob dit à Joseph: « Le Dieu tout-puissant m’est apparu à Luz, dans le pays de Chanaan, et il m’a béni,

4 og han sagde til mig: Se, jeg vil gøre dig frugtbar og formere dig og gøre dig til en Hob Folk og give din Sæd efter dig dette Land til Ejendom evindelig.

en disant: Je te rendrai fécond, je te multiplierai, et je te ferai devenir une assemblée de peuples; je donnerai ce pays à ta postérité après toi, pour qu’elle le possède à jamais.

5 Og nu, dine to Sønner, som ere fødte dig i Ægyptens Land, før jeg kom til dig i Ægypten, de skulle høre mig til; Efraim og Manasse skulle høre mig til, som Ruben og Simeon.

Et maintenant, les deux fils qui te sont nés dans le pays d’Égypte, avant mon arrivée vers toi en Égypte, seront miens; Ephraïm et Manassé seront miens, comme Ruben et Siméon.

6 Men dit Afkom, som du avler efter dem, skal høre dig til; de skulle kaldes efter deres Brødres Navn i deres Arv.

Mais les enfants que tu as engendrés après eux seront tiens; ils seront appelés du nom de leurs frères quant à leur part d’héritage.

7 Og der jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig i Kanaans Land paa Vejen, der jeg havde endnu et Stykke Vej for at komme til Efrath, og jeg begrov hende der paa Vejen til Efrath, det er Bethlehem.

Et moi, quand je revenais de Paddan, Rachel mourut en route auprès de moi, dans le pays de Chanaan, à une certaine distance d’Ephrata; et c’est là que je l’ai enterrée sur le chemin d’Ephrata, qui est Bethléem. »

8 Og Israel saa Josefs Sønner og sagde: Hvo ere disse?

Alors Israël vit les fils de Joseph, et dit: « Qui sont ceux-ci? »

9 Og Josef sagde til sin Fader: Det er mine Sønner, som Gad har givet mig her, og han sagde: Kære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.

Joseph répondit à son père: « Ce sont mes fils, que Dieu m’a donnés ici. » Et Israël dit: « Fais-les approcher de moi, je te prie, afin que je les bénisse. »

10 Og Israels Øjne vare matte af Alder, han kunde ikke se; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.

Car les yeux d’Israël étaient obscurcis par l’âge, et il ne pouvait plus bien voir. Joseph les fit approcher de lui, et Israël les baisa, en les tenant embrassés.

11 Og Israel sagde til Josef: Jeg havde ikke tænkt at se dit Ansigt, og se, Gud har endog ladet mig se din Sæd.

Et Israël dit à Joseph: « Je ne pensais plus revoir ton visage, et voici que Dieu me fait voir aussi ta postérité! »

12 Og Josef førte dem ud fra hans Knæ og bøjede sig med sit Ansigt til Jorden.

Joseph les retira d’entre les genoux de son père et, s’étant prosterné en terre devant lui,

13 Og Josef tog dem begge, Efraim i sin højre Haand, for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand, for Israels højre Haand, og lod dem komme nær til ham.

Joseph les prit tous les deux, Ephraïm à sa droite, à la gauche d’Israël, et Manassé à sa gauche, à la droite d’Israël, et il les fit approcher.

14 Og Israel rakte sin højre Haand ud og lagde den paa Efraims Hoved, enddog han var den yngste, og sin venstre Haand paa Manasses Hoved; vidende gjorde han saaledes med sine Hænder, thi Manasse var den førstefødte.

Israël étendit sa main droite et la posa sur la tête d’Ephraïm, qui était le plus jeune, et il posa sa main gauche sur la tête de Manassé; c’est à dessein qu’il posa ainsi ses mains, car Manassé était l’aîné.

15 Og han velsignede Josef og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som vogtede mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,

Il bénit Joseph, en disant: « Que le Dieu en présence duquel ont marché mes pères Abraham et Isaac, que le Dieu qui m’a nourri depuis que j’existe jusqu’à ce jour,

16 den Engel, som udløste mig fra alt ondt, velsigne Drengene, at de maa kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maa blive saare mange midt i Landet.

que l’ange qui m’a délivré de tout mal, bénisse ces enfants! Qu’ils soient appelés de mon nom et du nom de mes pères, Abraham et Isaac, et qu’ils multiplient en abondance au milieu du pays! »

17 Der Josef saa, at hans Fader lagde sin højre Haand paa Efraims Hoved, da mishagede det ham; og han tog fat paa sin Faders Haand for at føre den fra Efraims Hoved paa Manasses Hoved.

Joseph, voyant que son père posait sa main droite sur la tête d’Ephraïm, en eut du déplaisir; il prit la main de son père pour l’écarter de dessus la tête d’Ephraïm et la porter sur celle de Manassé;

18 Og Josef sagde til sin Fader: Ikke saa, min Fader! thi denne er den førstefødte, læg din højre Haand paa hans Hoved.

et Joseph dit à son père: « Pas ainsi, mon père, car celui-ci est le premier-né: mets ta main droite sur sa tête. »

19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg ved det, min Søn, jeg ved det; han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.

Mais son père refusa, en disant: « Je le sais, mon fils, je le sais; lui aussi deviendra un peuple, lui aussi sera grand; mais son frère cadet sera plus grand que lui, et sa postérité deviendra une multitude de nations. »

20 Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Efraim og som Manasse! og han satte Efraim foran Manasse.

Il les bénit donc ce jour-là et dit: « Par toi Israël bénira, en disant: Que Dieu te rende tel qu’Ephraïm et Manassé! » Et il mit Ephraïm avant Manassé.

21 Og Israel sagde til Josef: Se, jeg dør, og Gud skal være med eder og føre eder til eders Fædres Land igen.

Israël dit à Joseph: « Voici que je vais mourir. Mais Dieu sera avec vous, et il vous ramènera dans le pays de vos pères.

22 Og jeg har givet dig fremfor dine Brødre et Stykke Land, som jeg har taget af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.

Je te donne, de plus qu’à tes frères, une portion que j’ai prise de la main des Amorrhéens avec mon épée et mon arc. »