1 Mosebog 47

1 Og Josef kom og forkyndte Farao det og sagde: Min Fader og mine Brødre og deres Faar og deres Øksne og alt det, de have, ere komne fra Kanaans Land; og se, de ere i Gosen Land.

Joseph alla porter la nouvelle à Pharaon, en disant: « Mon père et mes frères sont venus du pays de Chanaan avec leurs brebis et leurs bœufs, et tout ce qui leur appartient, et les voici dans le pays de Gessen. »

2 Og af samtlige sine Brødre tog han fem Mænd og stillede dem for Farao.

Ayant pris cinq de ses frères, il les présenta à Pharaon;

3 Da sagde Farao til hans Brødre: Hvad er eders Haandtering? og de sagde til Farao: Dine Tjenere ere Faarehyrder, baade vi og vore Fædre.

et Pharaon leur dit: « Quelle est votre occupation? » Ils répondirent à Pharaon: « Nous, tes serviteurs, sommes bergers, comme l’étaient nos pères. »

4 Og de sagde til Farao: Vi ere komne at være fremmede i Landet; thi der er ingen Føde til det Kvæg, som dine Tjenere have; thi Hungeren er svar i Kanaans Land; og nu, kære, lad dine Tjenere bo i Gosen Land.

Ils dirent encore à Pharaon: « Nous sommes venus pour séjourner dans le pays, car il n’y a plus de pâture pour les brebis de tes serviteurs, la famine s’étant appesantie sur le pays de Chanaan. Permets donc à tes serviteurs d’habiter dans le pays de Gessen. »

5 Og Farao talede til Josef og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.

Pharaon dit à Joseph: « Ton père et tes frères sont venus auprès de toi. Le pays d’Égypte est devant toi: établis ton père et tes frères dans la meilleure partie du pays.

6 Ægyptens Land ligger for dig, lad din Fader og dine Brødre bo paa det bedste Sted i Landet, lad dem bo i Gosen Land, og dersom du ved, at der er duelige Mænd iblandt dem, da sæt dem til Opsynsmænd over Kvæget, over det, som jeg har.

Qu’ils demeurent dans le pays de Gessen; et, si tu trouves parmi eux des hommes capables, mets-les à la tête des troupeaux qui m’appartiennent. »

7 Og Josef førte Jakob sin Fader ind og stillede ham for Faraos Ansigt, og Jakob velsignede Farao.

Joseph fit venir Jacob, son père, et le présenta à Pharaon. Jacob bénit Pharaon;

8 Og Farao sagde til Jakob: Hvor gammel er du?

et Pharaon dit à Jacob: « Quel est le nombre de jours des années de ta vie? »

9 Og Jakob sagde til Farao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage i deres Udlændigheds Dage.

Jacob répondit à Pharaon: « Les jours des années de mon pèlerinage sont de cent trente ans. Courts et mauvais ont été les jours des années de ma vie, et ils n’ont point atteint les jours des années de la vie de mes pères durant leur pèlerinage. »

10 Og Jakob velsignede Farao og gik ud fra Farao.

Jacob bénit encore Pharaon et se retira de devant Pharaon.

11 Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bo og gav dem Ejendom i Ægyptens Land, paa det bedste Sted i Landet, i det Land Raamses, som Farao havde befalet.

Joseph établit son père et ses frères, et leur assigna une propriété dans le pays d’Égypte, dans la meilleure partie du pays, dans la contrée de Ramsès, ainsi que Pharaon l’avait ordonné;

12 Og Josef underholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Hus med Brød til de smaa Børns Mund.

et Joseph fournit de pain son père et ses frères, et toute la famille de son père, selon le nombre des enfants.

13 Og der var ikke Brød i alt Landet; thi Hungeren var saare svar, saa at Ægyptens Land og Kanaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.

Il n’y avait plus de pain dans tout le pays, car la famine était très grande; le pays d’Égypte et le pays de Chanaan étaient épuisés à cause de la famine.

14 Og Josef samlede alle Pengene, som fandtes i Ægyptens Land og i Kanaans Land, for det Korn, som de købte, og Josef lod Pengene komme i Faraos Hus.

Joseph recueillit tout l’argent qui se trouvait dans le pays d’Égypte et dans le pays de Chanaan, contre le blé qu’on achetait, et il fit entrer cet argent dans la maison de Pharaon.

15 Og da det var forbi med Pengene i Ægyptens Land og i Kanaans Land, da kom alle Ægypterne til Josef og sagde: Fly os Brød, og hvi skulle vi dø for dig? thi Pengene ere borte.

Quand il n’y eut plus d’argent dans le pays d’Égypte et dans le pays de Chanaan, tous les Égyptiens vinrent à Joseph, en disant: « Donne-nous du pain! Pourquoi mourrions-nous en ta présence? Car nous sommes à bout d’argent. »

16 Og Josef sagde: Flyr hid eders Kvæg, saa vil jeg give eder Brød for eders Kvæg, dersom Pengene ere borte.

Joseph dit: « Amenez vos troupeaux, et je vous donnerai du pain en échange de vos troupeaux, puisque vous êtes à bout d’argent. »

17 Saa førte de deres Kvæg til Josef, og Josef gav dem Brød for Hestene og for Kvæget, som de ejede, og for Øksnene, som de ejede, og for Asenerne; saa hjalp han dem med Brød for alt deres Kvæg i det samme Aar.

Ils amenèrent leurs troupeaux à Joseph, et Joseph leur donna du pain en échange des chevaux, des troupeaux de brebis et de bœufs, et des ânes. Il leur fournit ainsi du pain cette année-là, en échange de tous leurs troupeaux.

18 Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at ikke alene Pengene ere borte, men og Kvæget, som vi ejede, er kommet til min Herre; vi have intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.

Lorsque cette année fut écoulée, ils vinrent à Joseph l’année suivante, et lui dirent: « Nous ne cacherons point à mon seigneur que l’argent est épuisé et que les troupeaux de bétail ont été donnés à mon seigneur; il ne reste devant mon seigneur que nos corps et nos terres.

19 Hvi skulle vi dø for dine Øjne, baade vi og tilmed vor Jord blive øde? køb os og vor Jord for Brød; og vi med vor Jord ville være Faraos Tjenere, og giv os Sæd, at vi maa leve og ikke dø, og Jorden ikke blive øde.

Pourquoi péririons-nous sous tes yeux, nous et nos terres? Achète-nous, ainsi que nos terres, pour du pain, et nous serons, nous et nos terres, serfs de Pharaon; et donne-nous de quoi semer, afin que nous vivions et que nous ne mourions pas, et que nos terres ne soient pas désolées. »

20 Og Josef købte af Ægyptens Jord til Farao; thi Ægypterne solgte hver sin Ager, fordi Hungeren var svar over dem; og Landet blev Faraos.

Joseph acquit ainsi toutes les terres de l’Égypte à Pharaon; car les Égyptiens vendirent chacun leur champ, parce que la famine les pressait, et le pays devint la propriété de Pharaon.

21 Og han lod Folket flytte om i Stæderne, fra den ene Ende af Ægyptens Land til den anden.

Il fit passer le peuple dans les villes, d’une extrémité à l’autre du territoire de l’Égypte.

22 Alene Præsternes Jord købte han ikke; thi Præsterne havde deres beskikkede Del af Farao; og de aade deres beskikkede Del, som Farao havde givet dem, derfor solgte de ikke deres Jord.

Il n’y eut que les terres des prêtres qu’il n’acquit pas; car les prêtres recevaient de Pharaon une portion déterminée, et ils vécurent de leur revenu que Pharaon leur assignait: c’est pourquoi ils ne vendirent point leurs terres.

23 Da sagde Josef til Folket: Se, jeg har i Dag købt eder og eders Jord til Farao, se, der have I Sæd, og I skulle besaa Jorden.

Joseph dit au peuple: « Je vous ai acquis aujourd’hui avec vos terres pour Pharaon. Voici pour vous de la semence, ensemencez la terre.

24 Og med Afgrøden skal det være saaledes, at I skulle give Farao den femte Part, og de fire Parter skulle I beholde til Sæd til Ageren og til Spise for eder og for dem, som ere i eders Huse, og til eders smaa Børn at æde.

À la récolte, vous donnerez le cinquième à Pharaon, et vous aurez les quatre autres parties pour ensemencer vos champs et pour vous nourrir, vous et ceux qui sont dans vos maisons, et pour nourrir vos enfants. »

25 Og de sagde: Du har holdt os ved Live, lad os finde Naade for min Herres Øjne, og vi ville være Faraos Trælle.

Ils dirent: « Nous te devons la vie! Que nous trouvions grâce auprès de mon seigneur, et nous serons esclaves de Pharaon. »

26 Saa gjorde Josef det til en Skik indtil denne Dag over Ægyptens Jord, at Farao skal have den femte Part; ikkun Præsternes Jord, den alene, blev ikke Faraos.

Joseph fit de cela une loi, qui subsiste jusqu’à ce jour, et en vertu de laquelle le cinquième du produit des terres d’Égypte appartient à Pharaon; seules les terres des prêtres ne sont pas à lui.

27 Og Israel boede i Ægyptens Land, i Gosen Land; og de fik Ejendom der og vare frugtbare og bleve saare mangfoldige.

Israël habita au pays d’Égypte, dans la contrée de Gessen; ils y acquirent des possessions, ils furent féconds et multiplièrent beaucoup.

28 Og Jakob levede i Ægyptens Land sytten Aar; og Jakobs Dage, hans Livs Aar, vare hundrede og syv og fyrretyve Aar.

Jacob vécut dix-sept ans dans le pays d’Égypte; et les jours de Jacob, les années de sa vie furent de cent quarante-sept ans.

29 Og Israels Dage kom nær, at han skulde dø, og han kaldte ad sin Søn Josef og sagde til ham: Kære, dersom jeg har fundet Naade for dig, da læg, kære, din Haand under min Lænd, og bevis den Miskundhed og Troskab mod mig, at du, kære, ikke begraver mig i Ægypten.

Quand les jours d’Israël approchèrent de leur fin, il appela son fils Joseph et lui dit: « Si j’ai trouvé grâce à tes yeux, mets, je te prie, ta main sous ma cuisse, et use envers moi de bonté et de fidélité: ne m’enterre pas en Égypte.

30 Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig af Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg vil gøre, som du har sagt.

Quand je serai couché avec mes pères, tu me transporteras hors de l’Égypte, et tu m’enterreras dans leurs sépulcres. « Joseph répondit: » Je ferai selon ta parole. »

31 Men han sagde: Sværg mig; og han svor ham; og Israel bøjede sig over Hovedgærdet i Sengen.

Et Jacob dit: « Jure-le-moi. » Joseph le lui jura; et Israël se prosterna sur le chevet du lit.